Søgeresultater: 95

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

Vilhelm Leifer spillede en unik og kontroversiel rolle under besættelse; Han er blandt andet blevet kaldt den danske Schindler, fordi det lykkedes ham at redde så mange forfulgte mennesker fra nazisternes koncentrationslejre. Alligevel blev han efter krigen anklaget for mord og landsforræderi. Sagen imod ham blev ikke mindre spektakulær, da det viste sig, at den mand, Leifer var anklaget for at have slået ihjel, stadig var i live, og at anklagemyndigheden havde skjult det for ham.



I sine erindringer fortæller Leifer om sine oplevelser under krigen, sin egen rolle og de mennesker, han arbejdede sammen med og imod. Mange får et hårdt ord med på vejen, og den gængse opfattelse af krigens helte bliver udfordret. Han fortæller endvidere om sit efterfølgende arbejde som forsvarsadvokat, og om hvordan det danske retsvæsen aldrig helt tilgav ham, at han havde afsløret deres magtmisbrug. Vilhelm Leifer (1904-1993) var en dansk modstandsmand og forsvarsadvokat. Han spillede en stor rolle under besættelsen, hvilket han senere beskrev i sine erindringer.

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.



Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.



Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

"Fortællingerne handler om livet som barn i en tid, der har sat sig dybe spor. Nogle oplevede ikke krigshandlingerne helt tæt på og beskriver en barndom med frihed fra de voksne, skolegang og fællesskab. Andre oplevede krigen helt tæt på med fædre, der deltog i modstandskampen, og Bent Jørgensen fortæller stærkt om sit russiske år på Bornholm med den russiske besættelse (...) Bogens 13 barndomsfortællinger beskriver levende og nuanceret, hvordan det var at være barn under 2. verdenskrig forskellige steder i Danmark."
- Rikke Bruun, lektør

Svend Staal-gruppen giver dig hele historien bag et yderst dramatisk stykke danmarkshistorie i løbet af de sidste hektiske måneder af besættelsestiden, der var præget af likvideringer og henrettelser.

”En meget nødvendig og spændende, men også letlæst bog.” - Lars Thomas Thomsen, museumsformand, Gilleleje
”Her rejses et nyt perspektiv, der fortjener opmærksomhed. Læs bogen!” - Claus von Barnekow, historiker, fhv. ambassadør

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

I denne dramatiske beretning skildrer modstandsmanden Aage Bertelsen sine oplevelser i forbindelse med de danske jøders redning i 1943. Bogen er udkommet i mange oplag, er blevet oversat til en række sprog og er en klassiker i litteraturen om jødeforfølgelsen og besættelsestiden i Danmark.

Aage Bertelsen (1901-1980) var en dansk modstandsmand, skoleleder, politiker og forfatter. Under besættelsen var han involveret i de danske jøders flugt til Sverige, hvilket han beskrev i bogen Oktober 43 (1952). Aage Bertelsen var en fremtrædende pacifist og stiftede i 1962 Fredspolitisk Folkeparti. I perioden 1947-69 var han rektor for Aarhus Katedralskole.

"Jeg har læst denne bog med oprigtig beundring, dyb bevægelse og taknemmelighed."

- Albert Einstein



"Aage Bertelsen fortæller, hvordan rædslen ved at blive konfronteret med denne meningsløse og umenneskelige forfølgelse af talløse, uskyldige lovlydige medborgere skabte en ny beslutning hos ham, hans venner og medarbejdere... I virkeligheden var redningsarbejdet en opfordring til hele det danske folk om samarbejde, og den aktive modstand, som allerede var begyndt med oprettelsen af mindre grupper, voksede hurtigt og fik tilslutning fra endnu større dele af befolkningen."

- Niels Bohr

Historiker og dr.phil modtog i 1973 DRs Rosenkjær-pris for sin formidling af 2. verdenskrig og dens komplekser. I "Myte og sandhed i besættelseshistorien" kan man læse de radio-forelæsninger, som Aage Trommer holdt i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.
Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.
Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om et strengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.
Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

Da den tyske krydser Blücher blev sænket i Oslofjorden om morgenen den 9. april 1940, begyndte et dramatisk kapløb med tiden. Hitlers plan om en hurtig indtagelse af Norge slog fejl, og i et forsøg på at undgå en norsk tilbageerobring af Oslo iværksatte der Führer og hans medsammensvorne en kynisk kriseplan: Den flygtede kong Haakon, danske Christian X’ lillebror, og hele den norske regering skulle tvinges til overgivelse gennem et morderisk anslag anført af nazistiske elitestyrker.

I en fremragende skildring med basis i mange nye kilder beskriver Alf R. Jacobsen kongefamiliens og regeringens flugt ud af Oslo – forfulgt af toptrænede faldskærmsjægere og bombefly. Kongen valgte i dagene, der fulgte, at sige nej til en ”dansk løsning”. Det lagde grundstenen til modstandskampen i Norge og sikrede kongehusets position blandt befolkningen.

KONGENS VALG danner grundlag for filmen af samme navn med Jesper Christensen i rollen som den danskfødte kong Haakon. Bogen fortæller den dramatiske og medrivende historie om kongens og kronprins Olavs mandsmod i de mørkeste timer, hvor mange andre vaklede og var klar til at give op. Bogen giver også detaljerede beskrivelser af Hitlers elitesoldater i faldskærmsjæger-bataljonen, der var i kamp for første gang under angrebet på Norge 1940.

En af besættelsestidens mest bemærkelsesværdige sabotagegrupper var Churchill-klubben i Aalborg. Den bestod hovedsageligt af drenge i 15-års alderen, hvis dumdristige aktioner gav dem et ry, der efter krigen levede videre i film og bøger.

Churchill-klubben blev dannet i 1941 på et tidspunkt, hvor et modspil til besættelsesmagten ellers var svært at få øje på, og selv om resultaterne af dens aktioner var beskedne, blev den til en vis grad inspiration for den senere modstandsbevægelse.

Dette er fortællingen om de raske drenge fra Aalborg Katedralskole, der med enkle midler stjæler våben og ødelægger tysk materiel.

"Mange ting passerede, som kun kunne vække afsky hos drenge, hvor æresbegreberne og stoltheden betød mere end profit på krigen. Hele Danmark faldt på dette tidspunkt ind under betegnelsen "værnemager"og var med i krigen på tysk side rent ud sagt". Forfatteren var selv et ledende medlem af Churchill-klubben, og er derfor om nogen et førstehånds-vidne i skildringen af den måske mest kendte danske modstandsgruppe. Det er den spændende historie om, hvad der fik en flok gymnasiedrenge til modigt og idealistisk at lægge sig ud med såvel den tyske besættelsesmagt som den rådende og regerende officielle politiske holdning til modstandskamp. - Carsten Nørby Sørensen, lektør.