Søgeresultater: 74

Leg er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Alle vi kedelige voksne leger også. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at være flov over vores legesyge ifølge Marc Malmdorf Andersen, højtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprøve det ene skøre påfund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan også få kærligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at gå stille med dørene med, når det tilmed er smadderskægt.

Bo Hamburger er kun 18 år gammel, da han første gang ser ældre cykelryttere sidde ved middagsbordet og stikke sig med deres kanyler. Hans reaktion er, at det åbenbart er det, der skal til, og som den dedikerede elev, han er, begynder Bo Hamburger straks at sprøjte sig med magnesium. Derfor er skridtet heller ikke så stort, da han i 1995 beslutter sig for at benytte EPO, hvad han med få pauser gør i resten af sin karriere. Med dopingen følger løgne, brudte venskaber, retssager, og som nettet strammes efterhånden også daglig stress og paranoia – og efter karrieren depression. Men også sejre, som fremkalder en følelse, ”der er federe end den vildeste kokainrus”. HAMBURGER UDEN FILTER handler ikke bare om en cykelkarriere, men tegner også et nærgående portræt af dagligdagen for en verdensatlet, der ifølge Bos egen jobbeskrivelse betød, at ”jeg skulle huske at spise mindre, jeg skulle huske at træne, jeg skulle huske at få massage, og jeg skulle huske at tage EPO.”

Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun tager læseren med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold.
Just follow all the others … Med sin far ved hånden dukkede den danske dreng Morten op fra Seven Sisters-stationen i London en augustdag i 1976. De skulle til White Hart Lane og se Tottenham mod Middlesbrough og var så uerfarne, at de måtte spørge om vej til stadion.
Sådan er det ikke længere, for som fodboldekspert og kommentator blev de engelske stadioner Morten Bruuns arbejdsplads. Som han har elsket med den samme barnlige fascination som den dag, han så sin første kamp. 11 år gammel. Han elskede spillerne, stemningen, sangene, hele den kultur og historie, der gør engelsk fodbold unik.
Det er derfor, han har skrevet denne bog. For at dele ud af sine oplevelser. For at tage læseren med til de store scener i London, Liverpool og Manchester. Men også til de små. Til regnbuebyen Brighton i syd. Til de kuldsejlede kulminebyer i nord. Til de glemte storklubber i Sheffield og Birmingham. Til tipsfodboldens vugge i Wolverhampton. Og selvfølgelig til London, Mortens yndlingsby i hele verden, hvor det hele begyndte. Læserne kommer med til de store derbies, de bitre nedrykningsslag og pokal finalerne. De er med på togtur over de bløde bakker i Yorkshire og ned i de overfyldte undergrundstog til Wembley. Og de er ikke mindst med på 48 forskellige stadioner og møder alle de forskellige fodboldkulturer i England. Kort sagt: Turen går til engelsk fodbold. Og læseren skal med. Hele vejen rundt.

Are Kalvø har gennem årene mistet sine venner til hytter og vandrestier i det norske fjeld. Han aner ikke, hvad det går ud på, men problemet har nået et uoverskueligt omfang. Gode venner, som før tog med på bar, er begyndt pludselig at tage i fjeldet, dele billeder af skispor og i fuld alvor ytre ting som: "Det er i mødet med naturen, man forstår, hvor lille man er." Kalvø rejser op på fjeldet for at få sine venner og sit gamle liv tilbage. Hyttebog fra helvede er en virkelig sjov og lille smule vred bog om, hvorfor de fleste naturelskere er så mærkelige. Hvad i al verden er det egentlig, som foregår ude i naturen og inde i hytterne? "Den mest befriende og morsomme bog, jeg længe har læst . Dette er uden tvivl den bedste bog, Norges morsomste mand har skrevet indtil nu." - Aftenposten

"Jeg så igen på uret; det var nu en time siden, vi sidst havde hørt skud. Vi var sikre på, at skuddene kom fra et sted øst for Mohanasletten og følte os overbevist om, at krybskytterne denne gang havde dummet sig. Vi havde ventet i 2 dage, og selvom lyden af skud på den stille savanne kunne høres mindst 30 kilometer væk, mente vi, at vi kunne finde gerningsmændene."



Lars Ørlund deler ud af sine usædvanlige og spændende oplevelser fra sin tid som safarileder, storvildtsjæger og journalist i Afrika. Bogen beskriver indgående hans deltagelse i arbejdet mod krybskytteri og de til tider voldsomme metoder, der må tages i brug for at stoppe den grusomme rovdrift på naturen. Bogen fortæller om Afrika på godt og ondt og om afrikanernes mange facetter set gennem en erfaren eventyrers øjne. Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Grønland er kendt for sine slæder og slædehunde, der gør det muligt at rejse gennem det sne- og isfyldte landskab. I bogen "Slæderejser i Grønland" guider den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard læseren til de bedste byer og steder at besøge i Grønland, hvis man har besluttet sig for en slæderejse. Han giver desuden praktiske tips om udstyr, kulde og kuldeskader og fortæller detaljeret om Grønlands kultur og befolkning. Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.

