Søgeresultater: 39

"Da Donald Trump blev valgt til USA's præsident, var det, som om der blev sluppet en hest løs på hospitalet. Det var aldrig sket før. Ingen anede, hvad der ville ske. Alle normale analyser blev sat ud af kraft. Amerika blev svær at genkende. De alliancer, vi var trygge ved, er rystet. David Trads, en af vores bedste USA-analytikere, kender supermagten ind og ud. Han har boet og arbejdet der i mange år, men alt det, han troede, han vidste, blev vendt op og ned, da Trump kom til. Han stiller i bogen et afgørende spørgsmål: 'Amerika, hvor er du?' Trads svarer gennem ti hæsblæsende, stærkt personlige kapitler på, hvad i alverden der sker i USA. Han giver et enestående indblik i, hvilke enorme forandringer, som amerikanerne har oplevet gennem de 35 år, han selv har kendt landet. Det vildeste trip i verden lige nu foregår i Amerika. Tag med forfatteren på et klassisk amerikansk roadtrip - gennem storbyerne New York, Washington, Miami, San Francisco og Austin til provinserne i Michigan, Pennsylvania, South Carolina, Ohio og Wisconsin."

Der findes ikke nogen formel på Amerika. Ingen enkel måde at definere landet eller dets indbyggere. Men skal man alligevel gøre forsøget, må det være at sige, at USA er kontrasternes land. Stedet med ubegribelig rigdom, skønhed og glamour. Stedet, hvor drømme kan blive til virkelighed, og hvor træerne næsten vokser helt ind i himmelen. Men samtidig også stedet, hvor millioner lever under fattigdomsgrænsen, og hvor grundlaget for din eksistens kan styrte i grus, hvis du mister dit arbejde. Det er landet der på godt og ondt sætter den internationale dagsorden, både politisk, økonomisk og kulturelt. Og landet, hvis præsident kaldes verdens mægtigste mand.

STORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer. Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.

Det meste af historieskrivningen om Romerriget fokuserer på overklassen, militæret eller politisk historie. Poul Nørlund undersøger i sin doktorafhandling fra 1920, "Det romerske slavesamfund under afvikling", vilkårene for de nederste i det romerske samfund med særligt blik på slaverne, uden hvem Romerriget havde set ganske anderledes ud. Afhandlingen omhandler afviklingen af slaveriet i Romerriget, hvad det betød for samfundet, og hvad slavernes vilkår blev, da slaveriet var blevet afviklet.

Poul Nørlund (1888-1951) var en dansk historiker og arkæolog. Han beskæftigede sig primært med middelalderen og blev kendt for at være en dygtig udgraver efter at have deltaget i flere store udgravninger i blandt andet Grønland og Gotland. I 1917 blev han ansat som underinspektør ved Nationalmuseet og overtog senere posten som direktør. I sin tid på Nationalmuseet var han stærkt optaget af at formidle historien og gøre den tilgængelig og interessant for alle danskere og især ungdommen. Derfor udgav han en række lærebøger til folkeskolen og holdt gratis foredrag og rundvisninger. Det var medvirkende til museets øgede popularitet i befolkningen og Nørlund fortsatte sit virke frem til sin død i 1951.

I en række essays tager Sven Ove Gade læseren med på en guidede tur i den danske efterkrigshistorie. Det vil sige, det starter i barndomshjemmet i Fredericia, i en gård midt i byen, hvor besættelsen og samarbejdspolitikken bliver det kritiske omdrejningspunkt.

På en rejse gennem USA interviewer to danske journalister seks fremtrædende amerikanere i håb om at komme ind under overfladen på det mytiske og flimrende drømmeland. Hvordan kan det amerikanske samfunds sjæl eller identitet beskrives? Hvilke særlige karakteristika knytter sig til det mægtige rige og dets befolkning? Gennem samtaler med Richard Florida, Lauren Bacall, Po Bronson, Ray Bradbury, DeeDee Gordon og Chris Thomas King undersøger journalisterne også, hvilken indflydelse USA har haft på resten af verden gennem alt fra film, popmusik og teknologi til fast food og tamponer. Den danske journalist og forfatter Maj Juni står blandt andet bag reportagebogen "Amerikanske tilstande" og biografien "Bare Bubber". Derudover har hun skrevet for en lang række magasiner, fagblade og dagblade. Den danske journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen (f. 1972) har blandt andet skrevet bøger om historie og politik, og så står han bag biografier om berømte danskere som Simon Spies, Jørgen Leth og Rasmus Tantholdt.

