Søgeresultater: 26

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Klokken 1.00 den 6. juni 1944 sprang menig Marcus Heim ud af et C-47-transportfly over Normandiet. Hans mission var, sammen med tre andre, at erobre den strategisk vigtige La Fière-bro, hvor allierede tropper efter landgangen skulle krydse Merderet-floden. Missionen lykkedes, og de fire mænd blev senere hædret for indsatsen. Heims A-kompagni var kun et af mange luftbårne, der natten før D-dag dalede ned bag de tyske linjer. I den første bølge af faldskærmssoldater var der 20.000 mænd. Efter dem fulgte i de tidlige morgentimer invasionen på de fem strande, den allierede overkommando havde udvalgt. D-dag var den største militære operation nogensinde, og forud var gået måneders træning og vildledning af tyskerne. Ikke alle planer holdt. De første mænd på Omaha Beach blev slagtet af svært tysk artilleri. Alligevel lykkedes det at få godt 156.000 mand i land, før dagen var omme. Hitlertyskland var nu under pres på alle fronter. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

HVAD VIL FREMTIDEN BRINGE?



Krig er forældet – du har større risiko for at begå selvmord end at dø i kamp.



Hungersnød forsvinder – du har større risiko for at dø af overvægt end af sult.



Døden er bare et teknisk problem – lighed er yt, men udødelighed er in



"Homo Deus" udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede – fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er "Homo Deus".

Yuval Noah Harari har en ph.d. i historie fra University of Oxford og forelæser nu på Hebrew University of Jerusalem med speciale i verdenshistorie. Hans forrige bog, "Sapiens – En kort historie om menneskeheden", er udkommet på næsten 40 sprog og er blevet en international bestseller.

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens.

Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?

Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt ... og vores fremtid.

ANMELDERNE SKREV
"Imponerende tour de force gennem menneskehedens historie(...)"
5 hjerter, Politiken

"Men som indsigtsfuld flyvetur gennem menneskets enestående historie fører han læserne op på et højere plan, end nogen anden forfatter har vovet."
5 stjerner, Berlingske

Yuval Noah Harari (f. 1976 i Israel) historiker med en ph.d. fra Oxford, underviser på universitetet i Jerusalem i verdenshistorie og makrohistorie.

70'erne var et årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Christian Mohr Biosen, Isabella Miehe-Renard, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg deler ud af barndomsminder fra 1970'erne. Til sammen maler historierne et spændende og levende billede af et banebrydende årti i Danmarks historie.

Navnet Adolf Hitler vækker – selv et halvt århundrede efter Det Tredje Riges fald – stadig afsky, foragt og forundring. For hvordan kunne en amatørmaler forføre et helt folk? Hvordan kunne han ud af et ubetydeligt parti med 55 medlemmer skabe en massebevægelse på millioner? Bogen, du sidder med i hånden, giver svaret. Her får du historien om, hvordan toldersønnen fra Braunau tømrede den nazistiske bevægelse sammen og siden hjernevaskede
tyskerne til at udleve sine groteske visioner. Med vold og med frygt. Med iskold kynisme. Og ikke mindst med et oratorisk talent ud over det sædvanlige. Sandheden om det nazistiske Tyskland er dog langt mere end historien om en enkelt mands fordrejede hjerne. Den er historien om en hel befolkning, der lod sig forføre til at lukke øjnene for mord og forfølgelser og i sidste ende villigt fulgte deres fører ud i historiens mest brutale og ødelæggende krig. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slagets sejrherre er ofte den hær, der har enten flest soldater eller de stærkeste våben. Begge fordele kan dog opvejes af en koldblodig manøvre. Det vidste både Alexander den Store og Napoleon Bonaparte. Koldblodighed var også den russiske general Zjukovs force i slaget ved Kursk i 1943. Godt nok var russerne flest, men de tyske Tiger- og Pantherkampvogne var de russiske kampvogne langt overlegne i både rækkevidde og panser. Zjukov forskansede sig derfor bag miner og pigtråd og lod tyskerne om at angribe. Først da tyskerne var godt udmattede, slog han til. En sværm af russiske kampvogne tordnede i høj fart mod de tyske linjer. Tyskerne lod sig overrumple, og snart var russerne igennem. Efter et blodbad, hvor pansermandskaberne til sidst sloges mand mod mand, trak tyskerne sig og opgav Østfronten. Bogen om "Slagmarkens største triumfer" er en perlerække af dramaer, hvor taktisk geniale og modige mænd har ændret krigens udfald Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I året 1046 f.Kr. krydsede en hær på 45.000 soldater og 300 stridsvogne Den Gule Flod. I spidsen stod kronprins Wu af Zhou, og snart havde han besejret naboen, Shangdynastiet. De næste omkring 800 år blomstrede Zhoudynastiet og udviklede det system, der fortsatte under den senere kejser. Kejserriget Kina blev samlet i 221 f.Kr. af Qinkongen Ying Zheng, der erklærede, at han af guderne var udset til at herske som kejser i riget, der var civilisationens centrum. Alle undersåtter skulle adlyde og tjene Himlens Søn. De nærmeste naboriger blev vasalstater, der aflagde troskabsed og betalte skatter til Kinas hersker. Helt ude på den anden side af vasallerne huserede barbarerne. Lige bortset fra heste var der intet godt at hente dér, og grænsen blev holdt solidt bevogtet. Med denne stærke selvbevidsthed trivedes Kina som et stort set lukket rige i flere tusind år, indtil mødet med den vestlige verdens købmænd og våben først i 1900-tallet væltede kejseren. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.
Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring. Lars Erslev Andersen (f. 1956), seniorforsker i teorier om global orden og Mellemøsten siden 2008. Cand.mag. i Idéhistorie og Mellemøststudier. Leder af Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet 1994-2000. Forskningsophold og feltstudier i bl.a. Yemen, Jerusalem, Washington D.C. og Beirut. Har udgivet bøger og artikler om internationale forhold, bl.a. "Den amerikanske orden – USA og det moderne Mellemøsten", "Den tabte uskyld", "Yemen – Mellem stamme og modernitet", samt om idéhistorie, herunder "Hinsides ironi. Fire essays om Søren Kierkegaard" og "Allegori og Mimesis. Platon – Benjamin tur/retur".

Da Harald Hårderåde i 1066 fik en pil skudt gennem halsen nær York i England, endte vikingernes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte, hvordan krigerfolket i tre århundreder havde plyndret, myrdet og voldtaget sig vej gennem Europa. I lang tid var de gamle skrifter vores bedste kilde til viden om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og fund malet et mere nuanceret billede. For nok drog tusinder af unge mænd ud på plyndringstogter, og nok underlagde stærke høvdinge sig store landområder, men vikingerne var først og fremmest handelsfolk. Deres slanke skibe beherskede verdenshavene, og i Skandinavien skød handelsbyer op, hvor købmænd solgte varer fra hele den kendte verden. Jagten på land og luksus drev nordboerne længere og længere mod både øst og vest, indtil de havde kortlagt Ruslands floder og var gået i land på det enorme kontinent, vi skulle komme til at kende som Amerika. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.