Søgeresultater: 24

I profil ligner Jes Høgh sig selv. Eller som man nu ser ud, når man kigger helt ind i kraniet på et scanningsbillede. Men fra en anden vinkel tog scanningen den skæbnesvangre dag 12. januar 2007 sig helt anderledes ud. En tydelig hvid plamage lod ingen tvivl tilbage om den blodprop i hjernen, der for altid skulle ændre den tidligere professionelle fodboldspillers tilværelse. Ramt af lynet, ud af ingenting, mens han lå mutters alene i en hotelseng i København.

Ved noget nær et mirakel reddede hans kone Kamilla, Jes Høghs liv. Fortællingen om en rask 40-årig mand, der bliver paralyseret, lammet og invalideret hen over natten er også historien om en fightervilje, der gav en professionel sportsmand sin førlighed tilbage. Med de omkostninger, der fulgte med. Alt har sin pris. Jes Høgh havde råd til at betale den økonomiske, måtte give slip på den følelsesmæssige.

Comeback til livet er beretningen om en fascinerende fodboldtilværelse i fanatiske omgivelser. Om at genfinde smilet og glæden i et enkelt golfslag. Om at vende tilbage til livet efter en tur helt ned på den mørkeste bund.

"Det er en både bevægende og barsk biografisk fortælling, der dog heldigvis varmer med sin skildring af en nødvendig stor fighter-vilje, som i sygdomsforløbet er mere påkrævet end nogensinde." - Carsten Güllich-Nørby, lektør.

Ingen lyrikere har som Benny Andersen i nyere tid formået at ramme lige ned i danskerne og danskheden med smukke, nærværende og lettilgængelige digte.

Selv fremstår digteren ofte ganske anonymt og næsten selvudslettende. Men bag det rolige, neutrale ydre lever en fascinerende historie fuld af musik, eventyr og kreativ kraft.

Benny Andersen medvirker selv i biografien, ligesom familie, venner og kollegaer i bogen også fortæller om deres syn på den folkelige digter. 
 

Lydbogen er indlæst af Torsten Adler

Bent Mejding har i løbet af sine 55 år inden for teatret været direktør for fem teatre og spillet omkring 150 roller fordelt på teater, tv, film og radio. Herudover har han iscenesat knap 100 forestillinger og oversat en lang række skuespil til dansk. En imponerende karriere, når man tager i betragtning, at han slet ikke ville til teatret. Han var udlært bogholder og var egentlig godt tilfreds med det, og han gik udelukkende til optagelsesprøve for ikke at skuffe sin dramalærer. Der var mere end 400 unge tilmeldt prøven, og man skulle kun bruge en mand og fem piger, så chancerne for at blive vraget var heldigvis store. Men det gik slet ikke, som han havde håbet: Han blev optaget på elevskolen og fast knyttet til Det Ny Teater. Så måtte han søge et års orlov fra bogholderiet.

Lydbogen er indlæst af Karsten Pharao.

Erindringer. Allan Olsen slog igennem med et brag i sit første møde med den danske offentlighed. Som 17-årig glarmesterlærling blev han spottet af filminstruktøren Morten Arnfred til rollen som Charly i “Mig og Charly”. Debutfilmen indbragte Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, men den tidlige berømmelse førte også til et liv i overhalingsbanen og alt for meget alkohol. Både mentalt og fysisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit liv. Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede og gik i Minnesota behandling. I dag – tretten år efter - er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke. I Et andet liv fortæller Allan Olsen ærligt om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø i København og om det både fantastisk spændende men også opslidende liv som skuespiller. Med stor selvindsigt beskriver han, hvilke enorme belastninger et ukontrolleret forbrug af spiritus medfører - ikke mindst når man befinder sig i en højspændt, egocentrisk verden, med løgn og forstillelse.

Om bogen skriver Ørum selv:

"Den skildrer en selvanalyse via drømme, som har strakt sig over ca. trekvart år, med anvendelse af en metode der i den jungianske psykologi kaldes "aktiv imagination". I modsætning til almindeligt dagdrømmeri og fantaseren drejer den sig om en viljebetonet fremkaldelse i vågen tilstand af mentale (drømme)billeder og tilstande, der skal tjene til en bevidstgørelse af ubevidste processer. Det sker med henblik på at fremme en personlighedsudvikling, der betegnes som individuation.

I forbindelse med aktiv imagination optræder ofte et fænomen, som C.G. Jung kaldte synkronicitet, dvs. at der sammen med de indre psykiske begivenheder indtræffer ydre, tilsyneladende "tilfældige" (akausale) hændelser, der opleves at indgå i en meningsfuld, retningsgivende sammenhæng med de indre.

Det er den bærende linie i bogen - sagt i tør korthed, men forhåbentlig levende virkeliggjort i skildringen.

Drøm og selvindsigt er Poul Ørums sidste bog, som han færdiggjorde kort før sin død i december 1997.

