Søgeresultater: 8

Menneskets hænder er muligvis vores farligste våben, og nu sætter Frederik Strand fokus på danske drabssager udelukkende begået med hænderne. Med de bare næver sætter fokus på 17 danske drab, kendte såvel som ukendte.

"De forbudte billeder" fortæller om tiden før pornografiens frigivelse. Om kampen mellem frisind og censur, den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.
Politiets IV Inspektorat fik til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark. De beslaglagde massevis af billeder, bøger og andet materiale, som man dengang anså for at være stødende og ikke mindst undergravende for samfundsmoralen.
Med udgangspunkt i denne samling af konfiskeret materiale fortæller leder af Politimuseet Frederik Strand et stykke mindre kendt danmarkshistorie: Fra 1866 hvor det blev forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale og frem til frigivelsen af billedpornografien 1969.

Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han har tidligere udgivet "Efterforskningens anatomi", "Rejseholdets historie" (sammen med Ove Kryger Rasmussen), "Uopklaret" og "Jagten på morderne stopper aldrig".

I En stump genstand tager Frederik Strand, leder af Politimuseet i København, dig med gennem 25 drabssager fra danmarkshistorien. Med udgangspunkt i sagernes drabsvåben udfolder han hver enkelt sag.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden?

Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

"En dyb indsigt i efterforskningens anatomi og politiets forhold gør bogen til meget mere end blot en spændende gennemgang af genåbnede sager." Politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forord
Frederik Strand, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavian Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier.

I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.

Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz’ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.
For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række tidligere urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz’ere og rockere fortæller også deres side af historien.
"Uropatruljen" er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han også udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager.

Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.Frederik Strand, f. 1975, cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Leder af Politimuseet i København. Han holder foredrag, laver podcast og har tidligere bl.a. udgivet ”Uropatruljen – Politiets hårde halse”, ”De forbudte billeder”, ”Rejseholdets historie” (s.m. Ove Kryger Rasmussen) og ”Efterforskningens anatomi”.Anders Brandt Lundager, f. 1988, cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet og ansat på Politimuseet i København. Han holder foredrag, skriver artikler og laver podcast om dansk politihistorie og har tidligere bl.a. udgivet jubilæumsskrifter for Politiets Sprogforbund, Politiets Idrætsforening og Københavns Politiforening.