Søgeresultater: 148

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark.

"Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Krigen i Syrien er en af vor tids største menneskelige katastrofer. Den er grum og gruopvækkende. Og vi er alle dens modvillige vidner.

I ”Du må ikke græde – for så mister du blod” tager danske Nagieb Khaja os med på en dramatisk rejse ind i denne på én gang komplekse og såre simple skueplads for menneskelig dårskab og heltemod. I skyggen af et magtspil mellem storpolitiske kræfter som Rusland, USA og flere lande i Mellemøsten krydser han igen og igen grænsen til Syrien og formår at skabe kontakt med mennesker, som dagligt er berørt af borgerkrigen; fra Al-Qaeda-ledere og freelance-jihadister til muslimske nødhjælpsarbejdere og vestlige krigere. Med åbne sanser og en afvæbnende ærlighed vækker Nagieb tillid og fortrolighed i et land, hvor enhver tiltro til menneskeheden for længst synes ophørt.

Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien. Bogen er hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand. Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt. Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bagfrontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.

Han fik hele verden til at håbe. Han fik os alle sammen til at sige ‘Yes, We Can!’ Og han påtog sig opgaven at lede Amerika gennem en af de værste økonomiske kriser i historien. Barack Obama var i den grad håbets præsident. Men blev det ved håbet og de fantastiske taler eller leverede han den politiske vare? I denne bog ser en række danske politikere, kulturpersonligheder, akademikere og journalister nærmere på Obamas otte år ved magten og den politiske arv, han efterlod sig her ti år efter han blevet taget i ed som USA’s første sorte præsident. Blandt bidragyderne er blandt andre er Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Matilde Kimer, Mogens Lykketoft, Huxi Bach, Connie Hedegaard, Martin Lidegaard og Lotte Mejlhede.

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.
Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring. Lars Erslev Andersen (f. 1956), seniorforsker i teorier om global orden og Mellemøsten siden 2008. Cand.mag. i Idéhistorie og Mellemøststudier. Leder af Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet 1994-2000. Forskningsophold og feltstudier i bl.a. Yemen, Jerusalem, Washington D.C. og Beirut. Har udgivet bøger og artikler om internationale forhold, bl.a. "Den amerikanske orden – USA og det moderne Mellemøsten", "Den tabte uskyld", "Yemen – Mellem stamme og modernitet", samt om idéhistorie, herunder "Hinsides ironi. Fire essays om Søren Kierkegaard" og "Allegori og Mimesis. Platon – Benjamin tur/retur".

Erik Holsteins biografi om den danske politiker Mogens Lykketoft (f. 1946) beskriver en umådelig sammensat person. En person, der på en og samme tid er en meget omsorgsfuld ægtemand og familiefar og en utrolig kynisk politisk spiller, der bruger alle midler for at nå sine mål. En mand, der i visse politiske spørgsmål er dybt idealistisk, i andre helt principløs. Den danske forfatter Erik Holstein (f. 1958) er uddannet journalist og arbejdede for BT‘s Christiansborg-redaktion i årene 1993-2002. Herefter kastede Holstein sig over forfattergerningen og i årene 2002-2005 udgav han tre bøger. Men journalistikken trak efterfølgende atter i Holstein, der siden 2005 har arbejdet for den politiske netavis Altinget.dk.

"Som blad i høst" tager tråden op fra Uffe Ellemann-Jensens første erindringsbog, "Din egen dag er kort" (1996), og fortæller om livet efter politik. Uffe Ellemann-Jensen gik af som Venstres formand i foråret 1998 og trådte ud af Folketinget i 2001 efter 24 år på Christiansborg. I bogen fortæller Uffe Ellemann-Jensen om, hvordan han har brugt sin indflydelse siden i internationale netværk, i bestyrelser og i forbindelse med de sager, han brænder særligt for, som det europæiske projekt og de baltiske lande. Han kommer også ind på nogle af de sikkerhedsmæssige udfordringer, verden står overfor: Putin, Brexit, Trump og meget mere - og de bekymringer, det giver ham for den verden, næste generation har overtaget. Og så fortæller han om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på, hvad man holder af.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Den britiske historiker Peter Frankopan er tilbage med en gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens politiske alliancer og handelsnetværker.

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener.
Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed.
Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud.
Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

2.321 dage. Eller seks et halvt år. Så længe var Ingrid Betancourt gidsel. Så længe blev hun lænket, ydmyget og fornedret i den columbianske jungle af guerilla-bevægelsen FARC.

Den første politiske biografi om Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, baseret på mange timers samtale med redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen Noa Redington. Helle Thorning-Schmidt er den første kvindelige formand for Socialdemokraterne. Og den yngste siden Stauning. Hun er rundet af det moderne Danmark og velfærdssamfundet. Siden hun blev valgt som formand i 2005, har hun vist, at hun er alt andet end en overgangsfigur i dansk politik. DEN FØRSTE giver læseren et indblik i den baggrund, der har formet privatpersonen Helle Thorning-Schmidt. Bogen fortæller hvilke mennesker, der har præget Socialdemokraternes formand. Og vigtigst: Den udfordrer hende på hendes vision for Danmark. Helle Thorning-Schmidt får anledning til at forklare, hvilket kompas hun styrer efter - og tale direkte og grundigt til vælgerne uden om mediernes almindelige tidstyranni. Vi kender hende jo ikke godt nok endnu. Nu får både hun og vi chancen for at gå lidt i enerum i ro og mag og få nuancerne på plads.