Søgeresultater: 35

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

I denne dramatiske beretning skildrer modstandsmanden Aage Bertelsen sine oplevelser i forbindelse med de danske jøders redning i 1943. Bogen er udkommet i mange oplag, er blevet oversat til en række sprog og er en klassiker i litteraturen om jødeforfølgelsen og besættelsestiden i Danmark.

Aage Bertelsen (1901-1980) var en dansk modstandsmand, skoleleder, politiker og forfatter. Under besættelsen var han involveret i de danske jøders flugt til Sverige, hvilket han beskrev i bogen Oktober 43 (1952). Aage Bertelsen var en fremtrædende pacifist og stiftede i 1962 Fredspolitisk Folkeparti. I perioden 1947-69 var han rektor for Aarhus Katedralskole.

"Jeg har læst denne bog med oprigtig beundring, dyb bevægelse og taknemmelighed."

- Albert Einstein



"Aage Bertelsen fortæller, hvordan rædslen ved at blive konfronteret med denne meningsløse og umenneskelige forfølgelse af talløse, uskyldige lovlydige medborgere skabte en ny beslutning hos ham, hans venner og medarbejdere... I virkeligheden var redningsarbejdet en opfordring til hele det danske folk om samarbejde, og den aktive modstand, som allerede var begyndt med oprettelsen af mindre grupper, voksede hurtigt og fik tilslutning fra endnu større dele af befolkningen."

- Niels Bohr

Holocaust bog 1: (Auschwitz:) MASSEMORDETS STØRSTE GERNINGSSTED Auschwitz var den største og mest berygtede af de nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre. Med kommandant Rudolf Höss i spidsen blev lejren forvandlet til en effektiv drabsfabrik. Imens forsøgte enkelte dristige sjæle at rapportere om rædslerne inde fra helvedes dyb. Om serien Holocaust: FORBRYDELSEN, VI ALDRIG MÅ GLEMME De sovjetiske soldater troede ikke deres egne øjne, da de nåede til Auschwitz. De amerikanske og britiske tropper kunne heller ikke fatte de rædsler, der mødte dem bag pigtråden i koncentrationslejrene i Tyskland. Endnu i dag virker holocaust som en uvirkelig begivenhed. Men det skete. For 75 år siden blev sløret for alvor løftet for nazisternes forbrydelser. I Auschwitz, der blev befriet 27. januar 1945, kunne flere tusind overlevende fanger fortælle om det Helvede på Jord, som lejren havde været. Andre steder talte bunker af lig, knogler og aske deres eget tydelige sprog. I alt blev omkring seks millioner jøder dræbt, ligesom mennesker med handicap, homoseksuelle og romaer også var ofre for den nazistiske udryddelsesstrategi. Fortællingerne her handler om holocaust. Her er historierne om de værste bødler og de mest berygtede koncentrationslejre. Men vigtigst af alt møder læserne en række af de skæbner, der mødte nazisternes effektive drabssystem. De kommende sider er ubehagelig læsning og ikke for sarte sjæle. Men fortællingerne er vigtige. Vi skylder ofrene at fortælle om rædslerne, ikke glemme forbrydelsen i al dens gruopvækkende omfang – og sammen sikre, at den aldrig vil gentage sig.

Holocaust bog 3: SLAVELEJRE OG DØDSLEJRE Auschwitz var langtfra unik i sin grusomhed. Nazisterne kontrollerede et utal af kz-lejre, der alle havde til formål at knække og dræbe de indsatte. Nogle steder blev fangerne udnyttet til slavearbejde for Det Tredje Rige. Andre steder gik vejen direkte til gaskammeret. Om serien Holocaust: FORBRYDELSEN, VI ALDRIG MÅ GLEMME De sovjetiske soldater troede ikke deres egne øjne, da de nåede til Auschwitz. De amerikanske og britiske tropper kunne heller ikke fatte de rædsler, der mødte dem bag pigtråden i koncentrationslejrene i Tyskland. Endnu i dag virker holocaust som en uvirkelig begivenhed. Men det skete. For 75 år siden blev sløret for alvor løftet for nazisternes forbrydelser. I Auschwitz, der blev befriet 27. januar 1945, kunne flere tusind overlevende fanger fortælle om det Helvede på Jord, som lejren havde været. Andre steder talte bunker af lig, knogler og aske deres eget tydelige sprog. I alt blev omkring seks millioner jøder dræbt, ligesom mennesker med handicap, homoseksuelle og romaer også var ofre for den nazistiske udryddelsesstrategi. Fortællingerne her handler om holocaust. Her er historierne om de værste bødler og de mest berygtede koncentrationslejre. Men vigtigst af alt møder læserne en række af de skæbner, der mødte nazisternes effektive drabssystem. De kommende sider er ubehagelig læsning og ikke for sarte sjæle. Men fortællingerne er vigtige. Vi skylder ofrene at fortælle om rædslerne, ikke glemme forbrydelsen i al dens gruopvækkende omfang – og sammen sikre, at den aldrig vil gentage sig.

Snublesten sættes for ofre for nazismen og er med sine 116.000 sten fordelt i 31 europæiske lande verdens største decentrale mindesmærke. I bogen fortælles om otte af de skæbner, der er sat snublesten for i Danmark. Blandt andre det ældre ægtepar Salomon og Blume Becker, den unge Alex Eisenberg og modstandsmanden Tage Fox Maule. Deres dramatiske historier er baseret på efterladte kilder og interviews med de nærmeste pårørende. Samtidig indeholder bogen en spændende introduktion til Gunter Demnig, kunstneren bag mindesmærket, som millioner af europæere møder hver dag på deres vej. Og endelig kommer læseren med på gribende og levende ture til snublesten i Oslo, Berlin og Milano.

