Søgeresultater: 41

Jorden rundt på stolte skibe. Ophold i eksotiske havnebyer. Fødsler i høj sø. Kvinde om bord er beretningen om de kaptajnsfruer, der i 1800-tallets anden halvdel sejlede på langfart med deres mænd. Det er en bog om kærlighed, kønsroller og kvindeidealer. Om den betydning, globaliseringen fik for en række ret almindelige kvinder, der skiftede dagligdagen i Aabenraa og Sønderborg ud med årelange sørejser til Buenos Aires, Cape Town, Singapore og Hongkong. Kvinde om bord fortæller en for de fleste ukendt historie, som nuancerer den traditionelle søfartshistories stereotyper og giver et nyt og feminint perspektiv på dansk søfart. Flere af kvinderne førte dagbog undervejs, og deres dagbøger er forfatterens vigtigste kilder. Mikkel Leth Jespersen (f. 1977) er historiker, ph.d. og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland. Han har bl.a. været medforfatter og redaktør på tobindsværket Sønderjysk søfarts historie (2021) og skrevet Dronningen griber magten (2022).

Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sidste danske Kinafarer forlod Canton i 1834. I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sejlet mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porcelæn og silke til Europa og velstand til kongens riger. Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kulturmøde og erhvervseventyr, der næppe siden er set mage til i danmarkshistorien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes velstand samt binde netværk sammen på tværs af kloden. Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København fortæller historien om de mennesker i Danmark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fascinationen af den forunderlige kinesiske verden.

Danmarks redningshelikopter og de mennesker, der betjener den, spiller en livsvigtig rolle i både ind- og udland. Denne bog giver et unikt indblik i de dramatiske missioner, helikopteren og dennes besætninger er involveret i. “Ground extraction – ground extraction,” lød det fra højttalerne på basen. Det var sort nat, og jeg befandt mig i Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan. Jeg var klarmelder på en EH101 Merlinhelikopter, som var udstationeret på mission i landet. Sådan begynder en fortælling i Merlin – oplevelser på danske vinger. Bogen indeholder historier fra flere end 50 kvinder og mænd; piloter, læger, klarmeldere, reddere, teknikere, systemoperatører m.v., der til daglig arbejder med flyvevåbnets troppetransport- og redningshelikopter, Merlin. Alle bidrager med deres egne oplevelser om missioner – fra en redningsaktion i Præstø Fjord til en havareret helikopter i Afghanistan. Bogen giver således et unikt indblik i arbejdet på ’den flyvende skadestue’ og er desuden rigt illustreret med fantastiske fotografier. Forfatternes honorar går ubeskåret til Soldaterlegatet, der støtter civile og militært personel, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under udsendelse i internationale missioner.

Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde, presset fra de store globale tech-virksomheder bliver stærkere år for år og rykker ved alle velkendte strukturer. Det betyder helt nye spilleregler for den måde, vi driver og leder virksomheder på.
Den 4. industrielle revolution er fremtiden – og den er her allerede.
I en digital tid skal der tænkes og handles helt anderledes, uanset om vi taler forretningsudvikling, markedsføring eller ledelse. Fremtiden er fælles. Og lederen er ikke længere alvidende.
Denne bog giver en tankevækkende historielektion i den digitale revolution, vi befinder os midt i, og forklarer, hvordan den har skabt en helt ny økonomi. Og det er bogens påstand, at nøglen til succes i denne digitale økonomi ikke kun er betinget af teknologi og digitalisering, men i høj grad også af vores menneskelighed og evne til at forstå og samarbejde med andre. Danske virksomheder anno 2020 skal turde eksperimentere og fejle, insistere på netop menneskeligheden – og her har vi i Danmark nogle af de bedste forudsætninger.
Vi skal udfordre os selv og vise, at vores sårbarhed er konstruktiv. Så vil den særligt danske anti-autoritære ledelsesstil og relation mellem leder og medarbejdere styrke skabertrangen i virksomhederne.
Bogen har forord af Lars Sander Matjeka, CEO Aller Media, og efterskrift af Torsten Jansen, associeret partner i LEAD Agency.

Med fokus på succesfulde millionvirksomheder, som ikke i forvejen er de mest kendte og velbeskrevne i den bredere offentlighed, har Gert Rune talt med ejere og nøglemedarbejdere hos virksomheder, der har vækstet de sidste ti år, og forsøgt at finde frem til formlen for deres succes. I vidt forskellige brancher drejer det sig om iværksættere med en helt særlig passion for deres produkt. De elsker konkurrence, kæmper for at vinde og nægter at give op. Det er ledere og medarbejdere som er risikovillige, omstillingsparate og har fokus på innovation, kundebehov og medarbejderpleje. De får implementeret og eksekveret deres handleplaner med kreative løsninger, tænkt anderledes længere end de fleste, og de giver deres kunder mere, end de forventer. Ledere og ejerledere i SMV’er har brug for rollemodeller, for daglig ledelse i en SMV er langt fra de bonede gulve i de store virksomheder, og Gert Runes vision med bogen er at levere indsigt og inspiration, der kan skabe vækst, velfærd og arbejdspladser i SMV-Danmark. Bogen er skrevet af Gert Rune i samarbejde med forfatter Dennis Drejer, der blandt mange titler har lagt pen til Jæger – i krig med eliten om Thomas Rathsack og Jeg dør kun en gang om Dennis Knudsen. Gert Rune er iværksætter, konsulent og foredragsholder og har en passion for at motivere sine medmennesker til at nå deres mål. Med sin baggrund som bankmand, Mærsk-ansat og virksomhedsejer har han draget landet rundt og været på besøg hos diverse branchevindere blandt virksomheder (SMV), som har formået at vækste. Gert Rune har de seneste 12 år holdt mere end 700 foredrag og workshops i over 200 virksomheder. Han er den første etbenede dansker, der gennemførte en ironman – den fortælling er udgivet i selvbiografien Fra knoglekræft til ironman.

