Søgeresultater: 36

Efter at det russiske kejserrige brød sammen, fandt der i årene 1917 til 1921 en brutal kamp sted i Rusland. Borgerkrigen betragtes af mange som en af de mest betydningsfulde begivenheder i moderne tid. En uforenelig alliance af moderate socialister og reaktionære monarkister kæmpede forgæves mod Trotskijs Røde Hær og Lenins undertrykkende, kommunistiske diktatur. Terror avlede mere terror, og civilbefolkningen blev udsat for stadig grusommere overgreb. Borgerkrigen udviklede sig til en slags verdenskrig, da andre lande blandede sig. Churchill sendte våben og indsatte tropper fra det britiske imperium, mens væbnede styrker fra USA, Frankrig, Japan, Polen og Tjekkoslovakiet spillede rivaliserende roller.
Med udgangspunkt i den nyeste forskning og research i arkiver giver den internationale bestseller-forfatter Antony Beevor et gribende og sammenhængende billede af borgerkrigen, som den blev oplevet af krigens aktører: arbejderen på gaden i Petrograd, kavaleriofficeren på slagmarken, den kvindelige læge på et improviseret hospital og mange andre på alle niveauer i det russiske samfund.



"Antony Beevors ’Rusland’ er et historisk mesterværk – og en rystende lektie for nutiden." – The Telegraph

"Denne bog er et mesterværk." – The Spectator

"Beevor har autoritet som historiker, fordi han research er så omfattende, og hans konklusioner er frie for politiske agendaer." – The Times, Book of the Week Antony Beevor (f. 1946) er en af verdens førende militærhistorikere. Blandt hans tidligere udgivelser er "Stalingrad", "Berlin", "D-dag", "Den Spanske Borgerkrig", "Anden Verdenskrig", "Arnhem" og "Ardenneroffensiven". Han har både i England og mange andre lande modtaget priser for sine bøger, som samlet har solgt mere end otte millioner eksemplarer og er udkommet på 34 sprog. I 2017 blev han slået til ridder i England.

Det første danske værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.
Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.
Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.
Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.
En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.

Baseret på personlige oplevelser og et enestående kildemateriale viser den russisk-amerikanske journalist, hvordan “manden uden ansigt” skruppelløst har banet sig vej til magtens tinde. I 1999 blev den forholdsvis ukendte Vladimir Putin premierminister og umiddelbart efter præsident i Rusland. Vesten var begejstret for det nye ansigt i Kreml, men gradvist overtog Putin kontrollen med medierne og hans politiske rivaler, og kritikere blev sendt i graven eller i eksil. I sin uatoriserede biografi over Vladimir Putin tegner den russisk-amerikanske journalist Masha Gessen et portræt af en magtsyg KGB-agent, som gennem manipulation og brutalitet har samlet al magt hos sig selv og afmonteret Ruslands skrøbelige demokrati. Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord. Om forfatteren: Masha Gessen (f. 1967) er russisk-amerikansk journalist og forfatter, LGBT-rettighedsforkæmper og en udtalt kritiker af den russiske præsident, Vladimir Putin. Gessen, der omtales med pronomenet ’de’, forlod Rusland i 2013 og lever i dag med kone og børn i New York, hvor de skriver for The New Yorker og underviser på Bard College. Gessen har modtaget en lang række prestigefyldte priser for sit arbejde, bl.a. The National Book Award.

To skudsårede journalisters flugt fra krigen i Ukraine. En ukendt gerningsmand tager ladegreb og sigter mod en sølvgrå Mazda i Okhtyrka i det østlige Ukraine. Det er få dage siden, at russiske tropper efter ordrer fra Putin har invaderet landet og kastet dets borgere i krig, mens verden ser forfærdet til. I bilen sidder to unge journalister, udsendt af Ekstra Bladet og med mål om at sende historier hjem fra krigszonen. De skal besøge en børnehave, der angiveligt er ramt af klyngebomber, men journalisternes samtale om dagens opgave drukner hurtigt i lyden af knust glas og fygende kugler. Gerningsmanden skyder mindst otte gange. I timerne og dagene efter følger en kamp på liv og død for at evakuere de to sårede danskere fra det krigsramte land. Kugleregn - Skudt i Ukraine er en højdramatisk fortælling af journalisterne Emil Filtenborg Stefan Weichert, der oplevede krigens brutalitet på egen krop. Bogen giver en dyb forståelse af konfl ikten gennem de mennesker, som de to journalister taler med i løbet af de tre år, de rejser rundt i Østeuropa. Undervejs møder de politiske oprører og kommer faretruende tæt på sikkerhedstjenester, mens de langsomt fi nder ud af, at nogle historier er værd at sætte livet på spil for. ”Tegner et levende portræt af ukrainerne og deres krigsramte land” – Ekstra Bladet ”Der er fuld drøn på” – Jyllands-Posten

Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden. Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder. Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump. For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden. Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán. Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber? Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig? David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

Under 2. verdenskrig havde USA og Sovjet kæmpet sammen mod Tysklands diktator, Adolf Hitler. Men da krigen sluttede i 1945, blev de to supermagter hurtigt fjender. Fra 1945 til 1989 foregik der en krig mellem de to parter, man i dag kalder Den kolde krig.
Lyt med, og få et overblik over de vigtigste begivenheder i Den kolde krig, som flere gange kunne have udløst en altødelæggende atomkrig mellem de to supermagter. Søren Elmerdahl Hemmingsen (f. 1966) er cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet 1995 og har siden 2000 undervist i historie, samfundsfag og kristendom i folkeskolen. Han er forfatter til flere historiebøger og undervisningsmaterialer for børn.

Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina. Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.

Modig beretning fra en russisk soldat, som var med under invasionen af Ukraine, sagde “nej til krigen” og hoppede af til Vesten.

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Pavel Filatjev var professionel soldat og sammen med sit kompagni udstationeret på Krim, hvorfra de uden megen information endsige forberedelse og nødvendigt udstyr blev sendt mod Kherson på den såkaldte “specialoperation”, der reelt var en angrebskrig mod Ukraine.

To måneder senere blev Pavel sendt hjem pga. sygdom. Rystet over sine oplevelser med dårlig kommunikation, korruption, militærets tilsyneladende ligegyldighed med sine mænd og manglen på både udstyr og motivation i den russiske hær forsøgte han at tage sin afsked fra militæret. Det blev han nægtet, og han besluttede sig for at fortælle verden ærligt om sine oplevelser fra krigen.

Med forord af Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, ekspert i russiske militære forhold og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

Jeg er bare en soldat. Jeg har ikke striber på skuldrene eller springer rundt som en superhelt. Jeg er faktisk helt almindelig. Tit er jeg forvirret, bange og irriteret, men jeg har alligevel været i Ukraine i to år. Nogen bliver nødt til det, for ukrainerne har hårdt brug for hjælp. Jeg har dræbt og er blevet såret selv – men på en eller anden måde, er det blevet en form for hverdag. Bjarti vælger i 2022 at tage til Ukraine for at yde nødhjælp, men ved et tilfælde ender han i den ukrainske hær. Han har tidligere været i Livgarden, men han finder hurtigt ud af, at krigen i Ukraine er en helt anden slags, end den han har lært om i den danske hær. Forbered dig på en barsk fortælling.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.

Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  

Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? 

Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.