Søgeresultater: 167

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.

Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.

Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

"Når vi mennesker er nødt til at leve i en verden, hvor det onde hersker, har vi brug for et tilholdssted. Om ikke andet, så med vore tanker og – når de forkyndende ord rækker så langt – med vor tro. Kroppen kan blive bundet og bastet i en verden uden himmel. En krig – hvordan den end bliver ført – dækker himlen til og lader helvede blive synligt."

Ruth Ross Karlsens roman "Du har ikke lov at glemme" fortæller om forfatterens egne oplevelser under Anden Verdenskrig i årene 1940-1945, som hun hovedsageligt tilbragte i Polen. Vi oplever den forfærdelige krig med de mange forliste skæbner sammen med den unge pige, der ser verden smuldre omkring sig, i takt med at krigen breder sig og griber mere og mere ind i befolkningens liv.

"Du har ikke lov at glemme" er en uafhængig fortsættelse af romanen "Rummelig var min egen have", som fortæller om Ruth Ross Karlsens oplevelser i Mellemkrigstiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

I disse usentimentale og gribende erindringer fortæller USA's tidligere præsident Barack Obama om sin opvækst og sit liv som barn af en sort far og en hvid mor – og om kampen for at finde sin egen identitet. Historien begynder i New York, hvor Barack Obama får at vide, at hans far – som forlod familien, da sønnen var to år – er blevet dræbt i en bilulykke. Dødsfaldet sender Obama ud på en følelsesmæssig rejse, først til en lille flække i Kansas, hvorfra hans mors familie emigrerer til Hawaii, og derefter til Kenya, hvor han møder den afrikanske side af familien. Barack Obama var 33 år, da han skrev Arven fra min far, som giver læseren et enestående indblik i en banebrydende politikers personlige historie.

"Det her er en af de bedste selvbiografier, jeg nogensinde har haft i hænderne." – Tøger Seidenfaden Barack Obama (f. 1961) var senator for staten Illinois, før han blev valgt som Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget i 2008. I 2012 blev han valgt til sin anden præsidentperiode i USA. Han og hans hustru, Michelle, og deres to døtre, Malia og Sasha, kommer oprindeligt fra Chicago.

Danmarks første minister fra et tredjeverdensland, den første mandlige ligestillingsminister, ham med de sjove børnebøger, ham med homo-vielserne – og ham der altid smiler i sit moderigtige tøj. Sådan cirka kender vi Manu Sareen. Men i Manu viser han også en anden side af sig selv. Han fortæller hudløst ærligt om den ensomme indvandrerdreng fra Bryggen, der hutler sig gennem skoletiden og bliver smidt ud af gymnasiet, på kanten til at blive kriminel, rammes af depression og bliver skilt på forsiden af formiddagsaviserne. Han fortæller om skelsættende begivenheder og forbilleder og om op - og nedture i politik. Om ikke at føle sig hjemme blandt de privilegerede, om intriger og om hvordan magten opleves set indefra. Om prisen ved at være i mediernes søgelys. Og om at være et menneske med både dæmoner og håb – og om glæden ved at leve her og nu.

Traudl Junge fik som 22 årig arbejde som sekretær for Adolf Hitler. Fra 1942 og frem til Hitlers død skrev hun hans taler, breve og både hans private og "politiske" testamente.

I 1943 blev hun gift med SS-officeren Hans-Herman Junge, som blev dræbt i kamp allerede året efter.

Hun tilbragte de sidste timer med Hitler i førerbunkeren i Berlin i april 1945. Efter Tysklands sammenbrud lykkedes det hende - forklædt som mand - at komme igennem de russiske linjer ind i den britiske sektor, hvor hun blev arresteret, men kort efter løsladt ud fra begrundelsen om, at hun var for ung til at vurdere rækkevidden af sine handlinger.

Filmen "Der Untergang" bygger bl.a. på hendes erindringer, som hun nedskrev umiddelbart efter krigen. Traudl Junge, der døde i 2002, var det sidste overlevende vidne fra Hitlers nærmeste kreds af medarbejdere.

LEKTØRUDTALELSE
"Det er en intens og ukritisk beretning om Hitler og hele miljøet omkring ham. Den er både letlæst og spændende (...) Først efter krigen er det langsomt gået op for hende, hvilke uhyrligheder der blev begået af disse mennesker. Journalisten Melissa Müller overtalte forfatteren til at udgive manuskriptet, og har bearbejdet det og tilføjet noter. Hertil kommer en fyldig indledning om forfatterens liv indtil 1942, samt et lige så fyldigt efterskrift om hende efter maj 1945. Hitlers død er meget detaljeret skildret og bogen må vel nærmest betragtes som et kildeskrift til de mange spekulationer, der gennem tiden er blevet gjort herom."

