Søgeresultater: 26

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.
Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring. Lars Erslev Andersen (f. 1956), seniorforsker i teorier om global orden og Mellemøsten siden 2008. Cand.mag. i Idéhistorie og Mellemøststudier. Leder af Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet 1994-2000. Forskningsophold og feltstudier i bl.a. Yemen, Jerusalem, Washington D.C. og Beirut. Har udgivet bøger og artikler om internationale forhold, bl.a. "Den amerikanske orden – USA og det moderne Mellemøsten", "Den tabte uskyld", "Yemen – Mellem stamme og modernitet", samt om idéhistorie, herunder "Hinsides ironi. Fire essays om Søren Kierkegaard" og "Allegori og Mimesis. Platon – Benjamin tur/retur".

"Som blad i høst" tager tråden op fra Uffe Ellemann-Jensens første erindringsbog, "Din egen dag er kort" (1996), og fortæller om livet efter politik. Uffe Ellemann-Jensen gik af som Venstres formand i foråret 1998 og trådte ud af Folketinget i 2001 efter 24 år på Christiansborg. I bogen fortæller Uffe Ellemann-Jensen om, hvordan han har brugt sin indflydelse siden i internationale netværk, i bestyrelser og i forbindelse med de sager, han brænder særligt for, som det europæiske projekt og de baltiske lande. Han kommer også ind på nogle af de sikkerhedsmæssige udfordringer, verden står overfor: Putin, Brexit, Trump og meget mere - og de bekymringer, det giver ham for den verden, næste generation har overtaget. Og så fortæller han om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på, hvad man holder af.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i jalousi liget af sin bror Osiris i 14 stykker og spredte dem over hele Egypten. Gudinden Isis fandt alle stykkerne, balsamerede liget og rullede det ind i linned. Herved skabte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med at balsamere de døde, så kroppen blev bevaret til efterlivet, var udbredt i oldtidens Egypten, og de mange mumier af både mennesker og dyr har fascineret eftertiden. I perioder har pulveriseret mumie oven i købet været anvendt som medicin mod alskens dårligdomme. De fattige egypteres mumier lå begravet i ørkensandet. Men faraoernes mumier lå i prægtige sarkofager dybt inde i gigantiske pyramider. Selvom oldtidens egyptere efterlod sig et væld af tekster skrevet med hieroglyffer, er det stadig en gåde, præcis hvordan de udødelige monumenter blev bygget. Sikkert er det dog, at de blev skabt af en civilisation, der var stærk nok til at blomstre i mere end 3.000 år. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Efter seks års krig mod de galliske stammer kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshed konstatere, at endnu en af Romerrigets fjender var knægtet. Næsten en million gallere endte som slaver, og Gallien blev gjort til blot endnu en provins i det voksende romerske imperium. Snart strømmede tonsvis af gallisk korn og umådelige skatteindtægter mod hovedstaden, hvis indbyggere nød godt af de lukrative goder fra provinserne. Alt var forandret, siden forbrydere på flugt havde grundlagt Rom næsten fem århundreder tidligere. Den lille by på de syv høje havde med uimodståelig militærmagt og politisk snilde vokset sig stor, og den romerske republik kom til at herske over et rige, der strakte sig hele vejen rundt om Middelhavet. Julius Cæsar skulle få år senere blive brutalt myrdet i senatet og den direkte årsag til oprettelsen af kejserdømmet, hvor gale herskere og magthungrende hærførere med tiden sled antikkens supermagt op indefra. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slutstriden om Berlin kom til at involvere omkring 3,5 millioner mænd. Første Verdenskrig var også endt med tysk kapitulation, men bortset fra grænsekontrol og okkupation af Rhenlandet og Saarland, blev Tyskland ikke beslaglagt. Ved Casablancakonferencen 1943 og senere ved Jalta i februar 1945, blev de allierede derimod enige om, at en ubetinget tysk kapitulation var den eneste acceptable afslutning på krigen. Selvom moderate kræfter var lykkes med, at fjerne Hitler og nazistyret, var det altså ikke muligt, at redde nogen form for selvstændighed efter nederlaget. Udover nazitoppens hensynsløshed mod sin egen befolkning, banede dette vejen for en blodig slutstrid, der fortsatte længe efter, at det stod klart for alle og enhver, at krigen var afgjort... HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke. Oprindeligt udgivet af Orage.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I "Årtiers orginaler" får vi et indblik i den moderne Danmarkshistorie fra 50‘erne til 00‘erne. I seks kapitler, ét for hvert årti, bliver vi præsenteret for seks originale personligheder, der har levet i og med den tid, de her giver et indblik i.

