Søgeresultater: 87

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Efter det katastrofale nederlag ved Dybbøl Banke i 1864 lukkede dansk historieskrivning sig om sig selv og blev stærkt nationalt selvcentreret. Siden er dansk historie blevet forstået ud fra det grundperspektiv, at Danmark var et lille og ubetydeligt land i den europæiske periferi, presset af den stærke tyske nabo, og at dansk historie handlede om det, der skete inden for det nuværende Danmarks grænser.
Dette traditionelle synspunkt bliver i denne bog udfordret af historikerne Kurt Villads Jensen og Michael Bregnsbo.

"To forskere løfter blikket ud over nationalstatens grænser og leverer forfriskende ny vinkel på dansk historie." – Kristeligt Dagblad

"Det er længe siden, jeg har læst en så imponerende og velskrevet bog." – Berlingske Tidende

"Bogen er en dygtig og diskuterende version af vores udenrigspolitiske historie, med humoristiske glimt, som når det efterreformatoriske Danmark kaldes en ’slyngelstat’ og 1600-tallets militærapparat en ’krigsbevarende styrke’." – Politiken Kurt Villads Jensen (f. 1957) og Michael Bregnsbo (f. 1962) er begge historikere. Sammen har de skrevet bogen "Det danske imperium – Storhed og fald".

"Reddet fra Hitlers helvede" er beretningen om en helt enestående humanitær indsats rettet mod de tusinder af danskere, som i løbet af 2. verdenskrig blev bragt til fængsler, tugthuse og kz-lejre i Tyskland. Mange både danske og norske koncentrationslejrfanger skylder Røde Kors-pakkerne og den svenske greve Bernadottes Hvide Busser deres liv. Men fortællingen rummer mange myter, og myterne skygger for den kendsgerning, at pakkerne var arrangeret og betalt af det danske socialministerium, og at de fleste fanger blev reddet hjem ved ministeriets indsats – og i danske busser udlånt fra DSB og diverse private ruter landet over.

Bogen fortæller historien om de mange helte – chauffører og andre frivillige – som satte livet på spil for at redde deres deporterede landsmænd ud af Hitlers helvede. På baggrund af ministeriernes arkiver og private optegnelser og erindringer fortælles om hjælpearbejdet fra kommunisternes internering i sommeren 1941 til redningen ud af Tysklands ruiner i maj 1945. Bogen findes også som e-bog i en nyere udgave fra 2015 med titlen: "De Hvide Busser 1941-45. Reddet fra Hitlers helvede".
Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han i 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Slutstriden om Berlin kom til at involvere omkring 3,5 millioner mænd. Første Verdenskrig var også endt med tysk kapitulation, men bortset fra grænsekontrol og okkupation af Rhenlandet og Saarland, blev Tyskland ikke beslaglagt. Ved Casablancakonferencen 1943 og senere ved Jalta i februar 1945, blev de allierede derimod enige om, at en ubetinget tysk kapitulation var den eneste acceptable afslutning på krigen. Selvom moderate kræfter var lykkes med, at fjerne Hitler og nazistyret, var det altså ikke muligt, at redde nogen form for selvstændighed efter nederlaget. Udover nazitoppens hensynsløshed mod sin egen befolkning, banede dette vejen for en blodig slutstrid, der fortsatte længe efter, at det stod klart for alle og enhver, at krigen var afgjort... HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke. Oprindeligt udgivet af Orage.

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.
Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.
Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om et strengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.
Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

I Gulag og glemsel fortæller den danske historiker Bent Jensen om Sovjetunionens store forbrydelser i tiden mellem Den Russiske Revolution i 1917 og frem til 1950’erne. 

I år 1921 var der 84 sovjetiske Gulaglejre. Disse Gulaglejre, hvor antikommunister blev holdt fanget, er i dag blevet et billede på Sovjetunionens store undertrykkelse og misbrug. 

Bent Jensen forsøger at huske os på Sovjetunionens forfærdelige ugerninger, der ledte til millioner af dødsfald. Disse forbrydelser bliver desværre ofte glemt, da nazisternes handlinger stadig skygger for dem.

Det første danske værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.
Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.
Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.
Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.
En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.

Historiker og dr.phil modtog i 1973 DRs Rosenkjær-pris for sin formidling af 2. verdenskrig og dens komplekser. I "Myte og sandhed i besættelseshistorien" kan man læse de radio-forelæsninger, som Aage Trommer holdt i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.

