Søgeresultater: 62

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: GØNGEHØVDINGEN i en fortælling om en rigtig helt

I Ulvehjerter tegner Puk Damsgård Andersen et bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. V era Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

Operation Bøllebank i 1994 var første gang i nyere tid, at dansk militær kom i rigtig krig. Slaget kostede ingen danske soldater livet, men hos de serbiske modstandere blev mange dræbt. Operationen vakte international beundring og gjorde en dansk officer til lidt af en mediestjerne. Det var historien om heltemod og snarrådighed, og sådan er den blevet fortalt i 25 år af i virkeligheden ganske få officerer. I denne bog gør seniorsergent Johnny C. Jensen op med den officielle version om en nærmest perfekt militær operation. Han sad som leder inde i en af kampvognene, og punkterer nu myten om Bøllebank. Med afsæt i sin egen detaljerede dagbog fra sin tid som udsendt i Bosnien fortæller han en historie om et katastrofalt ledelsessvigt fra officerernes side, druk og en unødvendig macho-attitude, som skulle provokere serberne til at skyde, så Leopard-kampvognene kunne blive sat ind. Det er også fortællingen om højstående personernes interne psykologiske spil, som ender med sammenbrud og tillidstab. Tillidstab hos dem der skal ud og skyde.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer?

Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag.

Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.

Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

Da Saddam Hussein i august 1990 invaderede Kuwait og udløste den internationale krise, der første til Golfkrigen, blev op mod 100 danskere fanget i uvished og utryghed i den lille oliestat.
Hen over efteråret lykkedes det at få de fleste danske gidsler hjem i sikkerhed, bl.a. takket være tidligere statsminister Anker Jørgensen, der tog afsted som gidselforhandler. Til sidst holdt irakerne kun ét udenlandsk gidsel: den danske diplomat Mogens Pedersen. Irakerne nægtede at lade ham rejse, og Udenrigsministeriet sendte to specialister til Irak for at befri den sidste dansker i Bagdad. I flugtplanen indgik en hvid stationcar, en omsyet postsæk, et pas udstedt til H.C. Andersen – og en hundehvalp ved navn Saddam.
"Det sidste gidsel" er en hæsblæsende og dramatisk fortælling om plyndringer, flugtforsøg, fængselsophold, falske pas og politiske forviklinger, der endte med en hemmeligstemplet dansk flugtoperation gennem den irakiske ørken i de sidste døgn, før Golfkrigen brød ud. Henrik Thomsen (f. 1958) er journalist og har mere end 20 års international erfaring. I 1990-91 bidrog han til avisens dækning af Golfkrigen og de danske gidslers situation. Han har bl.a. modtaget Cavlingprisen, Dagspressens Fonds Hæderspris og Laust Jensen-prisen. Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist og forfatter og har udgivet en lang række bestsellere inden for genrerne biografi og historie – bl.a. det anmelderroste tobindsværk "Rejsen til Amerika".

I maj 2006 blev et hold danske soldater sendt til Afghanistan for at afløse briterne i Musa Qala. Soldaternes tilstedeværelse virkede imidlertid som en magnet på talebanerne i hele den nordlige del af Helmand-provinsen. Briterne kunne ikke komme ud, og det var svært at få hjælp ind. I næsten to måneder var danskerne under belejring – og for første gang siden 1864 var danske soldater i egentlig krig.   De danske tigre er Lars Ulslev Johannesens personlige beretning om tiden i Afghanistan fortalt med indsigt, intensitet og sans for detaljen. Man er med bag sandsækkene og i mandskabsvognene. Det er med livet som indsats.   Lars Ulslev Johannesen er 35 år, gift og far til to piger. Han overtog ansvaret som chef for de 120 mand i 1. Lette Opklaringsenhed i midten af 2005. I dag arbejder han som konsulent i Hartmanns A/S.  

Indlæst af Peter Zhelder, som er uddannet fra Statens Teaterskole i 1987. Han har en lang række roller på de skrå brædder og i film som Dansen med Regitze (1989) og tv-serier som Bryggeren, Edderkoppen og Ørnen bag sig. Derudover har han lagt stemme til et hav af tegnefilm, blandt andet Løvernes konge, Toy Story, Græsrødderne og Wall-E.  

Sent om aftenen den 24. januar 1991 befinder de otte engelske elitesoldater sig langt inde på irakisk territorium. Deres opgave er at sabotere irakernes kommunikationslinjer og finde og destruere deres mobile Scud-missilramper. Men en pludselig krydsild med en gruppe irakiske soldater tvinger dem til at løbe for livet - ud i ørkenen. Deres mål er at nå den syriske grænse 120 kilometer mod nordvest, men den første nat splittes soldaterne på uforklarlig vis i to grupper.

Lydbogen er en barsk og forbløffende autentisk beretning om krig og ukuelig vilje til overlevelse.

Det var tanken om sin familie, der holdt den engelske SAS-soldat Chris Ryan i live, da han pludselig måtte klare sig på egen hånd i den irakiske ørken - fjendens territorium - under Golfkrigen.

Chris Ryan er tidligere sergeant i British Special Forces. Allerede som 16-årig meldte han sig til den britiske hær, inden han blev optaget i eliteenheden 23rd SAS Reserves. Han blev kendt i offentligheden, da han som den eneste af en otte mand stor SAS-patrulje undslap mission Bravo Two Zero, der havde til formål at sabotere Scud Missile Launchers i det nordvestlige Irak under den Første Golfkrig. Ryan tilbagelagde mere end 300 km til fods under sin flugt - til fods, i en ørken. Dermed skrev Ryan militærhistorie som "the longest escape and evasion by an SAS trooper or any other soldier." Chris Ryan har siden skrevet spændingsromaner med baggrund i egne erfaringer som elitesoldat.

Det første danske værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.
Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.
Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.
Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.
En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.

I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen.
Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.
Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.
Hvad ser de? Hvad så vi?