Marquis Marcel de Sade fortæller om 50‘erne, Stig Møller om 60‘erne, Suzanne Brøgger om 70‘erne, Klaus Riskær om 80‘erne, Søren Fauli om 90‘erne og Joan Ørting om 00‘erne.



Anders Højberg Kamp (f. 1985) er journalist, klummeskribent og forfatter.

Selvom aztekerne var berygtede for deres blodtørst, tog de gæstfrit imod de blege fremmede, der kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lod ovenikøbet de fremmedes leder, spanieren Hernán Cortés, bo i sit palads. Det kom han til at fortryde. Snart var Motecuçoma fange i eget hjem og så magtesløs til, mens conquistadorerne ødelagde hans land. Da spanierne ikke længere kunne bruge ham som marionet, dræbte de ham og ødelagde Tenochtitlan. Aztekerriget var knust. De to andre store riger, som spanierne mødte i Mellem- og Sydamerika, Mayariget og Inkariget, led samme skæbne. Drevet af guldtørst hærgede europæerne uhæmmet og førte alle de skatte, der kunne læsses på skibe, til Europa. De overvundne indianere døde i hobetal af nye sygdomme eller blev slaver. På få år var det slut med kulturer, der i århundreder havde skabt stærke riger, bygget prægtige pyramider og ofret deres smukkeste børn til guderne. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den 9. august 1945 kastede den amerikanske pilot Charles W. Sweeney en atombombe over den japanske by Nagasaki. 43 sekunder senere eksploderede hans dødbringende last i luften over havnebyen og forvandlede det blomstrende bycentrum til et smeltet ruinlandskab. Op mod 70.000 mennesker mistede livet. Atombomberne over de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki var kulminationen på seks års rædsler. Siden Nazitysklands tropper havde invaderet Polen i 1939 og dermed kastet verden ud i endnu en storkrig, havde kampene udviklet sig til de mest skånselsløse, verden endnu har set. Men brutaliteten stoppede ikke på slagmarken. Hundredtusinder af civile mistede livet i tilfældige tæppebombninger eller blev ofre for bitre soldaters hævn, mens et helt folk blev forsøgt udslettet i Nazitysklands dødslejre. "En verden i flammer" er absolut ikke skånsom læsning. Den er som krigen selv på én gang både forfærdelig og fascinerende. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer.

Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt?

21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder. Yuval Noah Harari, ph.d. i historie fra Oxford, professor ved Hebrew University of Jerusalem med speciale i verdenshistorie. Hans forrige bøger, Sapiens og Homo Deus, er internationale bestsellere.

CHURCHILL – STATSMAND OG MYTE er beretningen om aristokraten, der kæmpede for sociale velfærdsordninger og lagde sig ud med den organiserede arbejderbevægelse og endte som samlende figur og elsket nationalt symbol under Anden Verdenskrig.
Den cigarrygende stats-mand havde en utrolig energi og ukuelighed uanset modvind eller medvind i det politiske og personlige. Det engelske udtryk ’larger than life’ dukker ofte op i skildringerne af Churchill som et udtryk for hans næsten over-menneskelige talenter i den politiske karrieres stjernestunder. Mangesidigheden var slående i alt, hvad Churchill foretog sig.
Vi følger den unge eventyrer, den grønne politiker, den hårdføre statsmand og den professionelle privatmand gennem næsten et århundrede af Storbritanniens historie. Perioden bød på to verdenskrige, tabet af et imperium og store politiske forandringer.
Churchills rolle i forhold til Danmark under og efter Anden Verdenskrig beskrives særligt indgående i skildringen af politikeren, kunstneren og selskabsmennesket Winston Churchill. Jørgen Sevaldsen (f. 1942) er cand.mag i historie og engelsk og har i mange år virket som lektor på Københavns Universitet, hvor han bl.a. har undervist i nyere britisk historie. Med sin akademiske faglighed som fundament har han skrevet flere biografier om store britiske politiske personligheder, der er blevet rost for at være både velskrevede og tilgængelige uden at miste den faglige tyngde.