“It demands great spiritual resilience not to hate the hater whose foot is on your neck, and an even greater miracle of perception and charity not to teach your child to hate.” Aldrig har den amerikanske forfatter og borgerrettighedsforkæmper James Baldwins ord fra THE FIRE NEXT TIME (1963) syntes mere akut aktuelle end i år, hvor en hvid amerikansk betjent trykkede sit knæ mod en sort afroamerikaners hals i otte minutter og udløste ikke bare hans død, men også de største folkelige antiracismeprotester i nyere historie.

I det rystende og uhyggeligt relevante protestskrift THE FIRE NEXT TIME afdækker Baldwin racismens åbenlyse og skjulte mekanismer i amerikansk historie og viser, at hudfarve ikke er en menneskelig eller personlig realitet, men en politisk realitet. I to breve skrevet med lige dele vrede og ømhed, smerte og klarsyn stiller Baldwin spørgsmålet: Hvordan forestiller vi os en verden uden racediskrimination?

Oversat af Niels Lyngsø. 

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand hedder Ivan den Grusomme, Josef Stalin eller Vladimir Putin?


Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.

Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: For at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin at blive, den han er.

Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.



Anna Arutunyan er russisk-amerikansk forfatter, journalist og forsker i russiske forhold. Arutunyan har blandt andet været korrespondent for det amerikanske dagblad USA Today og nyhedsredaktør på Moscow News. Anna Arutunyan står bag en lang række anmelderroste og højaktuelle bøger om russisk historie, samfund og politik. Flere af hendes bøger er blevet oversat til forskellige sprog.

Tag med på en rejse ind i Kinas grønne hjerte – hvor forandringerne i dag er fysiske som lussinger, hvor kommunisme er fiktion, og hvor en milliard mennesker hver dag anstrenger sig for at få billet til toget mod de gyldne tider – før det er for sent. ”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien”, sagde Mao Zedong. Folket skabte måske nok revolutionen i Kina – men ikke uden modstand. Da kommunisthæren i begyndelsen af 1930erne var på kanten af udslettelse, valgte den at flygte – at begive sig ud på en vanvittig fodtur gennem mere end 6000 kilometer af Kinas mest fjendtlige terræn – den i dag mytologiske ’Lange March’. Gennem bakkede og fattige landskaber, over snepiskede bjergpas, brusende floder og ud på den støvede, uforsonlige slette lige syd for Den Gule Flod. Hvad er det for en kraft, der samler kineserne om revolutioner, kampagner og økonomiske mirakler? Får enorme mængder af mennesker til at begive sig ud i uvisheden for at følge nogle få fantaster mod diffuse, fjernt lysende mål? Det er Pandaeffekten! At noget er noget uden at være noget! Og det er i virkeligheden den, der driver folket. Holger Dahl, der i 2013 udgav den anmelderroste Kina – Engang for et øjeblik siden, følger sporet af den Kinesiske revolutions ‘Lange March’ – fra den rige Østkyst og ind i det gamle Kina – ind i landets historie, litteratur og mulige fremtid.

Seikatsu – japansk hverdag er en uundværlig rejsebog for enhver, der skal besøge den opgående sols land, men bogen er også meget læseværdig for alle, der interesserer sig for asiatisk kultur, eller bare har lyst til at få et nyt perspektiv på den verden, der omgiver os. Bogen beskriver en bred vifte af kulturelle forhold i dagens Japan, og forfatteren giver desuden skildringerne sit eget personlige præg og tager læseren i hånden i en tour de force gennem den japanske hverdags både særprægede, overraskende og smukke detaljer.

I 1400- og 1500-tallet sad mange adelige kvinder som lensmænd rundtom i Danmark. Her havde de magt på lige fod med mændene. Kvinderne kom stort set alle fra de vigtigste familier i samfundet, men historikere har helt overset eller glemt dem.

Den magtfulde Margrete 1. var nemlig slet ikke så enestående, som eftertiden har gjort hende til. I det hele taget spillede samtidens dronninger vigtige roller, og deres forhold til magten danner baggrund for historien om de kvindelige lensmænd.

Magtens kvinder er et vigtigt bidrag til at forstå danmarkshistorien. Bogen fortæller om de mange kvinder, der på grund af deres fødsel, netværk og økonomiske ressourcer kunne udøve magt – og gjorde det. Mange fik deres len som enker, men en stor del fik len tildelt helt uafhængigt af en ægtemand.

Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

SKØNHED OG SKRÆK er en personlig fortælling om Danmarks vigtigste nabo. På rejser rundt i Tyskland har Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster talt sammen om Holocaust, nazismen og det kommunistiske diktatur i DDR. Om mure, der blev rejst og faldt igen. Om skæbne og skyld. Og om opera, fodbold, fordomme, ølstuer, hiphop, Thomas Mann, Merkel og mad. En kritisk kærlighedserklæring til et både indviklet og interessant land og folk.