Søgeresultater: 4

Den 29. maj 1953 stod de første mennesker, newzealandske Edmund Hillary og nepalesiske Tenzing Norgay, på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Siden har tusindvis af eventyrere, med større eller mindre held, fulgt i deres fodspor. I "Verdens top. 50 år på Everest" fortæller Christian Nørgaard om en lille eksklusiv gruppe af danske bjergbestigere, der har besteget det mytiske bjerg. Bogen handler også om bjergets historie, om landene, der omgiver det, om de første forsøg på bestigninger af bl.a. George Mallory og Andrew Irvine, som begge omkom på bjerget i 1924, om danskeren Klavs Becker-Larsens hemmelige soloekspedition i 1951 og endelig om Hillary og Norgays store bedrift to år senere. Bogen er desuden fyldt med facts om de højeste bjerge i verden, om ruterne, der fører mod toppen af Everest, om udstyr, højdesyge, bjergets geologiske forhold og meget mere. Christian Nørgaard er journalist, fotograf og forfatter. Han har blandt andet udgivet bogen "Verdens top. 50 år på Everest" om Mount Everest og de mange mennesker, der har besteget bjerget eller forsøgt.

Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog.

Rigsfællesskabet. Det ynder vi at sige, når Færøerne og Grønland nævnes. Men de fleste danskere har glemt, at Færøerne ved et tilfælde blev ved med at være danske, da vi mistede Norge i 1814. En parentes blev sat ind i Kielerfredens tekst. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Færøerne og Danmark siden har været. På lang afstand har Færøerne udviklet sprog og kultur uden indgriben. Samhørighedsfolk siger, at det netop skyldes forholdet til Danmark. Konflikter har der nu ellers været mange af, spørger man selvstyre- og selvstændighedskræfter. Om læger og om flag. De peger på, at færingerne mistede deres rettigheder i 1814 og igen efter 1849, hvor Grundloven gjorde dem til en del af det danske folk.

Da journalisten Henry Morton Stanley i 1871 forlod Zanzibar for at rejse ind i Afrikas mørke, skete det standsmæssigt. Følget var på 200 bærere, og selv red han på en fuldblodshest. Stanley var udsendt af New York Herald for at finde den forsvundne missionær Livingstone. Rejsen blev dog snart et mareridt. Tsetsefluer tog livet af hesten, bærerne stak af, og Stanley måtte slås med indfødte. Europæernes – og senere amerikanernes – udforskning af kloden var et langt, sejt træk med høje omkostninger. For godt 500 år siden kendte man i Europa kun tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika. Men i 1400-tallet fandt man Nord- og Sydamerika, i 1606 blev Australien opdaget, og så sent som i 1820 kom Antarktis med på verdenskortet. Men der var stadig hvide pletter inde på kontinenterne. Stanley fandt Livingstone. Men han nøjedes ikke med det. Han fik som mange andre stædige og modige opdagelsesrejsende lagt nogle vigtige brikker på plads på kortet. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.