Søgeresultater: 95

Fodboldspilleren David Nielsen (f. 1976) beretter om sit fodboldliv med spilleskandale, slagsmål og udskejelser i nattelivet og en lang række andre ting fra den professionelle fodboldverden back stage.

I 35 historier fortæller James Price og Søren Ryge Petersen hver især om deres livs måltider. Om alt fra barndommens mad, om at spise i marken, om smørrebrød, om møder med andre madkulturer og om kulinariske oplevelser fra deres professionelle liv. De to samlinger af meget forskellige fortællinger bliver dermed også et billede på maden og måltidets regionale forskelle, historie og udvikling i Danmark. "I ugerne inden ferierne kogte min mor svinekød i lange baner. Det blev bragt om til købmanden i store gryder, for han havde et apparat, der kunne lave konserves. Alt kødet blev puttet i blikdåser og kom igennem et monstrum, der satte låg på, hvorpå vi cyklede hjem med kasser fulde af de fineste, skinnende konservesdåser uden etiket. De blev lagt i folkevognen under reservehjulet og taget frem, når vi skulle have frikadeller i Milano eller kødrand i Marseille". Søren Ryge Petersen om maden på barndommens campingture. "Når vi ikke spiste på hotellet, var der selvfølgelig masser af andre skønne restauranter. Og der opdagede jeg en af mine livretter: Scampi fritti. Det var jomfruhummerhaler, som først blev vendt i en beignetdej og siden friteret, til de var lysebrune og sprøde. De blev serveret med en tartarsauce og citron til at dryppe med. En rimelig ekstravagant ret, men jeg elskede den så højt, at det lykkedes mig at overbevise far og mor om, at det stort set var det eneste i verden, jeg havde lyst til at spise." James Price om en rejse til Venedig i barndommen.

Efter flere års tjeneste i Royal Air Force vender dyrlægen James Herriot endelig hjem til Yorkshire. Hjem til sin kone Helen og sin lille søn Jimmy. Og hjem til de mange firbenede patienter, som venter ham.
Mens verden har ændret sig bestandigt efter krigen, er det sløve og søde Yorkshire-liv ved første øjekast forblevet uændret. Men man skal ikke lade sig narre. For med en energisk søn, der leger kongens efterfølger, stædige landmænd, der nægter ”nymodens behandlingsformer”, og en ged, der har spist 293 tomater, er Darrowby langt fra rendyrket idyl. Og med endnu en baby på vej kan James se frem til endnu flere genvordigheder.
En dyrlæge slutter fred er syvende bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.

I sin karriere som dyrlæge har James Herriot oplevet lidt af hvert: store fremskridt i lægevidenskaben, en verden, der er forandret uigenkaldeligt af krig og flere dyrlægebesøg, end man kan tælle på hundrede hænder. Men visse ting ændrer sig aldrig: barske landmænd, hypokondriske kæledyrsejere og febrilske husdyr alle vegne.
James Herriot har tilbragt hele sin karriere i Darrowby og har udviklet sig fra en grøn ung mand til en erfaren dyrlæge, gift med to børn. Og der er ingen andre steder, han hellere vil være.
En dyrlæge siger farvel er ottende og sidste bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.

Dyrlægen James Herriot har skiftet gummistøvlerne ud med en flyverjakke, og han længes efter sit hjem og en ende på krigen. Spændt fast i cockpittet på et Tiger Moth-træningsfly som soldat i Royal Air Force føler han sig temmelig malplaceret.
James drømmer sig bestandigt tilbage til Yorkshire. Til den dag, hvor han kan genforenes med sin kone Helen, sin lille søn Jimmy, dyrlægekompagnonen Siegfried, evighedsstudenten Tristan – og alle de andre gamle venner derhjemme, tobenede såvel som firbenede.
En dyrlæge går i krig er sjette bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.

I mere end 50 år har dansen været centrum i Jens Werners liv, og nu åbner han for første gang døren ind til en livshistorie om de trin og bevægelser, der på mange måder blev hans redning i en barndom og opvækst, der ikke altid var lige let.
I dag kender de fleste danskere Jens Werner som den storsmilende og velklædte dommer i Vild med dans, men forud går en fortælling om en lang og sej kamp for at nå verdenstoppen inden for både amatør og professionel dans. Det lykkedes i 1994, da Jens Werner sammen med partneren Charlotte Jørgensen blev verdensmester i standarddans, ligesom parret endte med også at vinde de danske mesterskaber, de nordiske mesterskaber og EM.
"Dansen blev min redning" er en livsbekræftende og livsglad fortælling om at finde sin plads i livet og gå benhårdt og kompromisløst efter at blive verdens bedste til det, man holder af. Det er en farverig og overraskende fortælling – bl.a. med et mellemspil som chauffør for Kongehuset.

Prinsesse Nathalie har haft en lidenskab for heste, siden hun var barn. En lidenskab hun deler med sine forældre, prinsesse Benedikte og prins Richard. I dag er Nathalie blandt de bedste danske dressurryttere og har deltaget i flere mesterskaber, hvor hun har opnået fine placeringer.

I denne åbenhjertige fortælling kommer vi tæt på Nathalie som menneske og hendes hverdag med hestene. En hverdag, præget af slidsomt og seriøst arbejde i staldene og ridehallen, men også af kærlighed til hestene.

