Søgeresultater: 5

”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod jøderne i Danmark. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.
I "Oktober 1943" foldes begivenhederne ud dag for dag og uge for uge gennem en række historiske skikkelser, der på hver deres måde var centralt placeret midt i det hele. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær – herhjemme såvel som i udlandet – og er blevet genfortalt utallige gange. I bogen får læserne – også de nyeste – en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via øjenvidner og helt nye kilder, der aldrig har været fremme før.

Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, historiker og forfatter til en lang række bøger, blandt andet de anmelderroste værker "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" (2019) og "Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer" (2020). Han er desuden vært på den populære historie-podcast "Vild historie" og er en meget benyttet foredragsholder.

"I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige.  Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse. Nu er det muligt at fortælle historien med afsæt i samtidige kilder, dagbøger og dokumenter, skrevet af de flygtende, deres forfølgere og af hjælpere samtidig med, at begivenhederne fandt sted. Gennem fjorten kapitler, der hver dækker en dag, følges udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd. Fortællingen viser, hvor nært redningen af de danske jøder hang sammen med den danske regerings stilling over for de totalitære trusler. Den afdækker hvordan det lykkedes det lille og udsatte Danmark at sætte sig op mod Det tredje Rige ved at fornægte selve grundlaget for den nazistiske ideologi.  Historien er medrivende og bevægende. Samtidig viser den hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.  "

Det er med stolthed jeg i dag kan kalde mig forlægger til bogen ”Flugten over Øresund” skrevet af min farfar Torben Meyer. Som efterkommer af en gammel jødisk slægt deltog jeg i markeringen af jødernes flugt til Sverige i oktober 2023. I den forbindelse kom jeg i tanke om min farfars bog og fik lyst til at indtale den som lydbog. I lyset af den ulykkelige krig i Gaza er antisemitismen blusset op igen, og heldigvis findes der mange jøder, som ønsker fred med palæstinenserne. Men nu bliver danske jøder mindet om, hvordan det var at være jøde i Europa fra 1933 til 1945. Det har været ganske forfærdeligt, og det skal vi aldrig glemme. Bogen beskriver meget levende og detaljeret, hvordan omkring 6000 jøder flygtede, deriblandt nogle fra min slægt. Desværre endte nogle i Theresienstadt, og enkelte døde. Det er hård læsning at forstå, hvor skræmmende det var pludselig ikke at føle sig tryg i sit hjemland - et vilkår, som flygtninge over hele verden lever under. Derfor er denne bog også vigtig i dag. Det var meget spændende for mig at dykke ned i denne beskrivelse, der gjorde Danmark verdensberømt, da det var helt enestående, hvordan det danske samfund hjalp jøderne med deres flugt. Lad os aldrig glemme det.

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.