Søgeresultater: 44

De hemmelige danske efterretnings- og sikkerhedstjenester har en lang historie, der naturligt nok ikke har været tilgængelig for offentligheden. Her fortæller Bob Ramsing alligevel overraskende åbent om de hemmelige tjenesters historie og deres arbejde under den kolde krig, hvor der stadig var spioner på spil, og hvor den nye elektronik kom til at spille en større og større rolle for efterforskningen. Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

I 23 år udlevede Røde Kai sin barndomsdrøm om at være kriminel. Løbebanen tog hurtigt fart, da Kai i 1968 - 21 år gammel - blev ansat som taxachauffør på Codan-Bilen på Vesterbro, fordi han havde en idé om, at det ville være en god adgangsbillet til Vesterbros underverden. Det skulle i den grad holde stik, for i løbet af bare et par måneder var Kai både luderkarl og guldrøver. Da Knud Thestrup året efter frigav billedpornografien blev Kai aktiv som booker til Københavns liveshows, og i 1971 blev han indehaver af Keyhole - det første liveshow på Istedgade nogensinde. Senere fulgte preludin- og hashsmuglerier, som i begge tilfælde førte til længere fængselsstraffe i henholdsvis Vridsløselille og Horserød, hvor han boede celle om celle med Mogens Glistrup.  Røde Kai har deltaget i biljagter, han har været vidne til de tidlige rockeropgør, han har været bodyguard, og han har i et enkelt tilfælde endda været med i et tæskehold, men siden Kai i 1991 lagde sin kriminelle karriere på hylden, har han ikke stjålet så meget som en æske tændstikker. Alligevel fortryder Kai ikke sin kriminelle karriere, for som han selv udtrykker det: "Hvis jeg ikke havde været kriminel, ville jeg have været urobetjent." Kai Bo Rasmussen, født 1947. Har tidligere været beskæftiget som blandt andet taxachauffør, liveshowindehaver, dyrehandler, skibskok samt hash- og preludinsmugler. Driver i dag genbrugsbutikken Pinocchio til fordel for omsorgssvigtede børn. Søren E. Jensen, født 1965. Har blandt andet været fabriksarbejder, tombolaopråber, gadefejer og radiomedarbejder. Er i dag hjælpepræst i Hvalsø og Særløse pastorater. "Vi skulle ind og kigge, og vi gad næsten ikke. Men vi købte en flaske vodka, og så spurgte jeg min makker, om han ikke havde noget ild. Jo, svarede han og fiskede en tikronesseddel frem fra skjortelommen, som han holdt hen over stearinlyset, hvorpå han tændte min cigaret. Så sagde han: "Har du ikke lidt ild?" Jo, svarede jeg og tog 100 kroner frem og tændte sedlen og satte ild til hans cigaret. Bare for at markere, at jeg havde mere råd til at tænde hans cigaret, end han havde råd til at tænde min." Lydbogen er indlæst af forfatteren.

Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: Snigskytterne. Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiske udvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige. LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt flere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.

Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned.

Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker.

Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner.

Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger.

Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende.

Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

Ruth Brik Christensen (f. 1951) fortæller om sit liv som reservemor for udsendte soldater i Afghanistan.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.

Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.

Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Bogen om Kim Wall er fortællingen om Kim Walls liv, fortalt af dem, der var hende allernærmest: hendes forældre.  Det er fortællingen om en ung, intelligent og socialt engageret journalist, verdensborger og feminist, der nysgerrigt, hårdtarbejdende og empatisk kaster sig ud i verden og livet. Det er også en bog om tiden efter, at livet blev taget fra hende. Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter. Og herfra bliver mareridtet kun værre. Bogen følger Ingrid og Joachim Wall fra de første forvirrede, uvisse dage i København i august 2017 og gennem retssagen mod Peter Madsen. Det er en fortælling om usigelig vrede, chok og sorg, men også om en stærk vilje til at skabe og gøre noget godt i Kims navn. Kim skulle aldrig have været historien – det var hende, der fortalte historierne. Nu fortæller hendes forældre den sande historie om Kim Wall.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden?

Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

"En dyb indsigt i efterforskningens anatomi og politiets forhold gør bogen til meget mere end blot en spændende gennemgang af genåbnede sager." Politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forord
Frederik Strand, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi.

"Stine Bosse - Det handler om at turde er fortællingen om den højst placerede kvindelige topchef i Danmark. Stine Bosse er flere år i træk udpeget til at være blandt de 10-15 mest magtfulde kvinder i Europa af Financial Times. I denne bog åbner hun op og fortæller for første gang SIN personlige historie. Først og fremmest om viljen til at ville magten og nå hele vejen. Her spiller barndommen, opvæksten og det komplicerede forhold til begge forældre en afgørende rolle. Historien om Stine Bosse er samtidig beretningen om magtmennesket, det ind i mellem brutale magtmenneske, som har et stort behov for tryghed og kontrol. En kvinde, som har udviklet et ""radarblik"" i sin tidlige barndom takket være morens depression, og i dag kalder det en af sine største styrker private og professionelle styrker. Stine Bosse forholder sig til sig selv og sin omverden, som vi sjældent ser fra topchefer. Hun kræver i det hele taget retten til at forholde sig. For hun vil mere end blot magten, hun vil samfundsengagementet, kampen for en bedre verden – ganske enkelt. I denne stærkt personlige erhvervsbiografi har hun involveret sig fuldt ud. Bogen kommer blandt andet omkring emner som kvindelighed, magt, rollemodel, drivkraft og jagten på det at være god nok. "" ... en af de bedste erhvervsbiografier, som er skrevet på dansk. Den går tæt på. Meget tæt på. Det er bestemt ikke normen, at der bliver åbnet op for de inderste tanker. [...] Jens Christian Hansen og Christian Nørr har skrevet en bog, som sætter en helt ny standard for hvad topchefen kan gøre. ""Det handler om at turde"" står der på forsiden af bogen. Forfatterne og hovedpersonen turde. Resultatet er fremragende."" - Henrik Ørholst, Jyllands-Posten"

Den sande historie om Bin Laden-missionen fortalt af en Navy Seal, der var med. Navy SEAL-soldaten Mark Owen fra elitestyrken DEVGRU har været med på en stribe af de mest dramatiske specialoperationer gennem de seneste ti år. I denne bog fortæller han hele sin historie. Om den strabadserende rekruttid i et korps, som forlanger det bedste af de bedste. Om et kammeratskab i skarp kamp, hvor man holder hinandens liv i hænderne. Og om det dramatiske og uforudsigelige hændelses forløb den nat i Abbottabad, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden.

WASEEM HUSSAIN er født og opvokset i Helsingør og har gået i almindelig dansk folkeskole. Han er uddannet civilingeniør, men noget manglede i hans liv, og han tog derfor til Jordan for at fordybe sig islamiske studier. I dag er han fængselsimam i Vestre Fængsel. Læs om hans fantastiske rejse, om kærligheden, om familien og om troen på det gode i alle mennesker.

WASEEM HUSSAIN er født i Helsingør i 1983 af pakistanske immigranter. Her voksede han op som muslim i krydsfeltet mellem pakistansk og dansk kultur. Han har gået i en almindelig dansk folkeskole, i gymnasium og færdiggjorde derefter en uddannelse som civilingeniør. Ved siden af studierne har han specialiseret sig i islamisk teologi og retslære i Jordan. Med et ben i begge verdener har han de sidste seks år arbejdet som fængselsimam i Vestre Fængsel og desuden optrådt i medierne som en skarp debattør.