Søgeresultater: 164

Vilde svaner fortæller Kinas historie gennem tre generationer: Jung Changs, hendes mors og hendes bedstemors. Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general. Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem. Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den priviligerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London."En inspirerende fortælling om kvinder, der med værdigheden i behold, overlevede alverdens rædsler, fornedrelser og politiske omvælninger. - Hillary Clinton

Vilhelm Leifer spillede en unik og kontroversiel rolle under besættelse; Han er blandt andet blevet kaldt den danske Schindler, fordi det lykkedes ham at redde så mange forfulgte mennesker fra nazisternes koncentrationslejre. Alligevel blev han efter krigen anklaget for mord og landsforræderi. Sagen imod ham blev ikke mindre spektakulær, da det viste sig, at den mand, Leifer var anklaget for at have slået ihjel, stadig var i live, og at anklagemyndigheden havde skjult det for ham.



I sine erindringer fortæller Leifer om sine oplevelser under krigen, sin egen rolle og de mennesker, han arbejdede sammen med og imod. Mange får et hårdt ord med på vejen, og den gængse opfattelse af krigens helte bliver udfordret. Han fortæller endvidere om sit efterfølgende arbejde som forsvarsadvokat, og om hvordan det danske retsvæsen aldrig helt tilgav ham, at han havde afsløret deres magtmisbrug. Vilhelm Leifer (1904-1993) var en dansk modstandsmand og forsvarsadvokat. Han spillede en stor rolle under besættelsen, hvilket han senere beskrev i sine erindringer.

FREMTIDEN MÅ VI STOLE PÅ er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, pessimisten og optimisten. Den giver et ærligt og humoristisk indblik i, hvordan den kolde krig blev oplevet på landet i 1960’erne, set fra Kyvling, en flække, der lå fjernt fra verdens konfliktområder, men alligevel så tæt på, at de nåede helt ind i soveværelset.

Frode Kristoffersen var korrespondent rundt om i Europa for blade og radio og tv i Danmark i 20 år. I "Frodes forunderlige færd" fortæller han om tiden i Berlin, Bonn, London, Strasbourg og Bruxelles – men hans beretning starter på Fyn – i barndomsbyen Bogense. Tresserne og halvfjerdserne er tiden, hvor også Danmark begyndte sin rejse til Europa. Frode Kristoffersen beskriver stederne og udviklingen gennem en række personlige oplevelser.
Beretningen om korrespondenttiden falder netop som Tyskland skifter hovedstad – fra Bonn til Berlin. Frode Kristoffersen tager i bogen tilbage til begge steder og følger også i hælene på efterkrigstidens store politikere som Adenauer og Willy Brandt og mange andre. Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

"Fortællingerne handler om livet som barn i en tid, der har sat sig dybe spor. Nogle oplevede ikke krigshandlingerne helt tæt på og beskriver en barndom med frihed fra de voksne, skolegang og fællesskab. Andre oplevede krigen helt tæt på med fædre, der deltog i modstandskampen, og Bent Jørgensen fortæller stærkt om sit russiske år på Bornholm med den russiske besættelse (...) Bogens 13 barndomsfortællinger beskriver levende og nuanceret, hvordan det var at være barn under 2. verdenskrig forskellige steder i Danmark."
- Rikke Bruun, lektør

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.



Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.



Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

Pelle Voigts politiske karriere indledtes nærmest ved et tilfælde, da han i 1970 blev valgt som landsformand for LAK. Men herefter gik det slag i slag, og i 1981 blev han valgt ind i Folketinget, hvor boligpolitikken og senere forsvars- og sikkerhedspolitikken blev hans mærkesager.

I "Sejre og fodfejl set i mit bakspejl" beskriver Pelle Voigt, hvordan han oplevede mange kritiske episoder i det politiske liv: Hovsa-missilet, som lagde et sommerhusområde øde, opgøret med boligselskaberne KAB og DAB, 1970‘ernes mange interne stridigheder i SF og ikke mindst efterretningstjenesternes virksomhed i Danmark.

Og så tager han os med på begivenhedsrige rejser – officielle og uofficielle – til Nordkorea, Grønland og Israel og til møder med store statsledere.

Den danske vise- og folkesanger Pelle Voigt (født 1950) har i en årrække siddet i Folketinget for SF. Han har sidenhen fungeret som sekretariatsleder for JuniBevægelsen og været projekt- og centerleder for Dansk Røde Kors‘ De Hjemløses Hus.

"Som blad i høst" tager tråden op fra Uffe Ellemann-Jensens første erindringsbog, "Din egen dag er kort" (1996), og fortæller om livet efter politik. Uffe Ellemann-Jensen gik af som Venstres formand i foråret 1998 og trådte ud af Folketinget i 2001 efter 24 år på Christiansborg. I bogen fortæller Uffe Ellemann-Jensen om, hvordan han har brugt sin indflydelse siden i internationale netværk, i bestyrelser og i forbindelse med de sager, han brænder særligt for, som det europæiske projekt og de baltiske lande. Han kommer også ind på nogle af de sikkerhedsmæssige udfordringer, verden står overfor: Putin, Brexit, Trump og meget mere - og de bekymringer, det giver ham for den verden, næste generation har overtaget. Og så fortæller han om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på, hvad man holder af.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

"Den 18. Juli 1918 begyndte Franskmændene Klokken fire om Morgenen med en voldsom Trommeild. Det varede ikke længe, førend vort Infanteri kom tilbage fra de forreste Linjer, uden Vaaben og halvt paaklædt. Vi fik omgående Ordre til at gøre Maskingeværet skudklart, og kort efter kom vi i Aktivitet. Skuddene rasede gennem Løbet, saa det næsten var gloende …"

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. De stærkeste af dem er udvalgt og samlet i denne bog med forord af Inge Adriansen.

UDDRAG FRA BOGEN
"Trommeild - I Cannyskoven 5. og 6. juni 1915 (Verdun). Det tordner og brager, det hyler, det hviner og hvisler, det piber og fløjter. Det er, som om alle helvedes ånder er sluppet løs, og forude glammer kanonerne med deres malmmunde som et hundekoppel, der har fået færten af ædelt vildt. Arrigt snerrer de små kalibrre, dumpe og uheldsvangre de store, og hundrede af projektiler med død og rædsel som ballast kløver luften. Med hoverende brag når de deres mål og slynger i kådhed sten og jord hushøjt til vejs, mens en regn af glohede sprængstykker farer til alle sider for at søge byttte." - Søren P. Petersen, Rødding

Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning.

Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

2.321 dage. Eller seks et halvt år. Så længe var Ingrid Betancourt gidsel. Så længe blev hun lænket, ydmyget og fornedret i den columbianske jungle af guerilla-bevægelsen FARC.

MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.

PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

6 hjerter, Politiken

"Det er en smuk erindringsbog, som det tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne (VS), Preben Wilhjelm, har skrevet. Hans nøgterne væsen er spejlet i titlen: Man kan sagtens være bagklog."
- Information