Søgeresultater: 87

Det første danske værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.
Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.
Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.
Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.
En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.

Kom med korrespondenten ind bag facaden i Kina og få et kærligt og kritisk blik ind i et land fuld af modsætninger. Et land, som de færreste i virkeligheden kender.
Philip Khokhar har boet i Kina i otte år, først i Beijing og senere i Shanghai, hvor han som DR’s Asien-korrespondent har rapporteret hjem til Danmark fra supermagten, der kun får større betydning i fremtiden.
I bogen Rød nat møder vi tre vidt forskellige kvindeskæbner. Den velhavende forretningskvinde i Shanghai, der støtter regimet trods dets til tider barske fremfærd over for befolkningen. Kvinden, der mister sin bror i Wuhan i begyndelsen af coronapandemien og efterlades uden tillid til systemet. Og den unge kvindelige aktivist i Hongkong, der bliver ansigtet på demokratibevægelsen, efter at hun kravler op på byens skyskrabere for at rejse det britiske koloniflag – den ultimative provokation mod kommunistpartiet.
Med udgangspunkt i disse tre skæbner fortæller Philip Khokhar om Kinas enorme modsætninger, landets komplekse historie og hans egne oplevelser gennem otte år. Han fortæller om de vanskelige arbejdsvilkår som journalist i Kina, hvor ytringsfriheden og hensynet til individet har trange kår. Et land, hvor overvågning af udenlandske journalister er et vilkår, men hvor hverdagslivet for indbyggerne ofte er friere, end det bliver opfattet af omverden.
Rød nat er et ærligt portræt af Kina med kærlighed for dets folk og et skarpt blik for livet i en autoritær verden.

”Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat” er en bearbejdning af Lotte Hedeagers ph.d.-afhandling fra 1990, som har til formål at samle analysetraditionerne om den danske jernalder og give et samlet syn på samfundsudviklingen i perioden. Afhandlingen er baseret på grundige arkæologiske analyser, som videreføres for at beskrive jernalderens ideologi, ritualer, økonomi, samfundsorganisering, bebyggelse og sociale systemer.

Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

Den ultimative skildring af den ukrainske præsident og hans kamp mod den russiske invasion.

Russiske faldskærmstropper nærmer sig den ukrainske præsident. Det er invasionens første nat, og fra sit tilholdssted kan Volodymyr Zelenskyj og hans toprådgivere høre skud i Kyivs gader. Russerne er tæt på nu. Alle får et gevær og en skudsikker vest. Zelenskyjs kone og to børn er ankommet, så hans mænd slukker lyset og barrikaderer sig.

Showman er en højdramatisk insiderberetning, skrevet af den amerikanske journalist Simon Shuster, der har unik adgang til den ukrainske præsident og hans inderste cirkel af rådgivere.

Forfatteren har fulgt Zelenskyj fra komiker til ’Commander in Chief’. Fra scenen til skyttegraven. Bogen skildrer gribende og historiske forløb, før og mens krigen raser. Detaljegraden er så høj, at læseren får en følelse af at være fluen på væggen i Zelenskyjs kontor.

Zelenskyjs nærmeste rådgivere har endda inviteret Shuster til at arbejde på bogen fra deres kontorer, og forfatteren har fået unik adgang til deres interne beskeder. Læseren kommer helt tæt på Volodymyr Zelenskyj, da han blev et symbol på kampen for frihed.

I 1986 vendte Primo Levi tilbage til Auschwitz. Der er denne gang tale om en essayistisk tekst forankret i analyser af forholdene i lejren og af de moralske spørgsmål om ondskab, ansvar, skyld, skam og fordømmelse. De erindrede episoder i bogen fungerer som eksemplificeringer i de analyser, Levi foretager. Bogen bliver Levis sidste og er præget af en mørkere tone end tidligere i forfatterskabet.

En af de ting, Levi i denne bog bærer vidnesbyrd om, er den overlevendes moralske byrde som overlevende. Et element af denne overvejelse er ofrenes mulige medansvar for det frygtelige, der skete. I lejren var der ikke blot ofre og forfølgere men en stor gråzone, hvor medfanger også medvirkede i de forbrydelser, som blev begået. Levi diskuterer ligeledes de bagvedliggende mekanismer, som bl.a. resulterede i, at nazisterne satte jøder til at administrere gaskamre og krematorier.

Et andet element er de smertefulde åg, der er forbundet med at have overlevet. De indsatte i udryddelseslejren blev frarøvet deres skæbne og blev reduceret til dyr, men efterfølgende bliver bevidstheden om at have overlevet på en andens bekostning en del af deres fortsatte eksistens. Levi analyserer bl.a. den overlevendes behov for at retfærdiggøre sin eksistens og skammen over at være den, der overlevede, mens de fleste døde.

Efter et skånselsløst naboopgør i 1658, hvor svenskerne drog over isen og tog os på sengen, måtte vi skamfuldt afstå Skåne, Halland og Blekinge. Siden er området forsvensket og betragtes nu blot som en fjern fætter. Skånelandene var dog danske från början og havde været det i 800 år. Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet. I dag vajer det rødgule flag fortsat foran mange sydsvenske træhuse, og siden Øresundsbroens indvielse er der igen blevet hvisket om ”Skåne – en født del af Danmark”.

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump. For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden. Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán. Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber? Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig? David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

Den ufortalte historie om en bataljon ungarske rekrutter, der hen mod slutningen af 2. Verdenskrig blev tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste og udstationeret i Lønborg-Vostrup sogn i Vestjylland. Her dannede de med den lokale befolkning en alliance, der fortsatte mange år efter, at ungarerne var blevet hjemsendt til det kommunistiske Ungarn.

Magnus Ranstorp, en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme, er kort før den 7. oktober 2023 i Israel for at deltage i en konference om sikkerhedssituationen i regionen. Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah. Hamas nævnes overhovedet ikke. Et par uger senere er katastrofen et faktum, og Hamas chokerer Israel og hele verden med sin brutale terror.I Hamas giver Magnus Ranstorp en dybdegående og personlig analyse af bevægelsens historie. Han møder nogle af organisationens højest placerede ledere og kaster nyt lys over Hamas’ drivkræfter: fra rødderne i Gaza til den voldsomme fremvækst som en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle aktører i Mellemøsten.

I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen.
Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.
Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.
Hvad ser de? Hvad så vi?

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.Frederik Strand, f. 1975, cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Leder af Politimuseet i København. Han holder foredrag, laver podcast og har tidligere bl.a. udgivet ”Uropatruljen – Politiets hårde halse”, ”De forbudte billeder”, ”Rejseholdets historie” (s.m. Ove Kryger Rasmussen) og ”Efterforskningens anatomi”.Anders Brandt Lundager, f. 1988, cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet og ansat på Politimuseet i København. Han holder foredrag, skriver artikler og laver podcast om dansk politihistorie og har tidligere bl.a. udgivet jubilæumsskrifter for Politiets Sprogforbund, Politiets Idrætsforening og Københavns Politiforening.

Konflikten mellem Israel og Palæstina har så dybe rødder, at det efterhånden kan være svært at danne sig overblik over, hvordan den overhovedet startede. Og dog er det nødvendigt at kaste et blik helt tilbage til begyndelsen for at forstå, hvorfor det er så svært at skabe fred i området. Birgitte Rahbeks bog følger os igennem konflikten helt fra begyndelsen og op år 2000 og spørger, hvor høj prisen er for en stat, og hvilken stat nogen af parterne realistisk set kan se frem til, hvis de får deres vilje.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DR's kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.