Søgeresultater: 12

Fra 1940-45 blev op imod 1,1 millioner jøder dræbt i den grusomme koncentrationslejr Auschwitz. Et sted, der i dag er synonym med et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. I denne bog giver Eva Bøggild og Jacques Blum et indblik i lejrens funktion og opbygning med fokus på at levendegøre de uskyldige fangers egne historier.



Bogen giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler, bl.a. om beslutningen om Auschwitz, transport og ankomst til Auschwitz, lejrens opbygning, tøj, mad, indkvartering og hygiejne, dødsårsager, medicinske eksperimenter, modstandsbevægelse, oprør og flugt samt befrielse og efterspil. Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder. I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord. Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43. I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.

Moses Aron Schwarz er polskfødt dansk jøde. Han overlevede mirakuløst seks kz-lejre og SS-lægernes eksperimenter. Han så folk dø som fluer omkring sig af tyfus og underernæring, og han mistede det meste af sin familie under krigen. Ved befrielsen vejede han 36 kilo, og han har ikke styr på, hvor mange gange han har set døden i øjnene. I næsten 40 år efter krigen talte han aldrig om sin tid i kz-lejrene - selv ikke med sine nærmeste. NU er han kommet til den erkendelse, at når han så mirakuløst overlevede, må det være fordi han skulle fortælle om rædslerne. Og medvirke til, at de ikke gentager sig.

CLARAS KRIG er historien om Clara Kramer, der lever som en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.

Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet anti­semit.

18 mennesker levede sammen i en bunker, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den 15­årige Clara førte dagbog i de tyve rædselsvækkende må­neder, hun tilbragte under jorden – om alt fra hr. Becks skæbnesvangre affære med hendes nabo til SS­ folkenes natlige drukture i rummet over dem.

CLARAS KRIG er en gribende, uafrystelig og dybt personlig fortælling om en ung piges enestående kamp for at overleve. Bogen er samtidig et sjældent historisk dokument, der minder os om, at venner kan blive fjender – og selv en fjende kan blive din eneste ven.

"En enestående beretning om overlevelse (...) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." - The Daily Telegraph



"En uforglemmelig fortælling, der kan blive en ny klassiker, er baseret på den 15-årige Claras dagbog, skrevet mens hun boede indespærret i en kælder sammen med 18 andre under de værste jødeforfølgelser under 2. verdenskrig i Polen. En ung jødisk piges gruopvækkende oplevelser under 2. verdenskrig i Polen kan læses af alle, der interesserer sig for historie og krig og almindelige menneskers kamp for at overleve. Også unge piger vil tage historien til sig" - Lektør: Anny Skov Madsen

Clara Kramer (f. 1927) - født Schwarz - er medstifter af Holocaust Resource Foundation ved Kean University. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington, D.C. Hun bor i dag i New Jersey, USA.

Josef Mengele - alias Dødens Engel - var en af de største og mest eftersøgte krigsforbrydere i det 20. århundrede. Og om nogen billedet på rædslerne i Det Tredje Rige. Hans medicinske eksperimenter på fanger i Auschwitz illustrerede det fuldkomne fravær af medmenneskelighed i koncentrationslejrene, som naziregimet tolererede og ligefrem fandt formålstjenligt. Og efter krigens afslutning demonstrerede Mengele med sit eksempel det fravær af moral og anger, som kendetegnede mange nazister: Han flygtede hen mod krigens slutning til Argentina for her at skabe sig en ny tilværelse og karriere og forblev til sin død uforstående overfor, at man ønskede ham dømt som krigsforbryder. Denne bog fortæller hele historien om Josef Mengele - Dødens Engel. Anders Otte Stensager (f. 1968) er forfatter og magister i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i Holocaust-arkæologi. Bogen udkom første gang i 2011.

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning.

Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

Få kvinder har fortalt deres historie om overlevelse i nazisternes kzlejre. Det skyldes den grusomhed, at der blandt de få overlevende var langt færre kvinder end mænd. Desuden har de fleste overlevende kvinder frem til en sen alder været tavse om, hvad der skete med dem. Vidner fra Holocaust samler ti kvinders fortællinger om holocaust. Alle rummer de en smerte så stor, at det i dag kan være svært at forstå. Deres historier må fortælles for at minde os om, at friheden aldrig er selvfølgelig, og at ondskab altid må bekæmpes. den 2, verdenskrig, jøder, kvinder, jødeforfølgelse, nazisme, holocaust, koncentrationslejre, koncentrationslejrfanger, Tyskland, 1940-1949

‘Endestation Auschwitz’ er en fortælling om at forsøge at holde meningen, kærligheden og sig selv i live i mødet med eksistentiel tomhed. Eddy de Winds dokumentariske roman er med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – og den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren.

Jødiske Kurt Lindenberg bor i Berlin i 1930'erne, mens Hitler vinder indpas og jødehadet blusser op. Efterhånden må han se i øjnene, at det er livsfarligt for ham at blive i Berlin, og da Anden Verdenskrig bryder ud, har han kun én mulighed for at overleve: flugt!

Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder.

Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.”
Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.