Søgeresultater: 39

"Humoristisk og faktamættet tur gennem de skandinaviske lande under overskriften: Hvorfor rangerer danskerne og deres skandinaviske fætre så højt på "lykke-skalaen"? Det er SÅ sjovt og kan være SÅ lærerigt at se på sig selv og ens nærmeste udefra." - Litteratursiden

Danskerne er blevet kåret til verdens lykkeligste folk flere gange – og når vi for en sjælden gangs skyld ikke vinder førstepræmien, er det som regel fordi vi er blevet overgået af svenskere, islændinge, finner eller nordmænd. Man skulle tro at skandinaverne var en gruppe jublende festaber, men lykken er til at overse, torsdag eftermiddag på Knippelsbro, når regnen står i stænger og cyklisterne kæmper om kap med vandmasserne, myldretidstrafikken og fodgængernes paraplyer.
Hvordan går melankoli, livslede og regnvejr i spænd med verdens lykkeligste folk?

Det er hvad den engelske forfatter, journalist og klummeskriver Michael Booth har sat sig for at undersøge. Resultatet er et morsomt, spiddende men også hjertevarmt portræt af finansvikingerne fra Island, af saunafinnerne, olie-nordmændene og de evigt korrekte svenskere – men først og fremmest af de danskere, som Booth har forelsket sig i – i bogstaveligste forstand, i det han har valgt at gifte sig med én af dem og slå sig ned i kongeriget Danmark.

"Britiske Michael Booth leder efter trylleformularen for verdens lykkeligste land, hvor han bor med sin familie. Den erfarne skribent kommer i sit underholdende og velskrevne værk hele Danmark rundt fra hygge over Jantelov til antidepressiver." - Information

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener.
Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed.
Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud.
Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

ames Baldwins hovedværk udkommer nu for første gang samlet i sin helhed på dansk i forbindelse med hundredåret for hans fødsel. Den banebrydende essaysamling gjorde ham til sin generations stemme og var det første nonfiktion, han udgav. Essayene spænder over Harlem i 1940'erne, film, romaner, Baldwins far, som var prædikant, og hans tid i Paris. De indfanger kompleksiteten af livet som sort ved borgerrettighedsbevægelsens begyndelse med sprudlende vid og profetisk visdom.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. V era Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

Tyve år efter "Che" Guevaras død rejser Jan Stage og Julie Melchior rundt i Latinamerika for at sætte ord på, hvad der drev den afdøde revolutionære cubaner - og samtidig danne et billede af, hvordan det latinamerikanske folk tænker om revolutionerne, og hvordan de har det nu.

Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen "I morgen min ven" og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud og var korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han erfaringen som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler.

Tag med på en rejse ind i Kinas grønne hjerte – hvor forandringerne i dag er fysiske som lussinger, hvor kommunisme er fiktion, og hvor en milliard mennesker hver dag anstrenger sig for at få billet til toget mod de gyldne tider – før det er for sent. ”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien”, sagde Mao Zedong. Folket skabte måske nok revolutionen i Kina – men ikke uden modstand. Da kommunisthæren i begyndelsen af 1930erne var på kanten af udslettelse, valgte den at flygte – at begive sig ud på en vanvittig fodtur gennem mere end 6000 kilometer af Kinas mest fjendtlige terræn – den i dag mytologiske ’Lange March’. Gennem bakkede og fattige landskaber, over snepiskede bjergpas, brusende floder og ud på den støvede, uforsonlige slette lige syd for Den Gule Flod. Hvad er det for en kraft, der samler kineserne om revolutioner, kampagner og økonomiske mirakler? Får enorme mængder af mennesker til at begive sig ud i uvisheden for at følge nogle få fantaster mod diffuse, fjernt lysende mål? Det er Pandaeffekten! At noget er noget uden at være noget! Og det er i virkeligheden den, der driver folket. Holger Dahl, der i 2013 udgav den anmelderroste Kina – Engang for et øjeblik siden, følger sporet af den Kinesiske revolutions ‘Lange March’ – fra den rige Østkyst og ind i det gamle Kina – ind i landets historie, litteratur og mulige fremtid.

Med krigen i Ukraine som tragisk bagtæppe har Thomas Ubbesen rejst fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at tale med Ruslands nærmeste naboer. Mennesker, som i dag lever med politisoldater, pigtråd, overvågningskameraer og gensidig mistænksomhed i skyggen af det splinternye jerntæppe.

Hvordan er det at have Putins hær stationeret praktisk talt i sin egen baghave? Hvad mener de om russerne? Hvordan ser de på krigen? Er de bange?

I skyggen af det nye jerntæppe er en dramatisk og medrivende rejseberetning og en lang række intense møder med hverdagsmennesker, som er dybt mærket af historien, geografien og naboskabet til det, der i dag har udviklet sig til noget nær en fremmed og truende planet: Putins Rusland.

