Søgeresultater: 28

Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU.

I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan.

Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt.

Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

Kort før år 1100 opstod en eksplosiv bevægelse i det kristne Europa, som førte til Det Første Korstog og erobringen af Jerusalem. I de følgende knap 200 år førte de europæiske fyrster hellig krig – især i Mellemøsten, men også på Den Iberiske Halvø og i Østersøområdet, hvor de danske konger deltog i erobringstogterne.
I denne bog giver professor Kurt Villads Jensen et dybdegående indblik i middelalderens korstog og kampen om Det Hellige Land. Kurt Villads Jensen (f. 1957) er professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet. Han er uddannet cand.mag. i historie og latin og har tidligere været redaktør på "Den store danske encyklopædi" og lektor ved Syddansk Universitet. Han forsker især i krig og konflikt i middelalderen med særligt fokus på korstogene, og han har skrevet flere bøger om emnet.

Europa var engang verdens ubestridte centrum, i dag er det et kontinent præget af politisk splittelse, voksende social ulighed og svære økonomiske udfordringer. Dertil kommer en lederskabskrise i EU, nationalistiske partier med vind i sejlene, Brexit, store flygtningestrømme og et stadig mere aggressivt og uforudsigeligt Rusland. I Endestation Europa taler historiker og journalist Adam Holm med en række fremtrædende europæiske intellektuelle om, hvor vi er på vej hen – venter afgrunden forude eller er der håb? Blandt de ti medvirkende er Nobelprismodtageren i litteratur, Svetlana Aleksijevitj, hendes finske kollega Sofi Oksanen, den tysk-franske politiker og anarkist, Daniel Cohn-Bendit, den hollandske historiker Geert Mak, den franske filosof Bernard-Henri Levy og den engelske historiker Antony Beevor.

Middelalderens korstog til Mellemøsten er et blodigt kapitel i kristendommens og Europas historie. Mange er af den opfattelse, at de blev sat i gang af pave Urban II's tale i 1095, men i virkeligheden var pavens tale blot katalysator for spændinger, der havde opbygget sig mellem henholdsvis Europa og Mellemøsten og kristendommen og islam igennem mange år.

I "Korstogene" fortæller forfatterne om, hvordan paven og de europæiske riger så islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika og Syd- og Østeuropa som en trussel mod deres egen eksistens og kristendommens overlevelse. Korstogene var en reaktion på denne frygt, og som forfatterne påpeger, skal de ses som det særlige middelalderfænomen, de var.

Bogen fortæller også om islams grundlæggelse og udbredelse, samt hvordan henholdsvis den muslimske og den kristne krigerideologi har udviklet sig over århundreder. Til slut behandler bogen den konflikt, vi ser i dag, mellem det kristne og det muslimske verdenssyn og dens relation til korstogene. Michael Pihl er lektor i historie og tysk ved Sorø Akademis Skole. Jesper Rosenløv er cand.mag. i historie og religion og ph.d. i historie. Sammen har de skrevet bogen "Korstogene", som er velegnet til undervisning.

Marlene Wind – EU-ekspert og flittig debattør – giver her sit bud på Europas tilstand. Hun frygter, at antiglobalisme og identitetspolitik vinder over dialog, samarbejde og liberale værdier.

Den tendens, Marlene Wind går op imod, kalder hun tribalisering – det fænomen at befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner dem selv, og bekæmper dem, der står udenfor. Vi ser det i Storbritannien, hvor Brexit-tilhængere beskylder deres modstandere for forræderi og stempler EU-tilhængerne som upatriotiske forrædere, og i populistiske bevægelser i Ungarn og Polen, hvor demokratiet har lidt nederlag over for illiberalismen, og hvor frie valg, et uafhængigt retssystem og en fri og kritisk presse står for fald.

Denne bog er et wakeupcall på et tidspunkt, hvor tidligere forsvarere for liberale værdier i stigende grad tier stille eller ligefrem slutter sig til det voksende kor af tribalister.

Bogen – som også findes på spansk og engelsk – opmuntrer alle europæere til at forsvare vores liberale værdier, det sande demokrati og det europæiske retssamfund.

Rejsen mod Europa – de første 10.000 år er fortællingen om det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form.

Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget, meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende.

Bogen er den første af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

Spionjæger er beretningen om en dansk kontraspions bedrifter i den amerikanske hær under 2. verdenskrig. Ib Melchior blev i 1942 som 24-årig rekrutteret af OSS, Office of Strategic Services, USA’s første spionage-organ. Her fik han intensiv træning i forhørsteknik og kunsten at spionere. Senere blev han overført til MIS, Military Intelligence Service, den amerikanske hærs efterretningstjeneste.

Ib Melchior er født og opvokset i Danmark og blev student fra Stenhus Kostskole, men flyttede som 20-årig til USA. Efter det japanske angreb på Pearl Harbor meldte han sig til krigstjeneste. Den amerikanske efterretningstjeneste kunne straks se den unge danskers talenter - han kendte Europa og talte flere europæiske sprog - og han blev sendt til Europa, hvor han fulgte den amerikanske hærs fremrykken fra Omaha Beach gennem Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Tjekkoslovakiet. Han var aktiv som kontraspion, og hans opgave var at efterforske, fange og afhøre spioner, sabotører og krigsforbrydere. Dette hverv bragte ham af og til bag fjendens linier.

Efter krigen vendte Ib Melchior hjem til USA, hvor han stadig bor og arbejder som forfatter samt instruktør og producer af film og tvshows.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

"Hellig krig. Korstog og kulturmøder i middelalderen" belyser alle de centrale aspekter og perspektiver af korstogene i middelalderen, som har haft afgørende betydning for verden i dag både politisk, kulturelt og religiøst. Bogen omhandler bl.a. krigspropaganda, jødeforfølgelser, handelskrig, forbrydelser i Guds navn, nationale myter, fundamentalisme og fjendebilleder, kulturmøder og sameksistens i en multikulturel verden. Bogen kan anvendes til undervisning i religion og historie på gymnasieniveau, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for korstogenes historiske baggrund og betydning.

Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

I 12 år har Hitler regeret Tyskland. Da riget skrumper ind i foråret 1945, tager Føreren fast ophold i Berlin. Midt i april forskanser han sig i en bunker dybt under hovedstaden, men også her kan de russiske bomber høres døgnet rundt. Til sidst må selv Hitler se i øjnene, at kampen er tabt. Føreren afslår alle forslag om at flygte og vælger at gøre brug af både en pistol og en cyanidpille – lægens forslag til den sikreste måde at tage livet af sig selv på. Adolf Hitler er kun ét blandt utallige ofre i slutspillet. Et af krigens værste luftangreb koster tusindvis af civile livet i Dresden, og i Østersøen har et tysk flygtningefartøj kurs mod historiens største skibskatastrofe. Del 9 af EN VERDEN I KRIG går helt tæt på Det 3. Riges dødskamp. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.