Søgeresultater: 63

Det amerikanske valgsystem er svært at gennemskue – indimellem har taberen faktisk fået flest stemmer, men ikke flest valgmænd. Udemokratisk, kan man mene, men systemet er udviklet, for at landets mindst befolkede stater også har indflydelse, og er lige så gammelt som forfatningen fra 1787. I over 150 år har valget stået mellem kandidater fra USA’s to store partier, demokraterne og republikanerne. Amerikansk politik har altid tiltrukket farverige og indimellem decideret skøre personer, og det kan give udfordringer, når magten skal skifte hænder. Mød her et udvalg af USA’s ledere gennem tiden. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Gennem årene har konspirationsteorierne om hvad der egentlig skete den 11. september 2001 bredt sig som en steppebrand. Verden over sættes der spørgsmålstegn ved den officielle forklaring om, at terrorangrebet blev udført af 19 arabere fra Osama Bin ladens terrororganisation Al Queda.



- Hvordan kunne en flok amatører flyve store jetfly over flere hundrede kilometer uden en professionel pilotuddannelse?

- Hvorfor stoppede USAs luftforsvar ikke flykaprerne i tide?

- Hvordan kunne solide skyskrabere, der var sikret mod flykollision, styrte sammen som korthuse?

- Hvordan kunne FBI finde et af flykaprernes pas, oven i købet i perfekt stand, på en gade i New York, selvom det burde være brændt op i World Trade Center?

- Hvorfor styrtede en tredje skyskraber i New York på 47 etager sammen ud på eftermiddagen d. 11. september, uden at være været ramt af noget fly?



Det er nogle af de spørgsmål, der har udviklet sig til den mest udbredte konspirationsteori i verden i dag. Iflg. teorien var begivenhederne d. 11. september organiseret af magtfulde kredse i USAs regering og efterretningstjenester, som ledte efter et påskud til at angribe Irak og få kontrol med Mellemøstens olie.



I dag er der mere end nogensinde brug for en bog, der baner vej i det vildnis af teorier og påstande, som oversvømmer internettet. Det er de forklaringer på 9/11-tragedien, som unge først støder på, når de surfer på nettet, ofte garneret med flotte og overbevisende videoer.

Ole Retsbo er journalist og historiker. Han har arbejdet for udlandsredaktionen på både TV2 og DR Nyheder og har i de seneste mange år lavet dokumentarprogrammer for DR, herunder to temaudsendelser om konspirationsteorier. Han har også skrevet to bøger - om den danske kejserinde Dagmar i Rusland og om Danmark under den kolde krig.

”I mere end 200 år havde Spaniens herredømme hvilet over Rio Grandes opland, dets udposter havde flokket sig om den lille by Santa Fè, og alskens indskrænkninger og hæmmende lovbestemmelser havde i al denne tid rejst en mur omkring livet i disse egne, så at de havde været komplet afskårne fra enhver forbindelse med den voksende magt i Østen.”

Hvilke karavaneveje brugte amerikanerne til at udvide mod vest? Hvordan udforskede man prærien, og hvordan tog man den i besiddelse? Hvilken politik førte de hvide over for de indfødte amerikanere, da det var lykkedes at erobre hele det store land?

”Kampen om prærien” fra 1915 er en af de første danske fremstillinger af amerikansk historie og bygger på nogle af tidens vigtigste amerikanske kilder. Bogen giver et interessant indblik denne dele af Amerikas historie, som man anså den omkring århundredeskiftet.

”Kampen om prærien” er skrevet i 1915 med datidens sprogbrug.

Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.

Hvordan blev Barack Obama præsident?
Hvordan var hans opvækst?
Og hvad har inspireret en af verdens mest populære amerikanske præsidenter?
Få svar på det og meget mere i historien om USA’s første sorte præsident. Christian Mohr Boisen (f. 1970) er cand.mag. i dansk, forfatter, oversætter og fodboldjournalist. Han skriver for store dagblade og magasiner, blandt andet Børsen og Euroman.

Han fik hele verden til at håbe. Han fik os alle sammen til at sige ‘Yes, We Can!’ Og han påtog sig opgaven at lede Amerika gennem en af de værste økonomiske kriser i historien. Barack Obama var i den grad håbets præsident. Men blev det ved håbet og de fantastiske taler eller leverede han den politiske vare? I denne bog ser en række danske politikere, kulturpersonligheder, akademikere og journalister nærmere på Obamas otte år ved magten og den politiske arv, han efterlod sig her ti år efter han blevet taget i ed som USA’s første sorte præsident. Blandt bidragyderne er blandt andre er Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Matilde Kimer, Mogens Lykketoft, Huxi Bach, Connie Hedegaard, Martin Lidegaard og Lotte Mejlhede.

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener.
Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed.
Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud.
Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

ames Baldwins hovedværk udkommer nu for første gang samlet i sin helhed på dansk i forbindelse med hundredåret for hans fødsel. Den banebrydende essaysamling gjorde ham til sin generations stemme og var det første nonfiktion, han udgav. Essayene spænder over Harlem i 1940'erne, film, romaner, Baldwins far, som var prædikant, og hans tid i Paris. De indfanger kompleksiteten af livet som sort ved borgerrettighedsbevægelsens begyndelse med sprudlende vid og profetisk visdom.

Den 25. maj 2020 blev afroamerikaneren George Floyd dræbt af en politimand i USA under en voldsom anholdelse. Kort efter eksploderede racismedebatten på de sociale medier, og en indædt kamp mod racisme tog sin begyndelse.
Verden over gik tusindvis af mennesker på gaden anført af bevægelsen ’Black Lives Matter’ for at vise deres sympati og demonstrere mod politivold, diskrimination og ulighed. Og i medierne fortsatte debatten om racisme længe efter, at de sidste demonstranter var gået hjem – også i Danmark.
I "Kampen mod racisme" kan du blive klogere på racismens historie i USA og få et indblik i den danske racismedebat. Du kan også blive udfordret på, hvordan du selv forholder dig til racisme og diskrimination i Danmark. Maja Plesner er uddannet journalist og arbejder til dagligt med kommunikation og tekstredigering.

Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa.Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger påtidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i WashingtonTorsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

USA er altid blevet anset som en nation med liberale værdier, hvor der ikke var plads til ideologier fascisme, men de seneste års udvikling har givet anledning til en revurdering af dette. Med Trump som præsident dukkede radikale højreorienterede kræfter frem med et mål om at omstyrte staten. Har USA direkte kurs mod et fascistisk regime? Fascisme i USA forsøger at besvare dette.

I 1961 kaldte den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, Berlin for ’det farligste sted på jorden’. Byen, der blev delt mellem sejrherrerne efter 2. verdenskrig, var en tikkende bombe i en usikker verden.