ANMELDERNE SKREV
"Det er djævelsk interessant og fængslende læsning. Som at være der selv - til bords med Hitler."
- Fyens Stiftstidende

"...ud over at få tilfredsstillet eventuel nyfigenhed efter anekdoter og dem er der en del af kommer man i denne bog ind i kraniet på et velmenende ungt menneske og ser gennem hendes øjne ud på det tilforladelige totalitære. På ondskabens banalitet, som filosoffen Hannah Arendt talte om i forbindelse med Eichmann. Derfor er bogen i virkeligheden en ganske raffineret advarsel."
- Jyllands-Posten

Jesper Steinmetz har været TV2's USA-korrespondent i lidt over et år og tager i COME ON AMERICA læserne med rundt på det store kontinent. Man kommer blandt andet med til olieudslip i den mexicanske bugt, til valgkamp med Obama, med i det ovale værelse sammen med den danske statsminister, på besøg blandt terrormistænkte fanger på Guantánamo-basen, til borgenmøde mod de vrede amerikanere i tea-party bevægelsen og på tomands­hånd med de tidligere regeringschefer Bill Clinton og Tony Blair.

Samtidig giver Jesper Steinmetz indblik i en korrespondents hverdag, og skriver om sit kærlige og kritiske syn på at komme til USA som tilflytter, hvor man skal lære at navigere blandt bureaukrater og inkompetente ekspedienter, og hvor man på gaden bliver inviteret med ind i folks privatliv, og hvor enhver banalilet bliver omskrevet til amerikanske specialiteter.

Den 23. februar 2017 fyldte Pia Kjærsgaard 70 år. Det skete med glæde, fest og hyldest – og som formand for Folketinget. Pia Kjærsgaard er på toppen af en karriere, der i enestående grad har rummet konflikter, politiske dramaer og menneskelige oplevelser og udfordringer. Hun er hjemmehjælperen, der forandrede det politiske landskab i Danmark og gjorde Dansk Folkeparti stuerent og til det næststørste parti ved valget i juni 2015. Hun er dog først og fremmest en kvinde, der uden at gå på kompromis med sine værdier har skrevet danmarkshistorie og kæmpet for at få det hele med – også kærligheden. Bogen beskriver, hvem Pia Kjærsgaard egentlig er, hvad der har formet og drevet hende. Den fortæller hele den utrolige historie, frem til hun overdrog sit parti til Kristian Thulesen Dahl i 2012. Genudgivelse af bestselleren fra 2013 – med nyt forord.

Som farvet kvinde i en mandsdomineret verden har Harris været den første til rigtig mange ting. Fx var hun den første sorte og den første kvinde til at blive statsanklager i Californien, den første Sydasiatiske senator og den første farvede vicepræsidentkandidat. Og hendes politiske positioner har altid været stillet i et skeptisk lys.

"Man kunne normalt tage til Hebron uden formaliteter, men netop natten til 12. november var tre israelske soldater blevet dræbt og seks såret i et minefelt langs våbenstilstandslinjen i Hebron-sektionen. Det havde affødt jordanske militære foranstaltninger, og jeg måtte hente et laissez-passer hos Jerusalems guvernør Anouar al Khatib."

Ib Rehné deler ud af minder om sine mange år som korrespondent i Mellemøsten og de utallige spændende mennesker, han mødte. Han følger den dramatiske udvikling i regionen på helt nært hold og er flere gange så tæt på begivenhederne, at hans eget liv kommer i fare. Han præsenterer os for et væld af interessante personer, der alle har deres egen særlige interesse i de konflikter, der præger regionen.

Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

Bendt Bendtsen har som byrådsmedlem, partiformand, økonomi- og erhvervsminister og EU-parlamentariker haft en fornem politisk karriere. Modsat mange andre toppolitikere har han dog også haft en lang karriere i det civile liv, som har haft dyb indflydelse på hans politiske mærkesager, hvad enten det har drejet sig om retspolitikken, bæredygtighed eller gunstigere vilkår for erhvervslivet. I denne erindringsbog fortæller Bendt Bendtsen med egen pen om opvæksten som bondedreng på slægtsgården i Allesø nord for Odense, tiden på Odense Friskole, arbejdet i landbruget og glæden ved naturen og jagten. Efter en tur i Livgarden kom han til politiet, hvor han gjorde tjeneste i 25 år. Den politiske interesse havde altid været der, så det faldt naturligt at engagere sig i Det Konservative Folkeparti og gå ind i kommunalpolitik i Odense. Derefter gik der stærkt, og han valgtes til Folketinget, blev formand for partiet og endelig vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister. Efter landspolitikken blev det til ti år i Europa-Parlamentet. Fra bondedreng til vicestatsminister fortæller historien om, hvordan en politisk ildsjæl blev til, og hvordan et dybt personligt engagement i lokalsamfund og politiarbejde endte med at ændre Danmark på det rets- og skattepolitiske område. Bogen er dog ikke mindst et levende selvportræt af mennesket Bendt Bendtsen, krydret med et væld af anekdoter fra både det private og det offentlige liv.

»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær. Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf for Joseph Goebbels. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie konfronteres vi med et spørgsmål om vores personlige medansvar for konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«? På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.