Søgeresultater: 8

En banebrydende biografi om Mao Zedong, som er baseret på 10 års research og tusindvis af interviews med mennesker, som har kendt Mao - deriblandt seks præsidenter, seks premierministre og fire udenrigsministre. Mao var skyld i historiens største hungersnød, som kostede 38 millioner mennesker livet. I alt omkom mere end 70 millioner mennesker under Mao - i fredstid.

”En mursten af en biografi, fantastisk læsning, som genskriver historien om Mao og Kinas tragedier under hans ledelse.”
- Hans Engell, Ekstra Bladet
 

Gennem sin fars og sin egen livshistorie fortæller kunstneren Ai Weiwei historien om Kina i de seneste 100 år. 

Ai Weiweis far, Ai Qing, som blev en berømt digter, faldt i unåde hos partiet under kulturrevolutionen og blev sendt i eksil. Ai Weiwei voksede derfor op i et barskt og øde område kaldet Lille Sibirien i det nordvestlige Kina, hvor faderen rengjorde de offentlige toiletter som strafarbejde. Her boede familien i 16 år. Da Mao døde, og kulturrevolutionen ophørte, kunne de tage tilbage til Beijing.

I 1981 forlod Ai Weiwei sin familie i Kina, rejste til Amerika som en af de første kinesiske udvekslingsstuderende og blev en del af den amerikanske moderne kunstscene. I 1999 vendte han tilbage til Kina som internationalt kendt kunstner og politisk aktivist og dissident, hvilket i 2011 førte til en måneder lang hemmelig tilbageholdelse uden anklage. I dag bor han i Europa.

1000 års glæder og sorger er en personlig, gribende historie om kontrol, erindring og det frie kunstneriske udtryk.

Beretningen om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt kinahistorie og et fascinerende portræt af en af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder. Jung Chang, der blev verdensberømt på at fortælle sin mormors, sin mors og sin egen historie i bogen De vilde svaner, retter spottet mod endnu en dramatisk kvindeskæbne og giver samtidig et unikt indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.

Cixi blev født i 1835 som en ganske almindelig landbypige. Som tolvårig blev hun udvalgt som konkurbine hos kejser Xianfeng og fødte hans eneste mandlige arving. Da kejserens døde i 1861, arvede Cixis femårige søn, Tongzhi, tronen, og Cixi regerede på sønnens vegne. Da Tongzhi døde nogle få år senere, adopterede Cixi en nevø og fik ham indsat som ny kejser. Hermed kunne hun kunne fortsætte sit styre helt indtil til sin død i 1908.

Fra sin position på én af verdens mest magtfulde troner konfronterede Cixi den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi og fik bl.a. etableret jernbane, industri, elektricitet og telegrafi. Hun regerede i en urolig periode af Kinas historie med både hjemlige opstande og udenlandske invasioner. Siddende bag det silkeforhæng, der skulle adskille hende fra embedsværkets mænd, lykkedes det Cixi at overvinde århundreders gamle traditioner og formaliteter og bane vejen for en modernisering af Kina.

I Enkekejserinden fortæller Jung Chang om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige iver efter at lære, om tilliden til de vestilige rådgivere og ønsket om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang har haft adgang til hidtil utilgængeligt kildemateriale, og bogen bygger på historiske dokumenter fra det kejserlige arkiv i form af korrespondancer, dagbøger og øjenvidneberetninger.

Pressen skriver:

»En fantastisk fortælling.«
****** - Jyllands Posten

»Det er en imponerende kvindeskikkelse, en vanvittigt spændende historie og ikke mindst en fantastisk roman.«
****** - Femina

»Bogen leverer en enestående og detaljeret indsigt i en del af Kinas historie, som kun er kendt af få i vor del af verden.«
**** - Politiken

»Jung Chang har ikke bare blik for at iscenesætte, så man ser de ultrasmukke omgivelser for sig, hun har også været nede at grave i hidtil ukendte arkiver, og det er imponerende, hvad hun har fundet af dagbøger, lister, breve og fotos fra samtiden; du føler, at du hele tiden er en flue på væggen.«
**** - Elle

»En smuk og tragisk skæbnefortælling og et gribende indblik i en del af Kinas historie.«
- Søndag