Fortællingen om SAS' vej fra verdensberømmelse til overlevelseskamp. Der var ingen grænser for, hvad der kunne lade sig gøre for SAS i de første årtier. SAS fløj som de første i faste ruter over Nordpolen til byer som Los Angeles og Tokyo og blev kåret som verdens bedste. Så længe selskabet havde monopol på de lukrative flyvninger, var alt fryd og gammen. De ansatte havde forrygende vilkår og leverede til gengæld en service i særklasse. Alle var glade, ikke mindst hovedaktionærerne - de tre skandinaviske landes regeringer. Men med tiden udviklede statsejerskabet af SAS sig til en hæmsko for selskabet, og da først monopolet på luftfarten blev brudt, var selskabet ude af stand til at få gjort op med alt for voldsomme omkostninger. I efteråret 2012 - næsten 20 år efter monopolbruddet - stod SAS på konkursens rand, og først da lykkedes det at få gjort op med historisk belastende overenskomster. Men spørgsmålet er, om det brutale opgør med fagforeningerne har skadet forholdet mellem ledelsen og de ansatte så meget, at tilliden ikke kan genoprettes, og den særlige SAS-ånd dermed er død? Bogsinglen her bygger på interviews med en lang række centrale personer i og omkring SAS. For at komme så tæt som muligt på sandheden har alle haft mulighed for at medvirke anonymt. Bogens forfattere, Søren Springborg og Jakob Ussing, har gennem flere år fulgt SAS tæt som erhvervsjournalister på Berlingske Business, og de var med til at løfte sløret for SAS' redningsplan i løbet af efteråret 2012.

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

I dag er strøget i mange byer mennesketomt, og shopping henlagt til megacentre og nettet. I middelalderen og helt frem i 1800-tallet var torvet et naturligt samlingspunkt for handel og liv. Her solgte bonden korn og flæsk, og købmanden præsenterede fristende luksusvarer fra fremmede himmelstrøg. Byer angiver ofte og med stor stolthed regenter som deres officielle grundlæggere. Især Erik af Pommern er kendt som bystifter og manden bag købstædernes monopol med sin kanoniserede købstadsforordning fra 1422. Men det var ikke kongers kolde dekreter, der skabte og udviklede bysamfundene. Handel, håndværk og borgernes eget styre var mindst lige så afgørende kræfter i den urbane udvikling.

I "Hard-Kåre" fortæller en af landets mest succesrige topchefer for første gang om sin bemærkelsesværdige karriere. Tilnavnet har Kåre Schultz fået for sin indstilling til at møde udfordringer og skabe vækst. Han er en problemknuser, der står bag opsigtsvækkende resultater hos medicinalgiganterne Novo Nordisk, Lundbeck og israelske Teva. Han har også trukket overskrifter, da han modtag Danmarkshistoriens største gyldne håndtryk, og da han fyrede 14.000 ansatte for at redde Teva og satte et helt land på den anden ende.
Biografien giver et interessant indblik i en stålsat kapitalist med mange nuancer. Kåre Schultz fortæller i et direkte sprog om definerende øjeblikke, barske beslutninger og de råd og regler, der har givet ham succes. Kåre Schultz (f. 1961) er erhvervsmand. Han har været topchef i Novo Nordisk, Lundbeck og senest for Teva Pharmaceutical Industries. Han har haft bestyrelsesposter hos Royal Unibrew og Lego. Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til en lang række anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre bestselleren "One Dollar Man".

I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.

Sandsynligheden for at møde en CEO, der hedder Lars, er større end sandsynligheden for at møde en kvindelig CEO. Danmark er et af verdens mest ligestillede samfund. Men ikke på toppen.
I denne bog kan du møde fire indflydelsesrige kvinder, der har trodset den kedelige statistik og er nået helt til tops. Bestyrelsesformand Merete Eldrup, generalsekretær Karen Hækkerup, konsulenthus-partner Mai-Britt Poulsen og fagforeningsleder Lizette Risgaard fortæller personligt og åbenhjertigt om deres vej fra barndomshjemmet til hjørnekontoret.
"Rollemodeller & Ravnemødre" er et inspirerende og forfriskende indspark i debatten om køn og karriere. Gennem tankevækkende anekdoter og eksempler får du mere at vide om skarpe valg og fravalg. Om moderroller og rollemodeller. Om magt og mod. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for de næste generationer. Sarah Steinitz (f. 1989) er partner i analysekooperativet Analyse & Tal, sociolog og medforfatter til flere bøger om magt og magtfordeling.

Et stærkt portræt af en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Oluffa var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Odenses store virksomhed Brandts Klædefabrik, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige. Men Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne, hvor hendes far var dansk amtmand, og hvor han som formand for det genåbnede lagting blev en del af et vældigt politisk drama med revolutionære færinger, magtfulde præster og en befolkning, der langsomt dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation.