Søgeresultater: 74

I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark med en sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau. Han kender til statens dybeste hemmeligheder og har som den eneste været chef for landets to efterretningstjenester, først PET og senest FE.
SPIONCHEFEN er et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet, selvom Muhammedtegninger satte ild til verden, og højtstående terrorister truede Danmark. SPIONCHEFEN handler om at blive opslugt af sikkerhedspolitik, om samfundsændrende terrorsikring og om lyse og mørke sider ved at være en del af magtens indercirkel i Danmark.
I vinteren 2021 blev Lars Findsen anholdt i Københavns Lufthavn, låst inde i celle 18 i Hillerød Arrest og sigtet i en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale. For første gang fortæller hovedpersonen det, han kan, om sin historie i en ærlig og personlig selvbiografi.
Baseret på dagbogsnotater beskriver Lars Findsen også sine 71 dage i fængsel, hvor han er med i en madklub, får daglige rutiner og bliver klogere på sig selv.

"Ha’ det godt med demens" henvender sig til alle demensramtes pårørende, til alle ansatte i ældreplejen, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og til ledere i ældresektoren. Bogen bør desuden være obligatorisk læsning for praktiserende læger.
Al Power kalder selv sin tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret. Og han beskriver, hvordan den overdrevne medicinering sammen med den traditionelle sygdomstilgang får os til at fejlfortolke udtrykkene hos mennesker med demens.
Mange pårørende og mange praktikere indenfor demensområdet har set og oplevet, at det er muligt at ’Ha’ det godt med demens’. Med denne bog giver Al Power sit bud på, hvordan vi kan skabe en ny forståelse og gøre velvære til en reel mulighed for alle, der lever med demens.

Dr. Allen Power er plejehjemslæge, geriater og associate Professor of Medicine på University of Rochester, New York. Han har undervist I demens og andre ældreomsorgs-relaterede emner i USA, Canada, Storbritannien, Danmark, Singapore, Malta, New Zealand og Australien.

I årevis har journalist Mads Brügger været besat af en gådefuld organisation ved navn Det Sydafrikanske Institut for Maritim Research (SAIMR), der tilhører Apartheid-regimets mørkeste hemmeligheder. Han har endda lavet en prisbelønnet dokumentarfilm om SAIMR (Cold Case Hammarskjöld), men det stopper ikke her.

I Doktor Maxwell, formoder jeg? graver han sig endnu længere ned i kaninhullet og kommer tættere end nogensinde på sandheden om SAIMR og den mystiske og voldsparate kæderyger Keith Maxwell, der var instituttets sidst kendte leder.

En beretning om besættelse og den fine linje mellem virkelighed og fiktion samt løgn og sandhed. 

"Da Ida møder Vlad, er det kærlighed ved første blik. De flytter sammen, bliver gift, får børn og er tilsyneladende en lykkelig familie. Men bag facaden gemmer der sig et mareridt. Ida er nødt til at lyve over for sine nærmeste om en hverdag med overgreb, vold og trusler. Selvom det er livsfarligt for Ida at afsløre sin hemmelighed, har hun til sidst ikke noget valg – hvis hun bliver sammen med Vlad, slår han hende ihjel."

"Jane Elliott bærer på en frygtelig hemmelighed. Fire år gammel bliver hun sin stedfars slave - på alle tænkelige måder. Hun bliver domineret, tyranniseret og seksuelt misbrugt af sin stedfar, og han holder hende fanget i et følelsesmæssigt og fysisk mareridt i 17 år. Da Jane er 21 år, lykkes det hende at flygte fra sin stedfar for at være sammen med den mand, hun elsker og deres to børn, men det tager endnu fem år, hvor hun og familien må leve skjult, før hun finder mod til at gå til politiet. Næsten alle de vidner, der kan bekræfte, hvilken ond og voldelig psykopat stedfaren er, tør ikke stå frem. Retssagen bygger derfor udelukkende på, om dommer og jury vil tro på Janes hjerteskærende historie."