Kom med korrespondenten ind bag facaden i Kina og få et kærligt og kritisk blik ind i et land fuld af modsætninger. Et land, som de færreste i virkeligheden kender.
Philip Khokhar har boet i Kina i otte år, først i Beijing og senere i Shanghai, hvor han som DR’s Asien-korrespondent har rapporteret hjem til Danmark fra supermagten, der kun får større betydning i fremtiden.
I bogen Rød nat møder vi tre vidt forskellige kvindeskæbner. Den velhavende forretningskvinde i Shanghai, der støtter regimet trods dets til tider barske fremfærd over for befolkningen. Kvinden, der mister sin bror i Wuhan i begyndelsen af coronapandemien og efterlades uden tillid til systemet. Og den unge kvindelige aktivist i Hongkong, der bliver ansigtet på demokratibevægelsen, efter at hun kravler op på byens skyskrabere for at rejse det britiske koloniflag – den ultimative provokation mod kommunistpartiet.
Med udgangspunkt i disse tre skæbner fortæller Philip Khokhar om Kinas enorme modsætninger, landets komplekse historie og hans egne oplevelser gennem otte år. Han fortæller om de vanskelige arbejdsvilkår som journalist i Kina, hvor ytringsfriheden og hensynet til individet har trange kår. Et land, hvor overvågning af udenlandske journalister er et vilkår, men hvor hverdagslivet for indbyggerne ofte er friere, end det bliver opfattet af omverden.
Rød nat er et ærligt portræt af Kina med kærlighed for dets folk og et skarpt blik for livet i en autoritær verden.

Hvis man vil forstå Kina, skal man kende Xi Jinping. Hvor er han fra, hvad er hans plan – og hvad kan vi forvente af Kina?

Laurits Andersen var en dansk-kinesisk tobakskonge og en fremtrædende erhvervsmand i Kina fra 1880’erne og frem til sin død i 1928. Han blev direktør for det amerikanske handelsfirma Mustard & Co. i Shanghai, som introducerede maskinfremstillede cigaretter i Kina i slutningen af 1800-tallet, hvor cigaretter var på vej til at opnå enorm popularitet i andre dele af verden. Han blev kendt i sit hjemland i slutningen af sit liv, da han donerede en formue til renoveringen af Nationalmuseet, hvor han var kommet som dreng.
Laurits Andersen blev født i landsbyen Ømosen nær Helsingør i 1849, men voksede op i København, hvor han blev udlært på en maskinfabrik. Han var bosat i Østen fra 1870, hvor han oplevede krige og revolutioner på nært hold og kom tæt på magteliten i det kejserlige Kina. Laurits Andersen står tilbage som en rollemodel, der havde modet til at søge lykken udenlands, og som med gåpåmod, stor arbejdsindsats og viljestyrke nåede til tops i en international virksomhed. Peter Harmsen (f. 1968), cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 20 år for blandt andet AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver regelmæssigt for Weekendavisen om Kina og det øvrige Asien og har udgivet flere anmelderroste bøger om kinesisk historie.

Gulbahar Haitiwaji tilhører det muslimske mindretal uighurerne fra Xinjiang-regionen i det nordvestlige Kina, og i 2017 blev hun arresteret af myndighederne. Hendes eneste ”forbrydelse” var, at hendes datter havde optrådt på et foto fra en kinakritisk demonstration i udlandet. Det blev begyndelsen på et årelangt mareridt, hvor Gulbahar blev kastet i fængsel og senere sendt i genopdragelseslejr. Hun blev udsat for flere hundrede timers forhør, tortur, fejlernæring, politivold og hjernevask. På intet tidspunkt fik hun en reel sigtelse eller en advokat, og hendes ”sag” blev afgjort ved en militærdomstol. Efter to år i helvede blev Gulbahar løsladt i 2019 med dybe ar på krop og sjæl. Det anslås, at op mod en million uighurer sidder eller har siddet i de kinesiske genopdragelseslejre. Kina gjorde og gør alt for at skjule den systematiske undertrykkelse af uighurerne, der af eksperter betegnes som folkedrab, og kun takket være whistleblowere og ihærdige menneskerettighedsforkæmpere kom lejrenes eksistens til verdens kendskab. "Fange nummer 9" er Gulbahar Haitiwajis dybt personlige og rystende beretning om at overleve de kinesiske genopdragelseslejre. Om at blive systematisk nedbrudt, men også bevare sin værdighed på trods, selvom man undervejs er blevet mishandlet og hjernevasket og endda har måttet angive sin egen familie. Gulbahar Haitiwaji er uddannet olieingeniør og bor i dag i eksil i Frankrig sammen med sin mand og to døtre. Hun er den første uighuriske kvinde, som har overlevet lejrene og turdet fortælle sin historie trods de kinesiske myndigheders chikane og forfølgelse. Oversat fra fransk af Karsten Nielsen.

For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg.

I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredetusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.

Sindberg var en skæv eksistens, der i en kort periode trådte i karakter for derefter at vende tilbage til glemslen. I bogen følger vi ham fra hans barndom i Aarhus og på hans første eventyr som sømand til de dramatiske 104 dage som redningsmand for tusindvis af mennesker. Peter Harmsen (f. 1968), cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 20 år for blandt andet AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver for Weekendavisen om Kina og det øvrige Asien. Udover biografien om Bernhard Arp Sindberg har han også skrevet et par anmelderroste bøger om kinesisk historie.