Søgeresultater: 34

Første Verdenskrig blev en katastrofe i Europas og verdens historie. Den bestående orden brød sammen – fire imperier sank i grus, og på deres ruiner rejste der sig nye stater og styreformer, der tyve år senere sendte Europa og resten af verden ud i Anden Verdenskrig.

Den store krig handler om krigens årsager og konsekvenser i den store politiks verden, men også om hvordan krigen greb dramatisk ind og satte dybe spor i almindelige menneskers liv. Den handler om, hvorfor vinderne vandt og taberne tabte, om hvad der skete på de store slagmarker på krigens mange fronter, og om hvordan krigen betød forandringer i samfundet og hverdagslivet langt fra fronterne. Og den handler ikke mindst om, hvordan krigen så ud for soldaterne og deres familier, og hvordan den blev husket, da den var overstået.

Denne nye og gennemreviderede udgave af Den store krig er bl.a. udvidet med et nyskrevet kapitel om Danmark under Første Verdenskrig.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen kaster et blik tilbage på sine oplevelser som studerende og senere nyudklækket forsker i Europa i tiden omkring århundredskiftet. Han tager os med til Paris, til Tyskland og ikke mindst til den russiske del af Polen, hvor han oplevede nogle af sine mest vidunderlige eventyr. Bogen giver et unikt indblik i det smukke Europa, som det så ud få år inden første verdenskrig omrokerede grænser og forandrede livet og landskabet for millioner af europæere.

"Liv og rejser omkring århundredskiftet" udkom første gang i 1946.

Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Frode Kristoffersen var korrespondent rundt om i Europa for blade og radio og tv i Danmark i 20 år. I "Frodes forunderlige færd" fortæller han om tiden i Berlin, Bonn, London, Strasbourg og Bruxelles – men hans beretning starter på Fyn – i barndomsbyen Bogense. Tresserne og halvfjerdserne er tiden, hvor også Danmark begyndte sin rejse til Europa. Frode Kristoffersen beskriver stederne og udviklingen gennem en række personlige oplevelser.
Beretningen om korrespondenttiden falder netop som Tyskland skifter hovedstad – fra Bonn til Berlin. Frode Kristoffersen tager i bogen tilbage til begge steder og følger også i hælene på efterkrigstidens store politikere som Adenauer og Willy Brandt og mange andre. Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

"Som blad i høst" tager tråden op fra Uffe Ellemann-Jensens første erindringsbog, "Din egen dag er kort" (1996), og fortæller om livet efter politik. Uffe Ellemann-Jensen gik af som Venstres formand i foråret 1998 og trådte ud af Folketinget i 2001 efter 24 år på Christiansborg. I bogen fortæller Uffe Ellemann-Jensen om, hvordan han har brugt sin indflydelse siden i internationale netværk, i bestyrelser og i forbindelse med de sager, han brænder særligt for, som det europæiske projekt og de baltiske lande. Han kommer også ind på nogle af de sikkerhedsmæssige udfordringer, verden står overfor: Putin, Brexit, Trump og meget mere - og de bekymringer, det giver ham for den verden, næste generation har overtaget. Og så fortæller han om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på, hvad man holder af.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Himmler samlede ind til et enormt bibliotek om rigets fjender, mens Rosenbergs plan var endnu mere ambitiøs. Han ville grundlægge et helt nyt nazistisk uddannelsesvæsen, hvor Det Tredje Riges fremtidige lederelite skulle fremelskes. Alt sammen for at retfærdiggøre erobringer og folkemord på politiske modstandere, romaer og jøder.
I Bogtyvene rejser Anders Rydell i tyvenes fodspor på jagt efter de forsvundne biblioteker for at finde ud af, hvor de stjålne bøger blev af, og hvem de mennesker var, der engang ejede dem.

"Det er en fascinerende og delvis ufortalt fortælling om historiens største bogtyveri."
Dagens Nyheter

"Anders Rydell har skrevet en fascinerende, støvet papirsduftende, kulturhistorisk skildring af det Tyskland, som forvandledes fra Goethe og Schiller til Nürnbergdage, Krystalnatten og masseudryddelse."
Aftonbladet

"Bogtyvene er en personlig, velskrevet og meget informativ bog med et udførligt noteapparat og klart biledmateriale. Den udfylder et stort forskningstomrum, og man kan håbe, at den, ligesom Plundrarna, bliver oversat til mange sprog."
Svenska Dagbladet Anders Rydell (f. 1982) er svensk forfatter og journalist. I 2013 fik han sit internationale gennembrud med den anmelderroste bog Plundrarna om nazisternes tyveri af europæiske kunstskatte. Bogen var nomineret til Augustprisen som bedste faglitterære bog. Bogtyvene er hans seneste bog.

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump. For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden. Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán. Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber? Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig? David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

I 12 år har Hitler regeret Tyskland. Da riget skrumper ind i foråret 1945, tager Føreren fast ophold i Berlin. Midt i april forskanser han sig i en bunker dybt under hovedstaden, men også her kan de russiske bomber høres døgnet rundt. Til sidst må selv Hitler se i øjnene, at kampen er tabt. Føreren afslår alle forslag om at flygte og vælger at gøre brug af både en pistol og en cyanidpille – lægens forslag til den sikreste måde at tage livet af sig selv på. Adolf Hitler er kun ét blandt utallige ofre i slutspillet. Et af krigens værste luftangreb koster tusindvis af civile livet i Dresden, og i Østersøen har et tysk flygtningefartøj kurs mod historiens største skibskatastrofe. Del 9 af EN VERDEN I KRIG går helt tæt på Det 3. Riges dødskamp. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville.

Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco).

Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i. br> Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.
”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.
Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.
Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.
Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.

Rejsen mod Europa – de første 10.000 år er fortællingen om det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form.

Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget, meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende.

Bogen er den første af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.