Det gik galt på hjemturen, da Mosquitoen over Ringkøbing blev indhentet og beskudt af to tyske Focke-fly i luften over Holmsland Klit. I cockpittet på det ene fjendtlige fly sad Robert Spreckles, en af Luftwaffes skrappeste piloter. Braham og hans navigatør fik mirakuløst mavelandet den brændende Mosquito. De engelske flyvere var overbevist om, at de tyske piloter ville skyde dem, da de i 20 fods højde brølede tilbage over de to dækningsløse modstandere på den vestjyske strand. Men englænderne slap med skrækken og et år i tysk krigsfangenskab. Mesterpilot er en dramatisk fortælling om kampe på liv og død i dansk luftrum og et portræt af en pilot med en ekstraordinær kombination af mod og professionel dygtighed. Bogen giver et enestående indblik i vilkårene for de engelske piloter, der satte livet ind på at sikre sejren over det tredje rige. Bob Braham mødtes efter krigen med Robert Spreckles, og de tidligere dødsfjender blev venner.

Mads er 11 år, da han møder herremandens søn Mathias i foråret 1756. Mathias er meget yngre end Mads, men de to drenge bliver hurtigt gode venner alligevel. Sammen kommer de ud for mange sjove og ikke helt ufarlige oplevelser. Men det går galt, da Mathias’ far bliver nødt til at sælge barndomshjemmet Gudumkloster, og Mads’ far køber det. Kan Mads’ og Mathias’ venskab holde til det? Kurt Juul (1937-2019) var en dansk forfatter og højskolelærer. Han debuterede som forfatter med "Egils lange rejse" i 1982 og har siden skrevet en lang række bøger for børn og unge. I 1987 modtog han sammen med Roald Als Kulturministeriets Børnebogspris for "Røverne i Rold".

De vilde svaner, retter spottet mod endnu en dramatisk kvindeskæbne og giver samtidig et unikt indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.

Cixi blev født i 1835 som en ganske almindelig landbypige. Som tolvårig blev hun udvalgt som konkurbine hos kejser Xianfeng og fødte hans eneste mandlige arving. Da kejserens døde i 1861, arvede Cixis femårige søn, Tongzhi, tronen, og Cixi regerede på sønnens vegne. Da Tongzhi døde nogle få år senere, adopterede Cixi en nevø og fik ham indsat som ny kejser. Hermed kunne hun kunne fortsætte sit styre helt indtil til sin død i 1908.

Fra sin position på én af verdens mest magtfulde troner konfronterede Cixi den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi og fik bl.a. etableret jernbane, industri, elektricitet og telegrafi. Hun regerede i en urolig periode af Kinas historie med både hjemlige opstande og udenlandske invasioner. Siddende bag det silkeforhæng, der skulle adskille hende fra embedsværkets mænd, lykkedes det Cixi at overvinde århundreders gamle traditioner og formaliteter og bane vejen for en modernisering af Kina.

I Enkekejserinden fortæller Jung Chang om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige iver efter at lære, om tilliden til de vestilige rådgivere og ønsket om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang har haft adgang til hidtil utilgængeligt kildemateriale, og bogen bygger på historiske dokumenter fra det kejserlige arkiv i form af korrespondancer, dagbøger og øjenvidneberetninger.

Pressen skriver:»En fantastisk fortælling.«
****** - Jyllands Posten»Det er en imponerende kvindeskikkelse, en vanvittigt spændende historie og ikke mindst en fantastisk roman.«
****** - Femina»Bogen leverer en enestående og detaljeret indsigt i en del af Kinas historie, som kun er kendt af få i vor del af verden.«
**** - Politiken»Jung Chang har ikke bare blik for at iscenesætte, så man ser de ultrasmukke omgivelser for sig, hun har også været nede at grave i hidtil ukendte arkiver, og det er imponerende, hvad hun har fundet af dagbøger, lister, breve og fotos fra samtiden; du føler, at du hele tiden er en flue på væggen.«
**** - Elle»En smuk og tragisk skæbnefortælling og et gribende indblik i en del af Kinas historie.«
- Søndag]]

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt: ”Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man. Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika. Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun? I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel. ”En meget fin og grundig bog” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Berlingske ”Føjer en vigtig dimension til vores forståelse af danmarkshistorien” ❤️❤️❤️❤️❤️ - Politiken