Søgeresultater: 34

I bestselleren "Din egen dag er kort" fortæller Uffe Ellemann-Jensen om de oplevelser og indtryk, der har præget hans verdensbillede og hans holdninger. Oplevelser fra over 10 år som udenrigsminister. Indtryk fra opvæksten i et politisk miljø. Og fra møder med dem, der formede udviklingen i den dramatiske periode, da vores verdensbillede gik i opløsning.



"Det var på min morfars gård, jeg blev født i november 1941, i en forrygende snestorm. Jordemoderen var nazist, og sagde: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf!". Så mine forældre skyndte sig at finde det danskeste navn, de kunne komme på".

Uffe Ellemann-Jensen er født i 1941. Han er cand.polit. og startede en journalistisk karriere i 1967 på Berlingske Aftenavis. I 1970 blev han ansat på TV-avisen, og fra 1975 til '76 var han chefredaktør på Børsen. I 1977 blev han medlem af Folketinget og i 1984 formand for partiet Venstre. Han var Danmarks udenrigsminister fra 1982-93 og har siden han forlod dansk politik i1998, arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik, som han fortæller om i opfølgeren "Som blad i høst".

"Uffe Ellemann-Jensens journalistiske fortid fornægter sig ikke. Han skriver godt og med præcist blik for underholdende detaljer.´ BERLINGSKE TIDENDE



"Uffe Ellemann er først og fremmest anarkist og som sådan en fræk, vittig, selvrådig og usentimental politiker, der ikke gider spilde sin tid på marginale narrestreger. I den forstand er hans erindringer en flot rundvisning i, hvad han har bedrevet og haft fingrene i.´ WEEKENDAVISEN

Efter seks års rædsler er krigen endelig slut. Men byer over hele Europa er forvandlet til murbrokker, fabrikker og veje er ødelagt, og alt er til salg for et par kartofler eller en smøg. Millioner af flygtninge strejfer rundt, mens nye regeringer med hjælp fra USA prøver at få styr på kaos. Hitlers håndgangne mænd er fanget, og allerede i november 1945 stilles de første nazister for retten i Nürnberg. I Japan overtager amerikanerne magten, og for befolkningen er besættelsen en gave. MacArthurs folk straffer krigsforbrydere, men uddeler også mad og medicin. Samtidig begynder alliancen mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen at slå revner, og til sidst bliver et jerntæppe sænket i Europa. Del 11 af EN VERDEN I KRIG følger opgøret med fortiden. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,
Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.

Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.

Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.

Indlæst af Henrik Jandorf i 2014.

Europa i 1930'erne. Nazismen og fascismen vinder stadig frem rundt omkring i de europæisk nationalstater. De fire kommunister, Victor Preiss, Villy Fuglsang, Helge Kierulff og Etty Hiort-Lorenzens, er alle fast besluttede på at gøre modstand mod den uhyggelige politiske udvikling. Nu skal der kæmpes!

I "Der var bud efter dem : fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" tegner politiker og forfatter Ole Sohn et portræt af en gruppe mænd, der gik ind i verdenskommunismens tjeneste og deltog i kampen mod nazismen og fascismen i 1930'erne og 1940'erne. Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.

En tour de force gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen i udkantsasien til for ganske nylig. Om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om vækst, velfærd og nye kriser.
Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for gode myter eller saftig sladder fra svundne tider. Det er underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må ophidse, provokere og begejstre undervejs. Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om historie, bl.a. om skoleskibet Georg Stage, som han også er direktør for. Han holder foredrag, laver podcasts og optræder ofte i medierne, når der skal fortælles kort og godt om historien.

1913 er året, hvor Kafka skriver "Forvandlingen" og er ved at gå til af kærlighedskvaler i Prag. Hvor Hitler sidder på et usselt pensionat i Wien og maler kitchede billeder af domkirken, som hans sælger til turister. Stalin går dagligt tur i slotsparken i samme by. Mens Freud er ved at gå ud af sit gode skind af nerver før opgøret med ærkerivalen Jung. Og i Amerika spiller en ung uvorn knægt ved navn Louis Armstrong de første vilde og hæse toner på en lånt trompet...

 "1913" er historien om et utroligt år. Et år,  hvor alt inden for moderne kunst, videnskab, politik og teknik synes at spire og springe ud på én gang. Og samtidig - set i bakspejlet -  et år, der blev de sidste lyse timer, før menneskeheden for alvor mistede sin uskyld, og verden gik af lave i verdenskrigens gru. Man lever, lider, elsker, hader - og skaber i en lysende, indimellem overophedet 'boble' - som var der ikke noget, der hed i morgen.

Florian Illies udfolder historien om 1913 måned for måned som et virtuost panorama og et medrivende drama.

Florian Illies, født 1971, har læst kunsthistorie i Bonn og Oxford og været kulturredaktør på FAZ og siden 2008 på Die Zeit.Illies er i dag partner i Berliner Auktionsfirmaet "Villa Griesbach" med ansvar for kunst fra det 19. århundrede. Hans hidtil fire bøger er solgt i over 1 mio ex. i Tyskland, og "1913" er blevet et internationalt gennembrud.

Lydbogen er indlæst af Peter Secher Schmidt.

Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU.

I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan.

Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt.

Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

Kort før år 1100 opstod en eksplosiv bevægelse i det kristne Europa, som førte til Det Første Korstog og erobringen af Jerusalem. I de følgende knap 200 år førte de europæiske fyrster hellig krig – især i Mellemøsten, men også på Den Iberiske Halvø og i Østersøområdet, hvor de danske konger deltog i erobringstogterne.
I denne bog giver professor Kurt Villads Jensen et dybdegående indblik i middelalderens korstog og kampen om Det Hellige Land. Kurt Villads Jensen (f. 1957) er professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet. Han er uddannet cand.mag. i historie og latin og har tidligere været redaktør på "Den store danske encyklopædi" og lektor ved Syddansk Universitet. Han forsker især i krig og konflikt i middelalderen med særligt fokus på korstogene, og han har skrevet flere bøger om emnet.

Europa var engang verdens ubestridte centrum, i dag er det et kontinent præget af politisk splittelse, voksende social ulighed og svære økonomiske udfordringer. Dertil kommer en lederskabskrise i EU, nationalistiske partier med vind i sejlene, Brexit, store flygtningestrømme og et stadig mere aggressivt og uforudsigeligt Rusland. I Endestation Europa taler historiker og journalist Adam Holm med en række fremtrædende europæiske intellektuelle om, hvor vi er på vej hen – venter afgrunden forude eller er der håb? Blandt de ti medvirkende er Nobelprismodtageren i litteratur, Svetlana Aleksijevitj, hendes finske kollega Sofi Oksanen, den tysk-franske politiker og anarkist, Daniel Cohn-Bendit, den hollandske historiker Geert Mak, den franske filosof Bernard-Henri Levy og den engelske historiker Antony Beevor.