Søgeresultater: 19

Jødiske Kurt Lindenberg bor i Berlin i 1930'erne, mens Hitler vinder indpas og jødehadet blusser op. Efterhånden må han se i øjnene, at det er livsfarligt for ham at blive i Berlin, og da Anden Verdenskrig bryder ud, har han kun én mulighed for at overleve: flugt!

USA har i mange århundreder været et drømmenes land, hvor folk fra hele verden tog til for at skabe sig et bedre liv.

"USA – historie og samtid" fortæller om USA’s spændende historie og om det samfund, der er opstået af de mange forskellige folkeslag, der strømmede til landet fra dets opdagelse af europæerne i 1492. Bogen beskriver blandt andet den oprindelige amerikanske befolknings kamp mod de hvide indvandrere, uafhængighedskrigen, den økonomiske krise i 1930’erne og rumkapløbet i 1960’erne. Sven Skovmand beskriver desuden det amerikanske politiske system, sundhedsvæsenet og de mange sociale problemer, der plager det amerikanske samfund.

Bogen udkom første gang i 1988.

Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

For omkring 1000 år siden blev to kvinder lagt i hver sin grav i Nordjylland. Den ene ved Fyrkat, den anden ved Sebbersund. Den ene tilhørte den sidste generation af asatroende, den anden den første generation af kristne i Danmark.

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod jøderne i Danmark. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.
I "Oktober 1943" foldes begivenhederne ud dag for dag og uge for uge gennem en række historiske skikkelser, der på hver deres måde var centralt placeret midt i det hele. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær – herhjemme såvel som i udlandet – og er blevet genfortalt utallige gange. I bogen får læserne – også de nyeste – en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via øjenvidner og helt nye kilder, der aldrig har været fremme før.

Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, historiker og forfatter til en lang række bøger, blandt andet de anmelderroste værker "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" (2019) og "Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer" (2020). Han er desuden vært på den populære historie-podcast "Vild historie" og er en meget benyttet foredragsholder.

Verden er fuld af uforklarlige fænomener. Alle kender historien om Loch Ness-monstret i Skotland, men hvilke beviser findes der egentlig for dets eksistens? Og hvilke taler imod, at det forhistoriske væsen skulle leve i den store sø? Det mysterium såvel som spøgelser, spontan selvforbrænding, reinkarnation, psykokinese, korncirkler og vandrende sten bliver beskrevet i Lars Thomas‘ spændende bog om det uforklarlige. Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.

Dette er historien om Danmarks længst levende statsminister og hans kampe som privat og offentlig person. Det er fortællingen om plejebarnet, der voksede op i et fattigt arbejderhjem, forlod skolen i 7. klasse og blev cykelbud, frihedskæmper og selvlært tillidsmand, inden han fik overladt statsministeriet og ansvaret for at samle det kriseramte Danmark. Dermed kom han i krydsild mellem modstandere og partifæller, der havde deres egne motiver til at bringe regeringschefen i knibe. Journalist Alex Frank Larsen har fulgt Anker Jørgensens liv og virke gennem 40 år og rapporterer om hans gribende og eventyrlige skæbne, om hans holdninger og udfordringer i krig og fred, om møder med verdens ledere og samfundets svageste, om politik og moral.

Indlæst af Torben Sekov 2015.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken?

Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Da Danmark i april 1940 blev besat af tyskerne, befandt to tredjedele af handelsflåden sig på havet og i fremmede havne. Langt størstedelen af de danske søfolk valgte at sejle for de allierede, og de såkaldte krigssejlere kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. I ”Krigssejler 1939-1945” interviewer Klaus Rydahl seks overlevende, danske krigssejlere, der som ganske unge blev kastet ud i krigen. De fortæller hver især om deres oplevelser fra brændpunkterne rundt om på kloden og om den konstante angst for at blive torpederet, bombet, beskudt eller løbe på en mine, der også var en del af krigens hverdag.

Klaus Rydahl er journalist og forfatter. Han har bl.a. arbejdet for DR i mange år. Som forfatter står han bag bøger som "Min egen værste fjende. Historien om Jannie Petersen" og "Ølbrygning for begyndere".

Året er 1632. Sverige er krig med Tyskland, og landets konge, Gustav 2. Adolf, er faldet i kamp. Hans elskede datter, den 6-årige Kristina, bliver udråbt til dronning, men der er kræfter i landet, der hellere ser en anden på tronen. Kristinas mor, enkedronning Eleonora, som altid har været misundelig på det tætte bånd mellem far og datter, har stødt sin datter fra sig, og rigskansler Axel Oxenstjerna, Kristinas formynder og landets regent indtil den dag, hun bliver myndig, sender hende derfor til den afdøde konges søster, Catarina, på Stegeborg. Her vokser hun op sammen med sin fætter, Karl Gustav, og sin yndige kusine Maria. Men de mænd, der ikke vil se en kvinde på tronen, har ikke opgivet, og Kristinas liv er i overhængende fare…Kristina af SverigeFørste bind i serien om Kristina af SverigeHerta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med ”København brænder”, men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

Sabotage mod jernbaner og firmaer, der producerer for fjenden. Strejker. Modtagelse af våbenleverancer nedkastet af allierede fly på øde marker ved nattetide. Jagt på landsforrædere. Stikkerlikvideringer. Modstanden mod den tyske besættelsesmagt 1940-45 på Fyn er på mange måder et minibillede af modstandskampen på landsplan. Det begynder med spredt hærværk mod tyskerne og ender med bombninger af industrimål og stikkerlikvideringer, der kræver minutiøs planlægning. Fyn i krig er fortællingen om mennesker, der er villige til at ofre livet for Danmarks frihed og i mange tilfælde møder døden efter at have været udsat for grusom tortur. Den fynske modstandskamp er også beretningen om, hvordan der skabes usædvanlige samarbejdsrelationer fx mellem borgerlige og kommunister i den fælles front mod tyskerne. Det er tillige en fascinerende skildring af samarbejdet mellem en række markante personligheder i store og små fynske byer.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennemlevede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.

Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.

Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.