Søgeresultater: 15

CHAMPAGNE er et af verdens stærkeste brands. Gennem flere end hundrede år har den gyldne festdrik med de blide bobler været tilbedt af kongelige, statsmænd, skuespillere og sportsstjerner. I dag har folket imidlertid taget elitens festdrik til sig – ikke mindst i Danmark, hvor salget det seneste årti er næsten fordoblet. CHAMPAGNE er i dag store huse og big business, men det er også en vin, der ligesom alle andre vine er lavet på druer fra forskellige terroirer. De seneste år har den nye generation af små uafhængige producenter med deres karakterfulde håndværkschampagner netop sat fokus på, at champagne er en vin i sin egen ret, som ikke kun bør nydes til nytår, men året rundt – og meget gerne i forbindelse med mad, også når der ikke lige er østers og kaviar på menuen. SØREN FRANK har i et par år gennemtrawlet Champagne og guider på sin vanlige grundige og medrivende facon læseren gennem regionen.

Er du træt af ordet disruption? Så kald det i stedet for jordbærtærte, sommerferie eller noget andet, du virkelig holder af. Lad os droppe slagsmålet om det konkrete ord og i stedet lytte højere til potentialet i den udvikling og verden, vi er en del af.

Denne lille bog er en konkret og jordnær guide til disruption. Bogen stiller skarpt på, hvad begrebet egentlig vil sige, og den kommer ind på de teknologier, vi kan få glæde af i fremtiden. Derudover kommer Disruptionbogen med bud på, hvordan man gør disruption simpelt i sin organisation samt hvilke forskellige måder, der findes i forhold til at disrupte og innovere virksomheder og forretningsmodeller på.

Disruptionbogen er oplagt læsning for ledere, forretningsudviklere, HR-medarbejdere samt for iværksættere og alle andre, der arbejder med fornyelse og forandring.

Natten mellem den 27. og 28. september 1994 befandt danskere Morten Boje Hviid sig på færgen Estonia, der forliste under en storm på Østersøen og trak 852 med sig i dybet. Morten Bøje Hviid overlevede som en af de få forliste. Men overlevelsen kom med en pris.



I "Jeg ville overleve" beskriver Morten Boje Hviid, hvordan han kæmpede sig tilbage til hverdagen efter katastrofen.

Morten Boje Hviid (f. 1966) er en dansk socialdemokrat og politisk rådgiver. Morten Boje Hviid er oprindeligt uddannet fra Roskilde Universitet og har været ansat ved både Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Forsvarsministeriet.

Morten Boje Hviid overlevede Estonia-forliset.

SPIONERNE DER KOM IND MED VARMEN er historien om den kontroversielle gasledning Nord Stream og om, hvordan Vladimir Putin og en gruppe tidligere KGB- og Stasiagenter bestak, overvågede og afpressede politikere helt op på statsministerniveau i Sverige, Finland, Tyskland og Danmark og om en proces, hvor de selvsamme politikere lod sig købe af russerne for at opnå politisk eller personlig succes og vinding.Bogen dokumenterer også, hvordan Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og andre vestlige politikere kamuflerede en tvivlsom geopolitisk proces som en sikker varmeforsyning til vesteuropæiske husholdninger. Og med en omfattende research og indsamling af oplysninger fra både åbne og lukkede kilder giver den samtidig et sjældent indblik i Putins tidlige liv i Sankt Petersborg og som spion i Østtyskland og i, hvordan han stadig trækker på forbindelserne fra dengang.Jens Høvsgaard (født 1956) er forfatter og undersøgende journalist. Han er hædret med flere priser og blev i 2006 nomineret til Danmarks fornemste journalistpris Cavlingprisen for sit arbejde med at afdække handel med kvinder og børn til prostitution. Han arbejde resulterede også i bogen Solgt til sex. Hans bog Det koster et kongerige fra 2012 fik stor opmærksomhed og var blandt andet medvirkende til, at det norske kongehus ikke længere modtager sponsorgaver og tjenesteydelser fra det private erhvervsliv. Jens Høvsgaard har arbejdet for en lang række danske og udenlandske medier, blandt andre TV2 og CNN, og er desuden en meget benyttet foredragsholder.

Hvordan fyrer man flere hundrede mennesker og fortæller dem samtidig, at der er brug for, at de arbejder over om aftenen? Hvorfor bør man droppe sin karriereplan, hvis man vil nå til tops? Og hvordan får man et godt liv, selvom man aldrig finder den perfekte balance mellem arbejde og privatliv?I halvandet år har Rasmus Ankersen fulgt 25 topledere, blandt andre Anders Fogh Rasmussen, LEGO-topchefen Jørgen Vig Knudstorp, cykelbossen Bjarne Riis, filminstruktør Lone Scherfig, biskop Jan Lindhardt og mange flere. Her fortæller de brutalt ærligt om deres erfaringer med fyringer, ansættelser, karriereplaner, magtkampe, primadonnaer og værdier.

