Søgeresultater: 13

Forfatteren Axel V Duch var operativ chef for den humanitære luftbro til Biafra under borgerkrigen i Nigeria i slutningen af 1960'erne, der endte med at redde tusinder af mennesker fra sultedøden. I denne bog fortæller han historien om hjælpeprojektet, der populært blev kaldet Jesus Christ Airlines.

Bag projektet stod den tværkirkelige organisation Joint Church Aid, og bogen giver et konkret eksempel på et af de projekter kristne organisationer sender til Afrika i guds navn.

En kvinde i Berlin er en anonym kvindes dagbogsoptegnelser fra de sidste måneder af 2. Verdenskrig, hvor Den Røde Hær erobrede og besatte Berlin.



Det er en bevægende, grusom og usentimental skildring af et kvindeliv i krigens murbrokker og beskyttelseskældre uden vand, gas, elektricitet og præget af sult og angst for de russiske soldater, der regnede de tyske kvinder som krigsbytte på linje med armbåndsure og cykler.



Forfatterindens kvindelige perspektiv, hendes dannelse og sans for makaber humor kombineret med hendes utrolige evne til nøgternt og køligt at observere sine omgivelser, gør læsningen af dette tidsdokument til en helt usædvanlig oplevelse.



Med forord af Antony Beevor.

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.

Mine unge år er Winston S. Churchills ungdomserindringer. Her fortæller det tyvende århundredes største statsmand om de år, der formede ham, fra tiden på kostskole og på officersskolen Sandhurst, til hans eventyrlige oplevelser som rytterløjtnant under felttogene i Indien og Sudan, som krigskorrespondent under boerkrigen, og som fremadstormende ung politiker på vej mod det engelske parlament og sin plads i historien.

Bogen indeholder forord skrevet og indlæst af Uffe Ellemann-Jensen.

"En vidunderligt tidløs bog med et budskab til alle mennesker og til alle tider" - Uffe Ellemann-Jensen i bogens forord.

"Jeg besluttede at gøre et fortvivlet forsøg på at nå floden. Jeg sprang op. Pludselig så jeg lige på den anden side af jernbanen, kun adskilt fra mig af banelegemet og to ståltråds hegn, en rytter i rasende galop, en høj, mørk skikkelse med sin riffel i højre hånd. Han holdt hesten så voldsomt an, at den næsten stoppede på stedet, og råbte en kommando, idet han truede med geværet. Der var kun fyrre meter imellem os."

"Jeg ville langt hellere have været i lære som murer eller løbet ærinder eller have hjulpet min far med at pynte vinduerne i en købmandsbutik. Det havde været mere virkeligt; det havde været mere naturligt … Desuden ville jeg have lært min far at kende, og det ville have været mig en fryd."

En af besættelsestidens mest bemærkelsesværdige sabotagegrupper var Churchill-klubben i Aalborg. Den bestod hovedsageligt af drenge i 15-års alderen, hvis dumdristige aktioner gav dem et ry, der efter krigen levede videre i film og bøger.

Churchill-klubben blev dannet i 1941 på et tidspunkt, hvor et modspil til besættelsesmagten ellers var svært at få øje på, og selv om resultaterne af dens aktioner var beskedne, blev den til en vis grad inspiration for den senere modstandsbevægelse.

Dette er fortællingen om de raske drenge fra Aalborg Katedralskole, der med enkle midler stjæler våben og ødelægger tysk materiel.

"Mange ting passerede, som kun kunne vække afsky hos drenge, hvor æresbegreberne og stoltheden betød mere end profit på krigen. Hele Danmark faldt på dette tidspunkt ind under betegnelsen "værnemager"og var med i krigen på tysk side rent ud sagt". Forfatteren var selv et ledende medlem af Churchill-klubben, og er derfor om nogen et førstehånds-vidne i skildringen af den måske mest kendte danske modstandsgruppe. Det er den spændende historie om, hvad der fik en flok gymnasiedrenge til modigt og idealistisk at lægge sig ud med såvel den tyske besættelsesmagt som den rådende og regerende officielle politiske holdning til modstandskamp. - Carsten Nørby Sørensen, lektør.

Nelson Mandela er en af de mest inspirerende og ikoniske skikkelser i vor tid. Nu har han, efter livet igennem at have sat pen på papiret for at nedskrive tanker og begivenheder, prøvelser og sejre, åbnet for sit personlige arkiv, der giver et sjældent indblik i hans bemærkelsesværdige liv.

Eftertanker giver læseren adgang til privatmennesket bag den offentlige skikkelse: fra breve skrevet i de mørkeste stunder af Mandelas 27-årige fængselsliv til kladden til en uudgivet fortsættelse af Vejen til frihed. Her tager han notater eller tegner endda kruseduller under møder eller nedskriver urolige drømme på skrivebordskalenderen i sin celle på Robben Island; skriver dagbog, mens han er på flugt under anti-apartheidkampene i begyndelsen af 1960’erne eller taler med venner i 72 timers optagelse af samtaler. På disse sider er han hverken et ikon eller en helgen; her er han et menneske som dig og mig.

Eftertanker er en personlig rejse fra de første bevægelser i Mandelas politiske samvittighed til hans medrivende rolle på verdensarenaen. Bogen giver en sjælden mulighed for at være tæt på mennesket Nelson Mandela gennem hans egen stemme, der er direkte, klar og personlig.

"Jeg prøvede at forestille mig Mandela - den myte, der forandrede historien - som Mandela, den mand, der havde ofret så meget for forandringen. Eftertanker gør verden en enestående tjeneste ved at give os dette billede af Mandela som menneske."
Præsident Barack Obama

"I det virkelige liv har vi ikke med guder at gøre, men med almindelige mennesker som os selv, mænd og kvinder der er fulde af modsigelser, der er stabile og vægelsinde¬de, stærke og svage, berømte og ukendte." Nelson Mandela

Forfatteren (f. 1919) beretter om sin far Samuel Beilin (1885-1959), der bl.a. var aktiv i den socialdemokratisk-jiddische partibevægelse Bund samt underviste som vandrelærer i jiddisch og hebraisk. Der fortælles om familiens liv i Danmark som en del af det russisk-jødiske samfund i København, om flugten til Sverige i 1943 og den lykkelige hjemkomst i 1945.

I Sikken et liv fortæller Poul Schlüter veloplagt og inspireret om sit eget liv. Der er spændende beretninger fra barne- og ungdomsårene i Tønder og Haderslev og om studieårene i Århus og København.

Den tidligere statsminister indvier også læseren i mange af sine personlige forhold og skriver om sorger og glæder, om hustruen Lisbeths død og om ægteskabet med Anne Marie.

Poul Schlüter fortæller om sit politiske liv - om sine 35 år som folkevalgt, om de 20 år som partileder og om de over ti år, hvor han var Danmarks statsminister. Vi følger hans kamp for at genrejse Det Konservative Folkeparti og følger med fra første række, da anstrengelserne i 1982 krones med statsministerposten.

Læs også om en hidtil ukendt ministerliste, om Schlüters forhold til Tamil-rapporten og om hans forhold til kollegerne i regeringen.

Sikken et liv er også bogen om Schlüters baggrund og opvækst - om faderen, der måtte i tysk tjeneste under den Første Verdenskrig og om sin fynske mor Else.

Bogen er skrevet i et levende, ligefremt og underfundigt sprog. Den giver et nærbillede af en stor personlighed og et fint indblik i nyere danske politisk historie.

Poul Holmskov Schlüter (født 3. april 1929 i Tønder) er en dansk jurist og var Danmarks statsminister fra 1982-1993. Poul Schlüter begyndte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom og var medlem af det danske Folketing 1964-1994 for Det Konservative Folkeparti. I 1984 blev han "Årets politiker i Norden". Poul Schlüter var medlem af Europa-Parlamentet 1994-1999, vicepræsident 1994-1997.

Interessant nærbillede af en virkelig toppolitiker og et fint indblik i nyere positisk historie. - Harald Jakobsen, Jyllands-Posten

Vinter i Prag - En personlig rejse gennem krigens Europa

Madeleine Albright tager læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik. Albrights betragtninger om sit hjemland, sine jødiske aner – herunder hendes bedsteforældres skæbne i koncentrationslejren Theresienstadt, som hun først fik det fulde kendskab til som voksen – og tilværelsens store moralske dilemmaer, personlige som politiske, gør bogen til et stykke verdenshistorie af den mest vedkommende slags.

Albrights historie er ikke kun hendes egen, men bredes ud til at omhandle alle de, som i samme periode blev kastet ud i nådesløse omvæltninger og ufattelige tab. Vinter i Prag er en historie om at miste – men også en modig beretning om at turde tage kampen op for at nedkæmpe det onde og genvinde, hvad man
kan, af det tabte.

Bogen, som udkom i USA i april, blev omgående en New York Times bestseller såvel som en dansk bestseller med topplaceringer.

Madeleine Albright har skrevet en bemærkelsesværdig fortælling om eventyr og lidenskab, tragedie og mod. Kulissen er det besatte Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig. Dermed giver hun os ny indsigt i begivenheder, som skabte hendes karriere og tvinger os andre til at tænke dybt over de moralske dilemmaer, som vi møder i vores eget liv. - Václav Havel

ANMELDERCITATER
Resultatet er blevet en fængslende bog, hvor den lille og den store historie flettes fornemt ind i hinanden.(...) Mange danskere, der har besøgt Prag, vil hente ny viden om landets dramatiske historie i bogen. Den er samtidig et portræt af en personlighed ud over det sædvanlige og en amerikansk toppolitiker, der bedre end de fleste andre havde forudsætninger for at forstå, hvad der rørte sig i Europa. - Nordjyske Stiftstidende

… tankevækkende og vedkommende… Vinter i Prag er et vigtigt, veldokumenteret og visionært vidnesbyrd, der burde blive obligatorisk læsning for historieløse gymnasieelever - og for enhver demokratisk tænkende, mere eller mindre Europa-skeptisk borger i øvrigt. – Berlingske

… spændende og nærværende læsning. – Ekstra Bladet

Vellykket kombination af personlig beretning og storpolitik fra Madeleine Albright – Fyens Stiftstidende

…det er en absolut fremragende bog, der får sin helt egen karakter, fordi Europas voldsomme historie og hendes eget dramatiske liv løber sammen i én stor beretning – Niels Helveg Petersen

En sønderjydes erindringer fra 1. Verdenskrig

DEN 26-ÅRIGE MATHIAS HØEG må under 1. Verdenskrig gå i tysk krigs- tjeneste, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

I alt fire år tilbringer Mathias i Sibiriens fortvivlende ingenmandsland, hvor magtesløsheden råder, kammeraterne dør som fluer, og ligene hober sig op i stakkevis uden for fangebarakkernes vinduer.
Mathias Høeg overlever kun, fordi han er lidt af en praktisk trold- mand, som kan reparere næsten alt og dermed tjene lidt til at købe det mest fornødne.

På forunderlig vis lykkes det ham endda at fremstille et kamera, som han bruger under sit fangenskab. Desuden har han overskud til at aflægge vidnesbyrd om oplevelserne i form af talrige noter, der efterhånden tager form som en dagbog.

Mathias Høeg udgav selv sine erindringer i relativ ubemærkethed 25 år senere. Det er den historie, Helle Retbøll Carl har fundet frem og her præsenterer i nænsom bearbejdelse. Dagbogen er en enestående dokumentation af de oversete sønderjyske skæbner under russisk fangenskab og et uafrysteligt vidnesbyrd om de ukendte soldater og krigsfanger, hvis liv under 1. Verdenskrig blev ofret i millionvis.