På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie. Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre. I mange år forsøgte Arlette at glemme. I ’Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: ”Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte”, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere. ’Pigen fra Auschwitz’ er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser havn. Dagen efter forsøgte familiens gode venner at gøre dem kunststykket efter og dermed afslutte årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.
"Afhopperne" er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren Auschwitz, blive fanget bag Jerntæppet i Tjekkoslovakiet og til sidst undslippe kommunismen via Danmark.
Bogen er en storslået fortælling om livet i et totalitært mørke og længslen efter frihed; en uhyrlig historie om at se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge en ny tilværelse med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang – blandt andet Jan Rocek, der stadig lever – og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande. Jesper Clemmensen (f. 1975) er uddannet journalist og har arbejdet for både DR og TV 2. Han debuterede som forfatter med "Flugtrute Østersøen" i 2012. I 2017 blev den fulgt op af "Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin". Begge bøger høstede fremragende anmeldelser og blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris. "Flugtrute Østersøen" blev desuden kåret til Årets Historiske bog i 2012.

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

Den tyske forfatter og historiker Barbara Beuys skildrer i dette værk livet i Amsterdam under den tyske besættelse 1940-45. Gennem personlige beretninger og historisk dokumentation bliver der tegnet et billede af Amsterdams udvikling, kulturlivet, arbejdsløsheden og nazismens fremgang frem til besættelsen i 1940. Der berettes om en hverdag med hungersnød og frygt, et censureret kulturliv og en besættelsesmagt, der ikke veg bort fra grusomme metoder. En gribende og meget grundig bog om det besatte Holland under 2. verdenskrig. Barbara Beuys (f. 1943) har læst historie, filosofi og sociologi. Tidligere redaktør for magasinet Stern og avisen Die Zeit. Har udgivet flere historiske bøger.

"Ja, jeg overlevede og befinder mig nu blandt frie mennesker. Men hvorfor? spørger jeg ofte mig selv. Fordi jeg skal fortælle verden om de myrdede millioner af uskyldige ofre, for at aflægge vidnesbyrd om det uskyldige blod, som blev udgydt af de mordere. Ja, jeg overlevede for at aflægge vidnesbyrd om det store slagtehus – Treblinka!"



I 2004 dør en succesrig jødisk forretningsmand i Uruguay. Han efterlader sig det manuskript, han skrev 60 år tidligere, på flugt fra myrderierne i Treblinka. Det rummer be- retningen om hans 10 måneder som Sonderkommando i kz-lejren, hvor han blev tvunget til at se – og medvirke til – titusindvis af andre jøders død.



"137 sider uslebet og skånselsløs prosa – som om forfatteren skrev med blodet på hænderne, pisken på ryggen og ligstanken i næseborene. Det er den uhyggeligste bog, jeg nogensinde har læst." – Expressen, Sverige

"Jeg er den sidste jøde er absolut nødvendig læsning. Ikke kun som en påmindelse om en af menneskehedens værste ugerninger, men også fordi den med smertelig klarhed beskriver den mulige endestation for alle ideologier, der henter deres næring i hadet til den Anden." – Svenska Dagbladet ChilRajchman(1914-2004)blev født i Lodz i Polen. Som 28-årig blev han og hans søster deporteret til kz-lejren i Treblinka. Søsteren blev dræbt, men Rajchman holdt sig i live og flygtede under opstanden i august 1943. Efter Anden Verdenskrig emigrerede han til Uruguay, hvor han sammen med sin bror gik ind i tekstilindustrien. Gennem et langt liv var han en del af det lokale jødiske samfund, men rejste gennem årtierne flere gange tilbage til Europa for at vidne mod sine tidligere bødler.

Der har ikke været noget spørgsmål, som har været for lille eller mærkeligt til at få et svar, for der er ikke så mange tilbage, der kan svare og gøre det ubegribelige begribeligt.

Om en jødisk-tjekkisk families historie – den historie, forfatterens far aldrig ville fortælle hende: om årene i et krigshærget Berlin, udryddelsen af mange familiemedlemmer under Holocaust, og den komplicerede beslutning om at starte forfra.
I 1941 i det tyskbesatte Tjekkoslovakiet arresteres det første medlem af familien Neumann, fordi han svømmer i en flod, der er forbudt for jøder. Han bliver transporteret til Auschwitz. Atten dage senere indskrives hans fangenummer i lighusets logbog.
Ud af fireogtredive medlemmer af Neumann-familien bliver de femogtyve myrdet af nazisterne. En af de overlevende er Hans Neumann, forfatterens far, som for at undslippe tyskerne flygter ad en ganske usandsynlig vej, ind i Berlin, hvor han lykkes med at leve og arbejde under falsk identitet, lige for næsen af Gestapo. Oplevelserne i den sønderbombede storby er så horrible, at Hans sidenhen nægter at tale om dem. Ved sin død i Venezuela efterlader han sig en kasse med breve, dagbogsnotater og andre dokumenter. Mange år senere finder hans datter Ariana Neumann endelig modet til at få brevene oversat fra tjekkisk, hvilket bliver begyndelsen på flere års research, rejser verden rundt, samtaler med familiemedlemmer, forskere og fjerne slægtninge.
Da tiden gik i stå<\i> er en fængslende detektivhistorie og en gribende familiememoir, der krydser oceaner og ni årtier. En beretning om familiebånd, mod og overlevelse, om erindringens og identitetens natur.