Søgeresultater: 114

J.R.R. Tolkien som professor ved Oxford Universitetet trækker nysgerrighed og interesse til Jylland og Danmark. Tolkien arbejdede ud fra den teori, at Jylland var et rige, der lå i krig med Danerne, der angreb Jylland fra Sjælland og Lejre

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.

”En meget nødvendig og spændende, men også letlæst bog.” - Lars Thomas Thomsen, museumsformand, Gilleleje
”Her rejses et nyt perspektiv, der fortjener opmærksomhed. Læs bogen!” - Claus von Barnekow, historiker, fhv. ambassadør

Igennem tiden har Danmark utallige gange været i kamp med vores ’naboer’ – lige fra vore svenske arvefjender og tyskerne til hollænderne og englænderne. Langt de fleste af disse krige har vi tabt. På land har vi været ramt af den ene fiasko efter den anden.

Et sted har vi dog ofte været sejrrige: på søen, hvor danske søhelte, reddede dagen – Niels Iuel, Ivar Huitfeldt, Peter Tordenskiold, Peter Willemoes, heltene fra Kanonbådskrigen, Edouard Suenson og mange andre.

Danmarks største søhelte fortæller for første gang i samlet form historien om landets begavede, farverige, udfarende, bemærkelsesværdige, selvopofrende og dødsforagtende søhelte. Den fortæller om de træfninger, slag og krige, de deltog i, om deres liv, død og eftermæle.

Selve søheltebegrebet diskuteres naturligvis også. For hvad karakteriserer disse mennesker, og ændrer vi vores syn på dem, som tiden går? Bogen viser, at det ikke er uproblematisk at placere historiske krigere på en piedestal, når nogle af dem nok nærmest var karakterafvigere ud fra vor tids målestok.

Danmarks største søhelte udgives i anledning af den danske flådes 500-års jubilæum og er rigt illustreret i farver med fotos, malerier, portrætter, tegninger og oversigtskort.

Thomas Lyngby og Søren Mentz er begge ph.d. i historie og hhv. museumsinspektør og seniorforsker på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Søren Nørby er cand.mag. i historie og underviser på Søværnets Officersskole. Jakob Seerup er cand.mag. i historie og arkæologi, ph.d.-stipendiat og museumsinspektør ved Statens Forsvarshistoriske Museum.

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen "den mørke middelalder" er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I "Middelalderen i Danmark" fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden. Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

En anderledes danmarkshistorie for børn i 7-8 års alderen. Med humor og tegninger fortælles historien om danskerne i middelalderen.

Da arkæologen Howard Carter efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, både berømte og stenrige.

Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til slagsmål mellem journalister, styrkede nationalistiske strømninger i Egypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og Storbritannien.

Jagten på Tutankhamon er ikke kun en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord. Det er i høj grad også en historie om skattens betydning, det oldegyptiske samfund og Carters egyptiske kolleger – de kvinder, mænd og børn, som er blevet glemt. Det er historien om Tutankhamons korte liv og den lange søvn, som Carter vækkede ham af. Og endelig er det fortællingen om, hvordan fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere.

Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Den danske forsker har deltaget i en lang række udgravninger i Egypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

Den 25. juni 1950 startede Korea-krigen, og den er faktisk ikke slut endnu. Denne bog fortæller om, hvordan krigen opstod, hvilke lande der bidrog til konflikten, og hvorfor den nok ikke bliver afsluttet foreløbig. Ved at læse denne bog kan du få indsigt i, hvordan en konflikt mellem USA og Rusland påvirker hele verden og gør, at et folk i mere end 70 år har måttet leve adskilt. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Koreakrigen er ikke slut er tilrettelagt med 790 ord, lix 25. Explainer er en bogserie, der med udgangspunkt i aktuelle begivenheder, ønsker at bidrage til den demokratiske dannelse og oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal.

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

For et par hundrede år siden sker der noget afgørende i menneskets historie. Lige pludselig bliver vores levealder fordoblet og velstanden stiger eksplosivt. Op til da levede de fleste mennesker gennem tusindvis af år et liv, der kunne sammenlignes med deres forfædre. En landmand i begyndelsen af det 16. århundrede havde stort set samme levevilkår som en egyptisk landmand for 5.000 år siden eller en hyrde i Jeriko for 11.000 siden.

Hvad forklarer den næsten utænkelig forvandling af livskvaliteten både hvad angår sundhed, rigdom og uddannelse? En ændring, der totalt overgår alt andet siden fremkomsten af homo sapiens.

I DA MENNESKEHEDEN BLEV TIL tager den anerkendte økonomiprofessor Oded Galor os med ud på en rejse fra menneskehedens tidlige eksistens og frem til i dag. Han undersøger hvorfor mennesket er den eneste art, som nyder en levestandard, der langt overstiger andre arter. Samtidig går han i dybden med, hvorfor vi alligevel ser så megen ulighed verden over.

Indtil 1900-tallet udgjorde jøderne det største religiøse mindretal i Danmark. Fortællingerne har dog især handlet om jøder i København. Ikke om landjøderne, som boede i købstæderne. Det råder Jødernes danmarkshistorie – i provinsen nu bod på.

Bogen har hovedvægt på 1800-tallet og er den første samlede fremstilling af jødisk liv og kultur uden for hovedstaden. Især i Fredericia, Aalborg og Randers. Det er en fortælling om integration, og om Danmark nu også kunne rumme folk med andre madvaner og religiøse skikke samt et uforståeligt sprog. Det kunne landet stort set, selv om der var konflikter mellem jøder og kristne. Også i provinsen.

Det er også en historie om alle de personer, der gemmer sig bag kategorier som indvandring, erhverv og skolegang. Bogen bringer os nemlig tættere på, hvordan de jødiske indvandrere giftede sig, arbejdede og blev en del af lokalsamfundene.

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.