Søgeresultater: 7

Jorden rundt på stolte skibe. Ophold i eksotiske havnebyer. Fødsler i høj sø. Kvinde om bord er beretningen om de kaptajnsfruer, der i 1800-tallets anden halvdel sejlede på langfart med deres mænd. Det er en bog om kærlighed, kønsroller og kvindeidealer. Om den betydning, globaliseringen fik for en række ret almindelige kvinder, der skiftede dagligdagen i Aabenraa og Sønderborg ud med årelange sørejser til Buenos Aires, Cape Town, Singapore og Hongkong. Kvinde om bord fortæller en for de fleste ukendt historie, som nuancerer den traditionelle søfartshistories stereotyper og giver et nyt og feminint perspektiv på dansk søfart. Flere af kvinderne førte dagbog undervejs, og deres dagbøger er forfatterens vigtigste kilder. Mikkel Leth Jespersen (f. 1977) er historiker, ph.d. og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland. Han har bl.a. været medforfatter og redaktør på tobindsværket Sønderjysk søfarts historie (2021) og skrevet Dronningen griber magten (2022).

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

I dag er strøget i mange byer mennesketomt, og shopping henlagt til megacentre og nettet. I middelalderen og helt frem i 1800-tallet var torvet et naturligt samlingspunkt for handel og liv. Her solgte bonden korn og flæsk, og købmanden præsenterede fristende luksusvarer fra fremmede himmelstrøg. Byer angiver ofte og med stor stolthed regenter som deres officielle grundlæggere. Især Erik af Pommern er kendt som bystifter og manden bag købstædernes monopol med sin kanoniserede købstadsforordning fra 1422. Men det var ikke kongers kolde dekreter, der skabte og udviklede bysamfundene. Handel, håndværk og borgernes eget styre var mindst lige så afgørende kræfter i den urbane udvikling.

I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.

Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.

Virksomheders voksende antal målings- og kontrolinstanser slider på den tillid, som binder vores samfund sammen og i sidste ende skaber de bedste resultater for danske virksomheder. Hvad end systemerne kaldes trivselsmåling, KPI’er, tilfredshedsundersøgelser eller performance-management, gør de ofte mere skade end gavn, fordi de reducerer en lang række ledere til administratorer og skaber en illusion om, at ledelse kan udøves med Excel-ark og digitale værktøjer. Det kan ledelse ikke – særligt ikke i krisetider, hvor medarbejderne er pressede, og dit følgeskab i endnu højere grad afhænger af din evne til at forstå deres situation. Løsningen er naturligvis kompleks, men starter nedefra som en form for civil ulydighed samt en forståelse af, at ledelse er en social proces. Bogen henvender sig til mellemledere i store og små virksomheder i alt fra produktionsdanmark til organisationer i det offentlige og private. Det er de ledere, der leder og bliver ledt, og som udgør det klart største ledelseslag i Danmark.