Søgeresultater: 10

"Så kom Stalingrad, og det vældige tyske tilbagetog begyndte. Det blev det største tilbagetog i verdenshistorien. Kæmpende trak de tyske hære sig tilbage fra Volga til Brandenburger Tor. Retræten varede to år og tre måneder; da den endelig hørte op, eksisterede der ikke længere noget Tyskland. Den tyske overkommando havde ’brugt rummet som våben’, men det viste sig at være en selvmorders våben."

Journalist Henrik V. Ringsted fortæller om Nazitysklands fald med udsyn fra første parket. Han arbejdede under anden verdenskrig som korrespondent i Berlin og fulgte med i de dramatiske begivenheder, der førte til Det Tredje Riges fald. Henrik V. Ringsted skrev bogen i 1945, da oplevelserne endnu var friske i hukommelsen og følelserne uden på tøjet. Han fortæller om de konkrete begivenheder og giver et medrivende indblik i livet som krigskorrespondent i orkanens øje.

Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

FREMTIDEN MÅ VI STOLE PÅ er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, pessimisten og optimisten. Den giver et ærligt og humoristisk indblik i, hvordan den kolde krig blev oplevet på landet i 1960’erne, set fra Kyvling, en flække, der lå fjernt fra verdens konfliktområder, men alligevel så tæt på, at de nåede helt ind i soveværelset.

Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning.

Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. V era Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

Mette Frederiksen er magtfuld som få andre i Danmarkshistorien. Hun er kontroversiel og har delt vandene. Hun er elsket – og foragtet. Ingen er ligeglade. Effektivt har hun regeret landet i en turbulent tid. Men hun har også talt kriser op og udnyttet dem til egen fordel. Stædigheden har på én og samme tid været hendes styrke og svaghed. Dette er historien om den viljestærke socialdemokrat og hendes få fortrolige, der har håndteret alt fra corona over krig til inflation. To af Danmarks skarpeste politiske journalister tager læseren med ind i regeringens allerinderste cirkler. Det er en fascinerende fortælling om Mette Frederiksens vilde tid som statsminister. Om de første sejre, den voksende modstand og det overrumplende comeback, hvor gamle fjender bliver forvandlet til nye venner.

Modig beretning fra en russisk soldat, som var med under invasionen af Ukraine, sagde “nej til krigen” og hoppede af til Vesten.

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Pavel Filatjev var professionel soldat og sammen med sit kompagni udstationeret på Krim, hvorfra de uden megen information endsige forberedelse og nødvendigt udstyr blev sendt mod Kherson på den såkaldte “specialoperation”, der reelt var en angrebskrig mod Ukraine.

To måneder senere blev Pavel sendt hjem pga. sygdom. Rystet over sine oplevelser med dårlig kommunikation, korruption, militærets tilsyneladende ligegyldighed med sine mænd og manglen på både udstyr og motivation i den russiske hær forsøgte han at tage sin afsked fra militæret. Det blev han nægtet, og han besluttede sig for at fortælle verden ærligt om sine oplevelser fra krigen.

Med forord af Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, ekspert i russiske militære forhold og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

Lægen Miklós Nyiszli ankom til udryddelseslejren Auschwitz i maj 1944. Waffen-SS fik kendskab til hans lægefaglige færdigheder og lod ham gøre tjeneste som patolog for lejrens berygtede cheflæge Josef Mengele i otte måneder. Nyiszli blev øjenvidne til det industrielle massemord, og i krematorierne udførte han utallige obduktioner og underskrev rapporterne med sit fangenummer. Mirakuløst nok overlevede Nyiszli dødsmarchen fra Auschwitz til tre efterfølgende koncentrationslejre inden befrielsen. Efter hjemkomsten i 1946 skrev han sin grufulde beretning. Bogen var en af de første, hvor rædslerne i Auschwitz blev beskrevet i detaljer. Den er udgivet på en lang række sprog, er solgt i hundredtusindvis af eksemplarer og har ligget nummer et på New York Times’ bestsellerliste.

Nagieb Khaja har rejst bag Vestens linjer i Afghanistan, og i mødet med folket, forstår man Talibans sejr. Den 12-årige afghanske dreng stod omkranset af Kunar-regionens flotte bjerge, hvor ekkoet fra vildfarne missiler kort forinden havde sprængt idyllen. ”Min far og mor blev dræbt. Mine to brødre, to søstre, niecer, to svigerinder. Alle blev dræbt,“ fortalte drengen, som gav amerikanerne skylden. Nagieb Khaja kiggede på drengen og tænkte, at han stod over for endnu en kommende Talibankriger. Mødet med drengen fandt sted i 2007 og er en af de mange samtaler med lokale, som den dansk-afghanske journalist har på sin færd rundt i Afghanistan gennem to årtiers krig og modløshed. De farlige rejser på egen hånd har givet ufiltrerede fortællinger om de mange ofre for Vestens våben. Nagieb Khaja har også lagt øre til lokales historier om korruption, brutalitet og narkotika blandt afghanske politifolk. Men turene bag Vestens linjer fik Nagieb Khaja kidnappet af Taliban og tilbageholdt af afghanske sikkerhedsstyrker. Efter knap tyve års krig regerer Taliban igen, og Nagieb Khaja er ikke i tvivl om hvorfor. De lokale afghanere i landområderne opfattede dem som DE MINDST ONDE. Bogen er en opdateret og revideret 3. version af Historien der ikke bliver fortalt.

“En gave til menneskeheden. En af de sjældne og evige historier, som efterlader dig for altid forandret.” – Desmond Tutu

I 1944 bliver Edith Eger som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Ved ankomsten bliver hun adskilt fra sine forældre, der bliver sendt direkte i døden i gaskammeret. Få timer efter kommanderer lejrlægen, Dr. Mengele, Edith til at danse for sig. På mirakuløs vis overlever hun rædslerne i lejrene og dødsmarchen til Gunskirchen. Da lejren bliver befriet, bliver Edith fundet – knap i live – i en bunke af lig.

Edith Eger overlevede, men i årtier led hun i stilhed af posttraumatisk stress og skyldfølelse. Hun uddannede sig til psykolog og blev personlig ven og elev af Viktor Frankl, stærkt inspireret af hans berømte værk Psykologi og eksistens. Det blev et vendepunkt i Edith Egers liv.

I Valget væver Edith Eger sin personlige historie sammen med bevægende historier om de mennesker, hun har hjulpet gennem årene i sit arbejde som psykolog. Hun viser os, at vi i livet altid har friheden til at vælge. Vi kan vælge, hvordan vi forholder os til fortiden og til tilværelsen i det hele taget. Hun illustrerer forskellige faser af heling og viser, hvordan mennesker kan vælge at undslippe det fængsel, de bygger i deres sind – låst af frygt, bekymringer eller fortiden – og finde frihed uanset omstændighederne.

"En kamp for frihed. Studenternes efterretningstjeneste 1940-1945" er modstandsmanden Arne Sejrs erindringer fra besættelsestiden, hvor han som 18-årig påbegyndte sit illegale arbejde mod tyskerne og var med til at starte Studenternes Efterretningstjeneste. Sejr fortæller bl.a. om de mange illegale aktiviteter, som gruppen var involveret i under besættelsestiden såsom tryk og udgivelse af illegale blade og bøger, deltagelse i jødetransporter, våbensmuglinger og større og mindre sabotageoperationer.
I erindringsværket, som oprindeligt blev udgivet i 1995, beskriver Sejr kronologisk og indgående begivenhedernes gang, som han selv oplevede dem, hvilket gør beretningen særdeles personlig og autentisk med de mange detaljer.

Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.