Digter og præst Kaj Munk spillede en stor rolle under besættelsen; så stor at den kostede ham livet. Eftertiden har været splittet i deres opfattelse af Kaj Munk, og særligt omstændighederne omkring hans mord i 1944 har været genstand for megen spekulation.



På baggrund af politirapporter kortlægger Bjarne Nielsen Brovst mordet på Kaj Munk og den efterfølgende opklaring og fortæller samtidig historien om en af danmarkshistoriens mest omstridte karakterer. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Johanne Luise Heiberg er en af dansk histories vigtigste kulturikoner. I sit berømte memoireværk fortæller hun om rejsen fra en opvækst i en fattig københavnerfamilie til sin status som anerkendt skuespillerinde og kulturperson. Det er en unik historie om et usædvanligt liv for en kvinde i 1800-tallet, der lykkedes i at skabe sig et helt andet liv end det hun kom fra. Hun udtrykker i værket en række kontroversielle meninger om magtfulde danskere i sin samtid, hvorfor hun ønskede først at få udgivet sine erindringer efter sin død. Udgivelsen skabte stor furore, og Johanne Luise Heiberg formåede således at skabe drama i kulissen selv efter hun var lagt i graven. Dette er tredje bind af fire. Johanne Luise Heiberg (1812-1890) var en dansk skuespillerinde, dramatiker og forfatter. Hun voksede op under fattige kår i datidens København, men formåede at stige til tops i den danske kulturelite og var fra 1826 - 64 den mest benyttede skuespillerinde på Det Kgl. Teater. Siden arbejdede hun som sceneinstruktør og skribent. Særligt produktionen af breve har fundet deres vej til eftertiden. Johanne Luise Heiberg var en feteret skuespillerinde og nogle af romantikkens største forfattere og digtere skrev stykker med henblik på hende i hovedrollen. Blandt andet kan nævnes Johan Ludvig Heiberg, Adam Oehlenschläger, H. C. Anders og Henrik Hertz. Men Johanne Luise Heiberg gik ikke af vejen for selv at skrive en række vaudeviller og lystspil, der blev voldsomt populære hos publikum.

Thomasine Gyllembourg er i vore dage mest kendt for sin skilsmisse fra den landsforviste P.A. Heiberg og som mor til Johan Ludvig Heiberg. Men hun er også en af vores første store kvindelige forfattere, og med sine anonymt udgivne "Hverdagshistorier" lagde hun grunden for den realistiske familiefortælling i Norden.
Klaus P. Mortensen fortæller i "Thomasines oprør" historien om et forfatterskab, der har været med til at vende op og ned på kønsroller, følelsesliv og familieformer i Danmark. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

"Alle der har haft en særlig læseoplevelse kan huske hvor de har haft den. Teksten findes aldrig alene, der er også stedet hvor man læste den, og hvem man var da man gjorde det. Læsningen sætter sig i kroppen og forbinder den med stedet i erindringen; Læsestedet. Et læsested er et kort stykke prosa, en erindringstekst, der har med den særlige læseoplevelse at gøre. Den er en undersøgelse af forholdet mellem litteraturens stemme og stedets betydning. Det er litteraturkritik, poetik og rejsefortælling. Et sidelæns selvportræt og meget andet." Martin Glaz Serup (f. 1978) har udover "Læsesteder" udgivet digte, børnebøger og kritik. Hans bøger er udkommet eller er på vej i 8 lande. Han er modtager af Michael Strunge-prisen. Københavns Universitets Guldmedalje og Statens Kunstfonds Treårige arbejdsstipendium.

"Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."
Sådan indledes "Hvorfor skriver jeg?" I denne tekst beskriver Karl Ove Knausgård, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det: "Jeg er nødt til at komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig", skriver han.
"Hvorfor skriver jeg?" er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk "Min kamp".

Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans bøger er udgivet på 36 sprog, og han er blevet tildelt en række store litterære priser, blandt andet Kritikerprisen, Brage-prisen, Gyldendalprisen, Die Welts litteraturpris, Wall Street Journal’s Innovator Award for Literature, Sunday Times Award for Literary Excellence, Austrian State Prize for European Literature og Svenska Akademiens nordiske pris samt H.C. Andersen-prisen.

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv. Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.