Poul Ørum (1919-1997) er født i Nykøbing Mors og var bl.a sømand, inden han i 1944 begyndte som journalist og kriminalreporter ved provinspressen og i København. Han debuterede som forfatter i 1953 og nåede inden sin død at offentliggøre 42 bøger. Poul Ørums forfatterskab, der omfatter romaner, noveller, digte, erindringer, debatbøger samt de populære Mørck og Ejnarsen-krimier, fremstår som et af de væsentligste og mest læste i efterkrigstidens Danmark.

Det skrev anmelderne:

"en fremragende dansk digter" - Jyllands-Posten

"Poul Ørums sidste værk er en gribende dyb og alligevel let bog fra en klog mand, der afklaret or roligt nærmer sig livets afslutning." - Aktuelt

Adda Ravnkilde - en af Det moderne Gennembruds store, kvindelige forfattere. Hun skrev på en ungdommelig og fuldt udviklet lidenskab; i løbet af tre år blev det til lige så mange manuskripter, inden hun sent på året 1883 valgte livet fra i en alder af bare 21 år.

Adda Ravnkildes romaner omhandler kvindelige hovedpersoner er trodsige og lidenskabelige og ligger langt fra den underkuede og selvdestruktive kvinde, som mange af hendes samtidige kvindelige forfatterkolleger yndede at skrive frem. I "En Pyrrhussejr", som nok er den mest programmatiske af romanerne, er kvindefrigørelsen på dagsordenen. Også romanen "Tantaluskvaler" rummer intellektuelle og stærkt erotiske dimensioner; Manden, der tager den kvindelige hovedperson fangen, er en letlevende libertiner, der pirrer den uskyldige kvinde og vækker hendes seksuelle længsel. Den purunge Adda Ravnkilde leverede med "Tantaluskvaler" tidens mest utilslørede skildring af den komplekse og stærkt tabuiserede kvindelige lidenskab.

Først med den nye kvindebevægelse i 1970'erne blev opmærksomheden igen rettet mod de glemte gennembrudskvinder. På universiterne begyndte man at genlæse de gamle forfatterskaber - først med henblik på en kønspolitisk rehabilitering af værkerne, senere ud fra en mere litterær afsøgning af det kvindelige formsprog.

I første omgang var det dog forfatteren Anne Marie Løn, der brød glemslen om Adda Ravnkilde og skrev denne fine biografi:" Adda Ravnkilde", der udkom første gang i 1980. Her læses liv og værk sammen, og på denne måde får Anne Marie Løn vægtet både det kønspolitiske og det eksistentielle motiv i Adda Ravnkildes værker.

"Jeg er faktisk ligeglad med, om vi vinder eller taber, bare jeg ikke skal på banen. Og jeg er bange for, at vi skal komme bagud, for så ville jeg nok skulle på banen ligesom mod Frankrig."

"Da vi fik overrakt pokalen, stod Flemming Povlsen og græd af lykke. Men jeg stillede mig bagerst sammen med de andre, der ikke havde spillet så meget eller slet ikke havde været på banen. Egentlig vil jeg bare hjem til hotellet, hvor jeg kunne føle mig tryg."

Sådan erindrer landsholdsspiller og målkonge Lars Elstrup Danmarks vigtigste fodboldkamp nogensinde: finalen mod Tyskland i EM i 1992, og de efterfølgende jubelscener og overrækkelsen af EM-pokalen i fotografernes blitzlys, da UEFAs præsident Lennart Johansson over stadionhøjttaleren udråber Danmark til "EUROPAMESTRE 1992". Det skulle bare overstås.

Lars Elstrup – Fra indersiden er den hudløse fortælling om et følelsesmæssigt turbulent liv, hvor lammende præstationsangst, tvivl og depression fylder livet på trods af en farverig, international fodboldkarriere og succes på landsholdet. I 1993 siger Lars Elstrup farvel til topfodbold og de autoriteter, han føler, tynger ham ned og definerer hans liv.

Han flytter ind i en skurvogn hos sekten Solens hjerte, hvor han prøver at finde en ny spirituel vej videre i sit liv.

Men Elstrups farvel til fodbold betyder ikke farvel til de dæmoner, der plager ham. Samtidig havner han på forsiden af formiddagsaviserne pga. sine happenings – udråbt som ’gak’.

