Søgeresultater: 40

Den 28. juni 1904 forliste det danske udvandrerskib S/S Norge vest for Skotland med kurs mod New York. 635 danskere, nordmænd og østeuropæere omkom - og kun 160 overlevede den største skibskatastrofe i danmarkshistorien.

DANMARKS TITANIC er den dramatiske beretning om, hvad der gik galt, og hvordan udvandrerne og besætningsmedlemmer oplevede de forfærdelige timer og minutter, mens skibet gik ned på åbent hav. Katastrofen blev ikke mindre af, at der langt fra var plads i redningsbådene til alle.

Via øjenvidneberetninger fundet i gamle dagbøger, breve og erindringsskrifter samt officielle referater og protokoller går bogen tæt på nogle af de mennesker, der var om bord. Det er en fascinerede fortælling om knuste drømme, desperation og heltemod blandt en lille del af de i alt 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika i perioden. Søren Flott (f. 1977) er journalist. han har tidligereskrevet bøgerne " Sønderjylland besat", " Jutlandia", "Danskeren der ville dræbe Hitler" og " De danske tigre".

Laurits Andersen var en dansk-kinesisk tobakskonge og en fremtrædende erhvervsmand i Kina fra 1880’erne og frem til sin død i 1928. Han blev direktør for det amerikanske handelsfirma Mustard & Co. i Shanghai, som introducerede maskinfremstillede cigaretter i Kina i slutningen af 1800-tallet, hvor cigaretter var på vej til at opnå enorm popularitet i andre dele af verden. Han blev kendt i sit hjemland i slutningen af sit liv, da han donerede en formue til renoveringen af Nationalmuseet, hvor han var kommet som dreng.
Laurits Andersen blev født i landsbyen Ømosen nær Helsingør i 1849, men voksede op i København, hvor han blev udlært på en maskinfabrik. Han var bosat i Østen fra 1870, hvor han oplevede krige og revolutioner på nært hold og kom tæt på magteliten i det kejserlige Kina. Laurits Andersen står tilbage som en rollemodel, der havde modet til at søge lykken udenlands, og som med gåpåmod, stor arbejdsindsats og viljestyrke nåede til tops i en international virksomhed. Peter Harmsen (f. 1968), cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 20 år for blandt andet AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver regelmæssigt for Weekendavisen om Kina og det øvrige Asien og har udgivet flere anmelderroste bøger om kinesisk historie.

Om pirater, kaperskibe og sørøverlivet gennem tiderne. Enkle illustrationer med en lidt mere omfattende tekst, der forklarer lidt om tiden, livet til søs og arbejdet som sørøver. Bagest i bogen oplæg til dialog og yderligere info. Om pirateri før i tiden og i dag.

Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.

Atlanterhavet, 1912. Gennem den iskolde aprilnat sejler verdens største passagerskib, oceandamperen RMS Titanic; et teknologisk og luksuriøst vidunder, der efter sigende ikke kan kuldsejle. Om bord er over 2.000 mennesker, der rejser fra Europa mod Amerika. Verdens magtelite på 1. klasse, en nyforelsket dansk bondepige på 3. klasse. Hvert dæk gemmer på sine egne historier om en af verdenshistoriens mest berømte skibskatastrofer.
Den forliste drøm er en samling af de allerbedste historier om skibbruddet der ændrede verden. Det er fortællingen om et endeløst kapløb om prestige, tragedien om 1500 tabte menneskeliv og en rejse ind i skroget på et mytisk skib fuldt af overraskelser.

I Verdens bedste idéer og et par sygt dårlige bliver du klogere på, hvem der opfandt toiletpapiret, hører om Robert, der tog verdens første selfie, møder danske Louis, der lavede verdens første burger og Ignaz fra Ungarn, der fik den fremragende ide, at læger skal huske at vaske hænder imellem to operationer på hospitalet.

Hvor gik Christian IX hen den dag, hans kammertjener ikke kunne finde ham? Hvorfor var der en kgl. sildesalter i Nibe og hvem fik kongebørnenes tøj, da de voksede fra det? Hvad spiste kongefamilien tidligere og hvor kom varerne fra, hvordan holdt de varmen, hvordan rejste de før tog og fly - og er der forskel på Kgl. Hofleverandør og Leverandør til Det Kongelige Danske Hof

Under Kronen er den brogede og festlige historie om kongelig dagligdag gennem 800 år - den første beskrivelse nogensinde af rigets største husholdning og dens leverandører i fortid og nutid. Mens hofleverandørerne engang alle lå i København, er de over 100 hofleverandører i dag spredt over hele landet. De er grundlagt fra 1135 til slutningen af 1900-tallet og repræsenterer kvalitet og kontinuitet i dansk industri, håndværk og kunsthåndværk. Under Kronen beskriver hver eneste nuværende hofleverandørs historie. Vi møder dem i hverdagen - når vi løfter telefonrøret eller går gennem supermarkedet - og deres oprindelse og udvikling er spændende og ofte overraskende læsning.

Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked. Ikke bare et portræt af en usædvanlig erhvervsmand og stor personlighed, men også beskrivelsen af et stykke unikt Danmarkshistorie om danskernes indkøbsvaner.

Den 25. april 1988 fandt den sidste togkatastrofe sted i den analoge tidsalder. Togulykken var den dengang værste i Danmark siden 2. Verdenskrig, hvor et Intercity-tog blev afsporet lige uden for Sorø. I Sorøkatastrofen fortælles den samlede historie om den tragiske ulykke.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn – men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

"Mindetavlen" går derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Fem år senere var 427 danske skibe gået ned, og 1.900 danske søfolk havde mistet livet.

"Mindetavlen" er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene. Gustav Schmidt Hansen (f. 1948) har sammenlagt været søfarende maskinassistent og maskinmester i 36 år og maskinmester på land i seks år. Han har fungeret som søfartssagkyndig i Vestre Landsret i 15 år og i Sø- og Handelsretten i otte år. Han har desuden i 12 år været Maskinmestrenes Forenings repræsentant i repræsentantskabet for Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, og i Ankenævnet for Søfartsforhold i fem år. Gustav Schmidt Hansen har i en årrække gravet i arkiver i ind- og udland for at samle brikkerne til historien om "Mindetavlen".

”At jeg her søger at optrevle og finde rede i det væv, hvoraf mit liv er blevet vævet, skyldes nærmest min søn Holger, som gentagne gange har anmodet mig om at foretage dette arbejde, og de nærværende optegnelser er derfor nærmest bestemt for ham.”Den anerkendte læge Andreas Georg Drachmann deler ud af sine erindringer fra tiden som skibslæge i Danmark og rundt omkring i den store verden. Han fortæller også om sin indsats som læge under koleraepidemien i København i 1853 og om mødet med familien Stæhr, hvis datter Wilhelmine han senere ægtede, og som fødte ham sønnen Holger Drachmann, der blev en af Det Moderne Gennembruds største digtere.Andreas Georg Drachmann (1810-1892) var en dansk læge, der fik stor betydning for indførslen af vigtige tiltag for folkesundhedens fremme i Danmark i 1800-tallet. Han var med til at sætte fokus på hygiejne og gymnastik som vigtige redskaber inden for sundhedsplejen og udgav sammen med Axel Hertel en populær håndbog i sundhedslære i 1886. Andreas Georg Drachmann var desuden far til digteren Holger Drachmann, filologen Anders Bjørn Drachmann og forfatter og kvinderettighedsforkæmper Erna Juel-Hansen, der førte sin fars ideer om medicinsk gymnastik ud i livet ved grundlæggelsen af et gymnastikinstitut for kvinder i 1884.