Søgeresultater: 82

En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. Verdenskrig.

Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adopterer de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes og Lien bliver skåret ud af familiens historie.
Halvtreds år senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med den 83-årige Lien og kan sammenstykke beretningen om hendes liv og hans egen familie. Bart van Es (f. 1972) er en hollandsk forfatter og professor i engelsk litteratur ved St. Catherines College ved University of Oxford i England. Han har blandt andet skrevet bøger om William Shakespeare og Edmund Spenser. "Et liv i skjul" fortæller om hans egen komplicerede slægtshistorie under " 2. Verdenskrig.

Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed. Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen godt hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familie værdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

PIA OLSEN DYHR lod sig ikke afskrække af opgaven, da hun i 2014 blev formand for et SF i krise. Det hænger sammen med den tilværelse, hun har haft, og det livssyn, hun har udviklet.

Hun blev ikke født ind i en privilegeret politisk familie med et kendt efternavn, der gav fordele på vejen ind i politik. Faktisk stod det slet ikke skrevet i kortene, at hun skulle få en akademisk uddannelse eller blive folketingsmedlem, minister og partiformand.

Tværtimod er hun vokset op på Vestegnen i en familie, der gik i opløsning. Som lille pige blev hun boende hos en alkoholiseret far, som knap nok var i stand til at tage vare på sig selv – endsige sin datter. En indædt fightervilje, et godt hoved og hjælp fra mennesker omkring hende åbnede imidlertid muligheder.

Bogen er et portræt af en kvinde, hvis liv på det personlige plan har været præget af sociale mønsterbrud og på det politiske plan af de dramatiske opbrud, der har kendetegnet venstrefløjen og SF i de sidste årtier.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Indeholder 220 øjenvidneberetninger fra modstandsfolk, soldater, medløbere, ofre og forbipasserende, der beretter fra tiden under besættelsen – både om begivenheder, der senere blev indskrevet i historiebøgerne, men også om dagliglivet, dengang Danmark var under fremmed herredømme. 

Værket giver et bredt, nuanceret billede af begivenheder og personlige oplevelser fra en skelsættende periode i danmarkshistorien. Værket er på én og samme tid historier og historien om besættelsestiden, der kan læses i brudstykker eller kronologisk fra start til slut. 

Denne lydbog dykker ned i beretninger fra år 1945.

"Herlig læsning ... Nogle af de bedste historier fra besættelsestiden." – Berlingske Tidende" 

"Det er et utroligt stykke researcharbejde, der ligger bag denne fremragende bog. Der skal lyde en meget stor og varm tak til Dino Knudsen for hans utrolige indsats. Det er intet mindre end en fornem stele over de fem forbandede år, han har rejst." – Kulturkapellet.dk DINO KNUDSEN (f. 1975) er forfatter og ph.d. i historie.

I 1961 kaldte den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, Berlin for ’det farligste sted på jorden’. Byen, der blev delt mellem sejrherrerne efter 2. verdenskrig, var en tikkende bombe i en usikker verden.

"Vi sneg os over til det centrale tempel, hvor vi
fandt tunneller, der var gravet ind under anlægget. Med kroppen klemt ned i et hul, hvor blodtørstige vampyrflagermus fløj rundt om mine ben, var vi nær blevet opdaget, da jeg var nødt til at råbe efter hjælp."

I 1986 og 1988 drog Christian Lygum Christensen som leder af ekspeditioner ind i Guatemalas jungleområder for at udforske Mayaindianernes tempelbyer. Efter hårde strabadser fandt man frem til hidtil ukendte tempelbyer og mayagrotter. "Jagten på den forsvundne tempelby" beskriver både eventyrlysten og de arkæologiske interesser, som er forbundet med sådanne ekspeditioner.

Christian Lygum Christensen, f. 1957, er arkæolog og forfatter. Han gennemrejste Centralamerika under borgerkrigene i 1976, 1979, 1982 og har gennem sin tid i regionen fundet talrige levn fra mayabyer og hellige mayagrotter.

"Napoleon og Talleyrand" er titlen på Else Moltkes bog om to mænd, der styrede Europas skæbne i perioden 1799-1814. Det er fortællingen om en magtsyg hærfører, der ikke regnede menneskeliv for noget, men i stedet drømte om at overtage verdensherredømmet, og den diplomat og politiker, der krydsede hans vej og stillede sig imellem Napoleon og hans begær efter at erobre verden.

Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.

Michael Wolff har siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident fulgt ham tæt med privilegeret adgang i Det Hvide Hus. I Bål og brand fortæller han historien om de første ni måneders tumultariske scener, som de udspillede sig bag kulisserne. Donald Trump er den mest kontroversielle præsident i nyere tid og hans regeringsførelse har vist sig at være ligeså uberegnelig og kaotisk som manden selv. Wolffs sprængfarlige bog rummer et væld af afsløringer: - Hvad Trumps ansatte mener om ham - Hvorfor Trump mente, at han var aflyttet af Obama - Hvad der var den egentlig årsag til FBIs direktør James Comey blev fyret - Hvorfor Steve Bannon og Trumps svigersøn, Jared Kushner ikke kan være i stue sammen - Hvem der svinger taktstokken i Trumps regering efter Bannons fyring - Hvordan man får plantet ideer i Trumps hoved Aldrig før har en regering splittet det amerikanske folk som Donald Trumps. Michael Wolffs velfortalte og på én gang chokerende og underholdende bog Bål og brand fortæller, hvordan det kom dertil. En historisk skildring, som kommer til at stå til skræk og advarsel for eftertiden.

Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer.

Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt?

21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder. Yuval Noah Harari, ph.d. i historie fra Oxford, professor ved Hebrew University of Jerusalem med speciale i verdenshistorie. Hans forrige bøger, Sapiens og Homo Deus, er internationale bestsellere.

Der har ikke været noget spørgsmål, som har været for lille eller mærkeligt til at få et svar, for der er ikke så mange tilbage, der kan svare og gøre det ubegribelige begribeligt.