Journalist Vivi Sjøner skildrer Nathalies hverdag i staldene og på ridebanen, familiens opbakning, avlsarbejdet på Berleburg og prinsessens deltagelse i de store stævner, hvor nogle af verdens bedste dressurryttere mødes.

Min historie er historien om den bedste fodboldspiller nogensinde - fortalt af manden selv: Pelé!

Pelé voksede op i et fattigt kvarter i Sao Paolo i Brasilien. Barfodet spillede han fodbold med nabolagets rødder - med tantens sammenrullede strømpebukser som bold. Siden blev hans utrolige talent opdaget, og udstyret med et par spritnye fodboldstøvler indtog Pelé som stor dreng den lokale topklub, Santos. Siden fulgte en endeløs række af successer. Fra han som 17-årig i 1958 bragede igennem ved VM i Sverige, til han i slutningen af 1970'erne endegyldigt trak sig tilbage, har Pelé været en magisk figur på enhver fodboldbane. Karrieren bød på ubegribelige driblinger, fantastiske finter og 1281 mål!

Men Min historie er ikke kun fodbold. Pelé fortæller varmt om sin opvækst og om forældrenes støtte, han deler ærligt sine private op- og nedture med læseren, og han giver sit engagerede besyv med i forhold til politiske og sportslige udviklinger helt frem til i dag.

Mads Timm var 15 år, da de ringede fra Manchester United. Han var 17, da han fik debut i Champions League. Han trænede med Roy Keane og talte om smykker med Ronaldo. Men Mads Timm var ikke glad. Han blev ked af tilværelsen som professionel, og han blev træt af at spille fodbold. Rød djævel er en uortodoks sportsbiografi om den største fodboldstjerne, Danmark aldrig fik. Om en rødhåret dreng fra Odense, der blev håndplukket af Alex Ferguson til en fremtid i Manchester United. Om verdens største klub oplevet indefra, oppefra og ned. Om det dekadente liv som ung fodboldmillionær, i frit fald mellem småforbrydere og escortpiger. Om at ramme bunden i et ungdomsfængsel. Og om vejen hjem, til superligaen og landsholdet, hvor det gik op for Mads Timm, at noget er råddent på fodboldens førsteklasse.

Ulrik Wilbek fortæller i "Jeg var der selv" om sine mange år som landstræner i dansk kvindehåndbold – først de fem år for ungdomslandsholdet, hvor han første gang trænede de fleste af de spillere, som senere blev internationale stjerner – og dernæst de syv fantastiske år som træner for landsholdet.

Ulrik Wilbek fortæller om de forskellige slutrunder, om de mange sejre men også om nedturene. I "Jeg var der selv" genopleves alle de sindsoprivende kampe, hvor den halve befolkning sad på yderste kant af stole og sofaer, ikke mindst OL-finalen i Atlanta!



"Jeg var der selv" er fyldt med underholdende baggrundshistorier og sjove anekdoter – og Wilbek løfter også sløret for, hvorfor han holdt op som landstræner for kvinderne.

Ulrik Wilbek (f. 1958) er bedst kendt for sin rolle som landstræner i dansk herre- og kvindehåndbold. I 1990‘erne førte han et kvindelandshold, der få år før havde været på nippet til at blive nedlagt, til store sejre under VM, EM og OL. I 2005 kom turen til herrelandsholdet, som han trænede frem til 2014. Ved siden af trænerkarrieren har Wilbek også været aktiv i lokalpolitik i Viborg Kommune og skrevet flere bøger om ledelse og motivation.

Søren Ryge fortæller om det venskab, der kan opstå mellem mand og hund. I de 30 år, han har lavet fjernsyn hjemme fra sit hus og have, har hunden været med, ligesom Kvik altid var med grisehandleren i Matador. Hunden er simpelthen en del af dagliglivet.



Når Søren Ryge går ud, går hunden med, altid, hver dag, hele året. Sammen går de rundt i haven for at kigge og lytte og lugte. Mindst én gang om dagen går de en rigtig tur. Så snart YoYo hører ordet tur, farer den af sted, lykkelig. Danser af glæde. Hvorpå de går, altid samme rute, henad grusvejen, sidder lidt, kigger efter fugle og rådyr, tager et smut ind over marken og hen til åen. YoYo med snuden i jorden konstant. Hvis der har været en kat eller ræv forbi, registreres det omgående og er hele turen værd. Hunden er aldrig i snor, for den løber aldrig væk – ikke sådan rigtigt. Den kommer heller aldrig, når man kalder, men den kommer altid tilbage på et eller andet tidspunkt og har aldrig gjort andet end en kat fortræd.

Eddy Merckx gik direkte op på podiet, tog imod lykønskninger på vejen, tog imod blomsterne og gav podiepigerne et scenevant kys, da det pludselig lød over lydanlægget: ”Og vinderen af etapen er Ole Ritter!” Merckx blev fuldstændig paf og begyndte desorienteret at kigge til højre og venstre og sige, at det ikke kunne passe. Hans sportsdirektør stod foran podiet og råbte op mod mig: ”Merckx kan ikke tabe.” ”Det kan han åbenbart, for det gjorde han i dag.” Og så gik jeg op på podiet til Merckx, stillede mig foran ham, mens jeg med en drillende, løs hånd viftede ad ham: ”Kom, step ned.” Og det måtte han så gøre.