Jesper Skibby var en af Danmarks mest vindende og populære cykelryttere, men bag hans kække facade gemte sig en rastløs og usikker dreng, der efter karrieren måtte kæmpe en årelang kamp for at finde sig selv. Suppleret af venner, familie og tidligere cykelkollegaer fortæller Jesper Skibby om sejre og skuffelser på landevejen, pillemisbrug og den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans liv.