Mathias P. Høeg (1889-1964) voksede op i Tirslund i Sønderjylland/ Nordslesvig. Han blev udlært som bygmester i 1907 med egen virksomhed i Toftlund fra 1912. I 1913 blev han gift med Augusta Kjestine Hansen. Han blev indkaldt til tysk krigstjeneste i februar 1915, taget til fange i Galizien i august samme år og sad i russisk krigsfangenskab indtil august 1919. Tilbage i Sønderjylland videreførte han sin snedkeri- og trævarevirksomhed, indtil den i 1958 blev overtaget af sønnen Niels.

Helle Retbøll Carl er journalist og står bag en lang række tv-portrætter og dokumentarudsendelser samt kvindemagasinet Community. Hun har tidligere udgivet biografien "En forførers bekendelser" om filminstruktøren Bille August.

Ole Wøhlers Olsen (f. 1942) er diplomat med en fornem karriere i den danske udenrigstjeneste bag sig, kulminerende med ambassadørposter i Saudi-Arabien, Chile og senest Syrien - foruden at han i midten af 2003 også efter afslutningen på Irak-krigen fungerede som guvernør i Basra for Iraks sydlige region. Men han er tillige opdagelsesrejsende i alle ordets betydninger. Forud for og sideløbende med diplomatkarrieren har han udforsket utallige afkroge af verden, siden 1980 som medlem af Eventyrernes Klub, og allerede mange år forinden havde han besluttet sig for at konvertere til islam. Det gør ham til Danmarks eneste muslimske ambassadør til dato, og førte blandt andet i 1993 til at han drog på pilgrimsrejse til Mekka - på cykel. I denne åbenhjertige samtalebog, som er blevet til på hans aktuelle hjemmebane i Damaskus, beretter han om en tilværelse og et verdensbillede langt udover det sædvanlige. Ligesom han erklærer sin uforbeholdne mening om forholdene i Mellemøsten, den allierede indsats i Irak - og den islamiske religion og kultur, han har bedre forudsætninger for at udtale sig om end de fleste af sine landsmænd.

"Ja, jeg overlevede og befinder mig nu blandt frie mennesker. Men hvorfor? spørger jeg ofte mig selv. Fordi jeg skal fortælle verden om de myrdede millioner af uskyldige ofre, for at aflægge vidnesbyrd om det uskyldige blod, som blev udgydt af de mordere. Ja, jeg overlevede for at aflægge vidnesbyrd om det store slagtehus – Treblinka!"



I 2004 dør en succesrig jødisk forretningsmand i Uruguay. Han efterlader sig det manuskript, han skrev 60 år tidligere, på flugt fra myrderierne i Treblinka. Det rummer be- retningen om hans 10 måneder som Sonderkommando i kz-lejren, hvor han blev tvunget til at se – og medvirke til – titusindvis af andre jøders død.



"137 sider uslebet og skånselsløs prosa – som om forfatteren skrev med blodet på hænderne, pisken på ryggen og ligstanken i næseborene. Det er den uhyggeligste bog, jeg nogensinde har læst." – Expressen, Sverige

"Jeg er den sidste jøde er absolut nødvendig læsning. Ikke kun som en påmindelse om en af menneskehedens værste ugerninger, men også fordi den med smertelig klarhed beskriver den mulige endestation for alle ideologier, der henter deres næring i hadet til den Anden." – Svenska Dagbladet ChilRajchman(1914-2004)blev født i Lodz i Polen. Som 28-årig blev han og hans søster deporteret til kz-lejren i Treblinka. Søsteren blev dræbt, men Rajchman holdt sig i live og flygtede under opstanden i august 1943. Efter Anden Verdenskrig emigrerede han til Uruguay, hvor han sammen med sin bror gik ind i tekstilindustrien. Gennem et langt liv var han en del af det lokale jødiske samfund, men rejste gennem årtierne flere gange tilbage til Europa for at vidne mod sine tidligere bødler.