Den første bog nogensinde om den folkekære midtbanespiller på dynamitlandsholdet i 1980´erne - Frank Arnesen - som i dag er med til at trække i trådene i én af verdens største, rigeste og mest ambitiøse fodboldklubber, Chelsea F.C. Som 17-årig debuterede Arnesen på Fremad Amagers førstehold og to år senere blev han solgt til berømte Ajax Amsterdam sammen med sin ven, Søren Lerby. Herfra videre til spanske Valencia F.C., hvor han - som én af Europas mest lovende offensive midtbanespillere - blev bremset af en alvorlig knæskade. Fejlbehandling satte ham ud af spillet i et år og truede en strålende landsholdskarriere i de år, hvor en vis Sepp Piontek var ved at opbygge et hold i verdensklasse. Via belgiske Anderlecht, med fire andre danskere på holdet (bl.a. Morten Olsen og Per Frimann), kom den overalt så populære spiller igen på benene, og blev - imod alle odds - et lysende midtpunkt i dansk fodbolds guldalder ved EM 84 og VM 86, hvor Frankieboy ikke kun brillerede med sine eksplosive ryk mod baglinjen og pragtafleveringer, men også sang for på en af årtiets største danske schlagere, RE-SEPP-TEN. Spillerkarrieren sluttede brat og tragisk i maj 1988, kort før Arnesens nye klub PSV Eindhoven skulle spille Europa Cup-finale og Danmark deltage i EM 88 i Vesttyskland. Endnu en gang knækkede ´glasbenene´ sammen under ham, og denne gang så alvorligt at støvlerne måtte lægges på hylden.

Ove Sprogøe var gennem sin 50 år lange karriere en af Danmarks absolut mest populære skuespillere. Han blev folkeeje i rollen som Egon Olsen i Olsen-Banden og som dr. Hansen i Matador, men han er kendt for meget mere end det. Ove Sprogøe mestrede alt fra det lette og muntre rollefag på film som i Ved Kongelunden til det mere alvorlige i Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig. På teatret spændte hans repertoire fra Nøddebo Præstegård over klassiske stykker af Holberg og Molière til Becketts absurde teater, foruden oplæsning, revy, tv-satire og alt det andet. I alt nåede han at medvirke i 159 film og mere end 130 teaterstykker. Ove Sprogøe var samtidig et af branchens mest private mennesker. Han værnede om sit familieliv og åbnede så godt som aldrig sit hjem for offentligheden. For første gang kommer nu den samlede historie om den folkekære skuespillers liv på film og teater og bag hjemmets fire vægge, baseret på et omfattende kildemateriale og mere end 90 nye interviews med den nære familie, private venner samt en perlerække af dansk film og teaters største navne.

Leif Plenovs bog om Buster Larsen er en gribende og medrivende skildring af den fattige københavnerdreng, der blev Danmarks populæreste skuespiller - og holdt sig på toppen gennem mere end 60 år.

Buster Larsen begyndte 8 år gammel som drengeskuespiller ved Politikens Børneteater og blev dernæst barnestjerne ved Nørrebros Teater, hvor han 12 år gammel fik sin scenededbut i 1932 i "De to slips".

I årene 1959-1961 blev Buster Larsen umådelig populær i en af de største tv-succeser overhovedet - "Cirkus Buster", hvor han både spillede klovn og den rare cirkusdirektør, som kommer i økonomiske vanskeligheder. Han var selv vild med cirkus og rejste i flere sæsoner sammen med Cirkus Benneweis og efter at TV-udsendelserne sluttede i 1961 var han direktør for det omrejsende "Cirkus Buster".

Udover teater- og revykarrieren nåede han at medvirke i langt over 50 spillefilm. Han debuterede som barnestjerne i filmen "De blå drenge" fra 1933. Derefter gik det slag i slag. Hans sidste filmroller blev som vicevært i "Krumme"- filmene fra 1991 og 1992.

Elsket folkekær skuespiller blev han også gennem satireprogrammet "Hov Hov", hvor han optrådte som den vrede velfærdsdansker i Knud Poulsens "Lortelands-monologer". Han lavede fantastiske parodier på Cleo, John Price, Simon Spies, Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen. Leif Panduro gav ham i 1968 en af hans bedste roller i TV-spillet "Farvel Thomas". Men sin allerstørste succes høstede han som den godmodige og joviale grisehandler Oluf Larsen i TV-serien "Matador".

Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil.

Skriv effektivt, skriv med glæde. Lydbogen er for dig, der har brug for at skrive mere og bedre.

En morgen i marts 1981 blev skuespilleren Preben Kaas fundet druknet i Københavns Havn. Han blev kun 50 år gammel, men havde selv valgt at sætte punktum for sit bevægede liv, der var præget af svimlende succeser og pinefulde fiaskoer, af store penge og økonomisk ruin, svigt og brudte ægteskaber. Preben Kaas brød igennem i begyndelsen af 1960’erne som komiker på ABC-Teatret – sammen med Jørgen Ryg – og samtidig var han stjerne i en lang række populære danske film. Hurtigt blev det dynamiske og charmerende multitalent en magtfaktor i dansk underholdning, men succesen sled på ham, og en dag var festen pludselig forbi. Journalisterne Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten skriver den hidtil ufortalte historie om Preben Kaas. En dramatisk fortælling om et sammensat menneske, hvis mørke sider kastede lange skygger ind over hans privatliv. En række personer, der var helt tæt på Preben Kaas medvirker, blandt andre hans sidste hustru Lisbet Dahl, ligesom også sønnerne Jeppe Kaas og Nikolaj Lie Kaas fortæller om deres far.