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.
Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.
Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Sager:
"Frømandssagen"
"En menneskeskæbne"
"Tinghusdramaet"
"Falske politimænd"
"Kvindelig LSD-kurér"
"Ambassadørmord"
"Luftpiraters kapring af SAS-maskine"
"Taximordet i Bergen"
"En gadepiges død"
"Vellystbiddet"
"Gengangeren"
"Manden med kniven"
"Postrøveriet på Bekkelagsvejen"
"Hvor er min kone?"
"Marskandisermorderen"
"Rittas sidste tur til Paimio"
"Drabet i Maridalen"
""Billedskønne Bengtsson""

Hvad laver en privatdetektiv egentlig? I Profession: privatdetektiv fortæller detektiverne selv om deres arbejde. Du finder hverken merskumspiber, blå briller eller bløde herrehatte i bogen, men i stedet får du et indblik i et arbejde, der umiddelbart synes at være på kant med loven, men som er en både legal og anerkendt profession.

"Hun er 12 år. På vej til skole på en splinterny cykel. Så sker det ufattelige: En varebil kommer op på siden af hende, døren går op, og en mand river hende af cyklen. Han tvinger hende ind i bilen, binder hende og får med magt nogle piller i hende og tager hende med sig. Sådan begynder det, der skal blive til 80 dage i fangenskab hos en af de mest berygtede pædofilidømte i europæisk retshistorie. Da Marc Dutroux-sagen blev kendt i 1996, rystede den hele verden. 'Uhyret fra Belgien' nåede at bortføre seks unge piger, før han blev taget. Bare to slap fra det i live - en af dem var Sabine Dardenne. I denne rystende beretning fortæller hun, hvad der skete. Modig og lavmælt lader hun os få et indblik i den virkelighed, som skjuler sig bag avisoverskrifterne. For selv en gang at få fred. Og, som hun selv siger, for at sørge for, atingen dommer nogensinde igen skal løslade pædofile midt i afsoningstiden på grund af 'god opførsel'."

"Som barn bliver Kevin Lewis dagligt udsat for fysisk og psykisk totur af sine forældre. Han får sjældent mad og føler sig helt alene i verden. Og han kan ikke dulme smerten med sprut og cigaretter, som hans forældre gør. Kevin må hver dag finde sig i grusomme ydmygelser fra hans alkoholiske far og ekstremt voldelige mor. De gør alt, hvad de kan for at gøre livet til et helvede for deres lille søn. Slag og spark regner ned over den lille dreng, og mad er noget, Kevin selv må tigge sig til hos fremmede. Til sidst bliver Kevin fjernet fra hjemmet. Han tilbringer sine ungdomsår i familiepleje og på børnehjem. Men på trods af at Kevin er en intelligent dreng, der desperat prøver at behage andre, er han allerede så skadet, at han har svært ved at tilpasse sig. Da Kevin er sytten år, er han dybt involveret i den kriminelle verden. Han ønsker stadig at leve et normalt liv men bliver gang på gang svigtet af de mennesker, han stoler på. Og til sidst ser han ingen anden udvej end at gøre en ende på sit liv ... "Kampen for at overleve" er en rystende beretning om, hvordan en lille dreng desperat forsøger at få kærlighed og omsorg fra sine forældre."

I denne bog kan man læse om banditter fra det vilde vesten, om landevejs-røvere, sørøvere, krybskytter og ungdoms-bander, men også om Robin Hood, der tog fra de rige og gav til de fattige. Opgaver: fagbog.gyldendal.dk

Da Gitte vokser op i 1960'erne og 1970'erne, er hendes barndom præget af kaos: alkoholiserede forældre, anbringelser, misrøgt og omsorgssvigt. Hvad ingen så er hendes fortælling, mens den også giver et barskt indblik i, hvad der sker med et barns udvikling, når de voksne fejler.

Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Men arv risikerer også at splitte familier ad og bremse vores egen udvikling. Ifølge Jakob Ladegaard, en ansvarsfuld forvalter af litteraturhistorien ved Aarhus Universitet, fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet, ligesom overleverede handlemønstre har fastholdt social ulighed gennem generationer og gjort os til skødesløse værger for den klode, vi giver videre til vores børn. Arv er derfor et spørgsmål om liv og død, som vedrører os alle.