Søgeresultater: 35

Jødiske Kurt Lindenberg bor i Berlin i 1930'erne, mens Hitler vinder indpas og jødehadet blusser op. Efterhånden må han se i øjnene, at det er livsfarligt for ham at blive i Berlin, og da Anden Verdenskrig bryder ud, har han kun én mulighed for at overleve: flugt!

Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder.

Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.”
Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.

"I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige.  Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse. Nu er det muligt at fortælle historien med afsæt i samtidige kilder, dagbøger og dokumenter, skrevet af de flygtende, deres forfølgere og af hjælpere samtidig med, at begivenhederne fandt sted. Gennem fjorten kapitler, der hver dækker en dag, følges udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd. Fortællingen viser, hvor nært redningen af de danske jøder hang sammen med den danske regerings stilling over for de totalitære trusler. Den afdækker hvordan det lykkedes det lille og udsatte Danmark at sætte sig op mod Det tredje Rige ved at fornægte selve grundlaget for den nazistiske ideologi.  Historien er medrivende og bevægende. Samtidig viser den hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.  "

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord. Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43. I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen. Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede. Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.

Renia Spiegels dagbog, der kan sammenlignes med Anne Franks berømte dagbog, er en teenagepiges rystende og autentiske fremstilling af livet i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler. Med sin både poetiske og temperamentsfulde pen beskriver Renia krig, kærlighed og livet, mens det leves, under stadig vanskeligere og mere brutale forhold.

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod jøderne i Danmark. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.
I "Oktober 1943" foldes begivenhederne ud dag for dag og uge for uge gennem en række historiske skikkelser, der på hver deres måde var centralt placeret midt i det hele. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær – herhjemme såvel som i udlandet – og er blevet genfortalt utallige gange. I bogen får læserne – også de nyeste – en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via øjenvidner og helt nye kilder, der aldrig har været fremme før.

Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, historiker og forfatter til en lang række bøger, blandt andet de anmelderroste værker "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" (2019) og "Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer" (2020). Han er desuden vært på den populære historie-podcast "Vild historie" og er en meget benyttet foredragsholder.

Bent Blüdnikow fortæller historien om et usandsynligt og umage venskab. Det er historien om topnazisten Hermann Görings personlige venskab med den tyske jøde Hugo Rothenberg, der var blevet en del af det københavnske borgerskab. I løbet af 1920’erne besøgte Göring ofte København, og han takkede Rothenberg for hans store gæstfrihed. Ganske usædvanligt bad nazisten jøden sige til, hvis han kunne gøre noget til gengæld.

Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog fart i 1930’erne, var det tid til at gøre brug af Görings venlighed. Göring lod stik mod alle forventninger venskabelig forpligtelse trumfe hans ideologier. Han sørgede for, at Rothenberg kunne rejse frit i Tyskland og derved redde et stort antal tyske jøder i sikkerhed.

Bent Blüdnikows bog er dog andet end bare en solstrålehistorie. Den kaster også lys på den danske holdning til jøder og andre fremmede. Både politikere og politi fremstilles i et lidet flatterende lys.

Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Blüdnikows bog efterlader en dirren i sindet. Det skyldes ikke blot dens historiske tema, men også dens betydning som indlæg i den aktuelle debat om Danmark som asylland for politiske flygtninge." - Herbert Pundik

”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.

Historiker og journalist Rosemary Sullivan følger et hold af efterforskere, ledet af tidligere FBI-agent Vincent Pankoke, når de genoptager en af verdens mest skammeligt uopklarede sager: Hvem afslørede Anne Frank og hendes familie i Amsterdam i 1944? Og hvorfor?

Mere end 30 millioner mennesker har læst historien om Anne Frank, den 13-årige pige, der skjulte sig sammen med sin familie i Amsterdam under anden verdenskrig, blot for at blive opdaget af nazisterne og sendt i døden i en koncentrationslejr. Trods den megen journalistik og de bøger, teaterstykker og romaner, der er viet til emnet, så er der aldrig nogen, der endegyldigt har forklaret, hvordan familien Frank og fire andre personer formåede at leve i skjul uden at blive opdaget i over to år – eller hvem eller hvad, der endeligt førte nazisterne til deres dør.

Et hold efterforskere har med usvigelig omhu gennemtrawlet titusindvis sider med dokumentation – hvoraf nogle aldrig tidligere har været fremvist – og interviewet snesevis af efterkommere fra folk, der – på den ene eller anden måde – var i forbindelse med familien Frank. Ved hjælp af nyudviklet DNA-teknologi og efterforskningsteknikker, der er udviklet af FBI, har Cold Case teamet genskabt de dage og uger, der gik forud for arrestationen af familien Frank – og konklusionen er chokerende.

ROSEMARY SULLIVAN har skrevet 15 bøger, og hun er bedst kendt for sin seneste biografi Stalins datter, som vandt Biographer's International Organization Plutarch Award. Hendes bog Villa Air-Bel blev tildelt en Canadian Society for Yad Vashem Award in Holocaust History. Hun er professor emeritus ved University of Toronto og har undervist i Canada, USA, Europa, Indien og Latinamerika.