Europa er igen delt i to, for Ruslands leder har meldt sit land ud af vores kontinent og har konstrueret en uoverstigelig barriere mellem dem og os, mellem europæere og russere. Bogen viser, at dette grænseland syder af had og vrangforestillinger.

Vinder af Bokbloggerprisen 2017 - Norges demokratiske og uafhængige litteraturpris.



Solgt i over 33.000 eksemplarer i Norge



Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer.



GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig.



Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.



Denne lydbog er delt i to dele. Dette er første del.

"En storslået fortælling." ♥♥♥♥♥ – Politiken



"Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten



"Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad



"Fremragende rejseskildring... En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen." – Weekendavisen Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

I 1979 væltede Ayatollah Khomeini 2.500 års persisk kongedømme og ændrede verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden – et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse.

Rasmus Chr. Elling tager os dybt ind i et samfund fyldt med modsætninger. Her sætter han nutidens hændelser i historisk kontekst -fra det fallerede iranske imperiums smertefulde møde med vesten i 1800-tallet til Mellemøstens første demokratiske omvæltning i 1905 efterfulgt af et diktatur med lynmodernisering på agendaen. Elling forklarer os, hvordan olien og et CIA-kup i 1951 ændrede Irans skæbne, hvordan den Kolde Krig gav shahen storhedsvanvid, og hvorfor en folkelig opstand i 1979 blev kuppet af et islamistisk diktatur. Men han forklarer også, hvorfor og hvordan iranerne fortsat kæmper for frihed, demokrati og dialog med Vesten.

Således viser bogen, hvordan Iran trods revolution, otte års blodig krig med Irak, international isolation og et autoritært styre alligevel på forunderlig vis er et dynamisk land i rivende udvikling: Et samfund af 80 millioner iranere, størstedelen af dem unge, mange af dem ikke-religiøse og med millioner af højtuddannede kvinder, der under hverdagens slør er i gang med et stille, men sikkert oprør mod undertrykkende traditioner.

Bogen gør læseren i stand til at forstå Iran som på én gang helt unik, med sit aparte religiøst-politiske system; og som ganske normalt, med sine helt almindelige problemstillinger: En velfærdsstat under pres, store økonomiske potentialer og en befolkning, der kræver flere muligheder i livet.

For første gang nogensinde på dansk præsenterer denne bog læseren for Irans moderne historie. Med inddragelse af kilder på persisk og med forankring i mere end 20 års forskning og feltarbejde i Iran fortæller Rasmus Chr. Elling historien om, hvordan det moderne Iran blev til – og hvordan Iran er med til at skabe vores samtid. Med denne bog får danskere nu chancen for at komme helt ind under huden på en del af verden, der på én gang er i konstant fokus – og stort set ukendt.

Sune Engel Rasmussen har tilbragt længere tid i Afghanistan siden 2001 end nogen anden dansk journalist. Nyt blod er baseret på reportager gennem tre år, hvor han boede permanent i landet, og handler om de afghanere, der er vokset op i en verden formet på godt og ondt af reaktionerne på terrorangrebene i USA den 11. september. Han tager læseren til frontlinjen, på motorcykel rundt i Kabul og langt ud i ørkenen. Vi møder Taleban-krigere, homoseksuelle, rigmandssønner og en ny generation af kvinder. Deres liv er ikke defineret af tiden under det kortvarige Taleban-regime, men af krigen, der blev igangsat for at vælte selvsamme regime. Den vestlige tilstedeværelse har givet nogle afghanere muligheder, der var utænkelige for 15 år siden. Andre er blevet marginaliseret fra samfundet i en sådan grad, at de er villige til at slå deres landsmænd og –kvinder ihjel. Og så er der alle dem midt imellem, som hver dag forsøger at navigere i det afghanske samfund og finde en måde at passe ind.

Det store spørgsmål om Afghanistan-krigen i disse år er, om ”det var det værd?”. Hvis svaret findes, er det hos den generation, hvis opgave det bliver at bygge et Afghanistan, hvor alle hører til.

Altings begyndelse er en radikalt anderledes tolkning af menneskehedens historie, som udfordrer vores mest grundlæggende antagelser om, hvordan samfund og stater har udviklet sig siden istiden. Med en ny forståelse af, hvorfor man begyndte at dyrke landbrug og flytte sammen i byer, og hvordan der opstod stater, demokratier og ulighed, afdækker bogen også nye muligheder for, hvordan mennesket kan blive friere.

Altings begyndelse forandrer grundlæggende vores forståelse af menneskehedens fortid og viser os en vej frem mod nye former for frihed, og nye måder at indrette samfundet på. Dette er et monumentalt værk med et imponerende intellektuelt vingefang, drevet af nysgerrighed, etik og tro på menneskets muligheder.