Jesper Buch sad i 2000 i Oslo og havde lyst til en pizza. Han ledte efter et pizzeria på nettet, men forgæves. Det fødte ideen til det, der senere blev Just-Eat.dk. Utallige timer i en pizzalugtende Toyota Sports Van, et konstant pres og en medfødt iværksætterånd førte ham sammen med sit hold gennem både op- og nedture, og da han 10 år senere solgte sin andel af selskabet, var Just-Eat en international kæmpesucces i milliardklassen. Jesper fortæller uden filter om en hæsblæsende ungdom, et opgør med sin alkoholiserede far og historien om Just-Eat. Gennem fortællingen om Just-Eat og dens helt særlige succes-stemning videregiver han sine bedste råd til andre iværksættere. Fra hvordan man knuser konkurrenter og til at måtte overdrage styringen til en ny direktør efter otte år stort set uden en fridag. Om motivation, vilje og venskab. Whatever it takes.

AKUT KRISEHJÆLP TIL CHEFEN I MIDTEN. Det er ikke altid lige nemt at være mellemleder. Rollen er på én gang uundværlig og ulidelig. Mellemledere befinder sig som en lus mellem to negle, klemt mellem det øverste ledelseslag og medarbejderne i forsøget på at gøre begge parter tilfredse. De fokuserer på opgaver, der er unødvendige, og bruger deres tid forkert. De tør ikke træffe beslutninger. De er bange for at tage den nødvendige svære samtale med den medarbejder, der måske for få måneder siden var en god kollega og ven. Og de er for dårlige til at udfordre deres øverste chefer. Som mellemleder skal man både kunne lede nedad og opad. Mellemledere har akut brug for hjælp! Igennem bogens eksempler, interviews med erfarne ledere og konkrete gode råd bliver du klædt på til rollen som chefen i midten.

Beskyttet af bevæbnede livvagter har journalisterne Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe mødt og interviewet piraterne, de prostituerede, khat-sælgerne, bagmændene og piratenkerne i Somalia. De har været på piratjagt med det danske krigsskib Esbern Snare og fulgt de danske marinesoldater på tæt hold. De har mødt tidligere gidsler, politikere, forskere, skibsredere, militærfolk og mange andre for at trænge helt ind bag myterne om piraterne.

Hvordan er det med personligheden? Betyder den overhovedet noget for det at få stress? Eller har den en lille finger med i spillet? Nogle reagerer hurtigt og stærkt på bestemte typer af pres, mens andre ikke lader sig påvirke af selvsamme. Alle vil dog have en grænse for, hvornår pres fører til stress, men det er meget forskelligt, hvornår hver enkelt bukker under. Forandringer synes at være kommet for at blive og det i et tiltagende tempo. Med dette moderne arbejdsvilkår in mente er det gavnligt, hvis ikke direkte nødvendigt, at lære egne grænser at kende. Lære at sige fra i tide og justere på ressourcer, tid og deadlines, så det er muligt at klare jobbet uden at give køb på personlig eller faglig integritet. De fleste vilkår kan justeres og ens egen tilgang til dem ligeså – enhver er forpligtet til at påtage sig dette ansvar. Ingen bør finde sig i det urimelige, men i stedet søge det rimelige. Og nok så vigtigt bør det på arbejdspladsen foregå i dialog mellem ledere og medarbejdere, så der kan reageres i tide – før kollapset sker.

Design er mere end en pæn stol eller en praktisk pumpe. Design er mere end et produkt. Design er også en tilgang til innovation, som virksomheder og organisationer (private som offentlige) kan bruge til at skabe nye løsninger. Christian Bason viser, hvordan ledere kan bruge design til at igangsætte meningsfuld forandring i organisationen og skabe nye og mere konkurrencedygtige produkter, services og forretningsmodeller.

Det vrimler med gode eksempler på, hvordan designmetoder har løst relevante problemer for offentlige og private organisationer i Form fremtiden.

Hos Coloplast betød en proces baseret på designresearch, at man gik fra at designe stomiposer til ”patienter” til at designe stomiposer til mennesker. Virksomheden ændrede udseendet på deres stomiposer, og mindskede dermed markant stigmatiseringen af deres brugere.

Rekrutteringsvirksomheden Moment brugte designmetoder til at udvikle og teste en ny og uprøvet for-retningsidé og skabte på kun få uger grundlaget for etablering af en ny og succesrig virksomhed.

I Adelaide i Australien var antallet af tvangsfjernelser af børn stigende i en årrække. Et projekt blev søsat for at ændre udviklingen – og designværktøjer blev brugt til at afdække problemerne fra de udsatte familiers perspektiv. Det resulterede i en helt anden løsning, end myndighederne havde forestillet sig.

Form fremtiden illustrerer seks typer ledelsespraksis, som er afgørende for at engagere sig succesfuldt med design.

Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besøgende på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne præstere. Utrættelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smør og konservesdåser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre så det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mænd bruge de lange vinteraftener på, når de kunne købe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen på en måde, som udstillingsgæsterne i 1888 ikke kunne forestille sig.