Søgeresultater: 25

Da en lille pige fra udkanten af Tønder i august 2005 ser politiet føre sin far væk, markerede det afslutningen på et barneliv som incestoffer og sexslave. Udadtil fik hendes forældre hende til at fremstå som en prinsesse i tyl og strutskørt. Indadtil blev hun mishandlet af sin far, en psykisk syg invalidepensionist, der spejlede sig i Sylvester Stallone. Efter at pigen var fyldt ti år blev hun solgt til fremmede mænd, der betalte faderen med pizza, alkohol og små pengebeløb. Men en af gæsterne i huset sladrede til politiet, og siden har myndighederne afdækket, hvad der har vist sig at være den største sag om pædofili i Danmark nogensinde. Tolv mænd er idømt fængsel for overgreb mod pigen, og flere venter på at komme for en dommer. Men politiets efterforskning har stadig ikke besvaret et centralt spørgsmål: Hvordan kunne det ske?

I "Grænselandet" forsøger journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen at give svar på dette spørgsmål. I kraft af et enestående kildemateriale, der omfatter fortrolige dokumenter, efterretningsrapporter, dagbøger, breve og mere end hundrede interviews med sagens hovedpersoner, har de begået en foruroligende skildring af en by i provinsen.

De prisbelønnede journalister Mads Brügger og Nikolaj Thomassen har tidligere skrevet bestsellerne "Ingen kender DAGEN" og "Abemanden".

Mads Brøgger (f. 1972) er en dansk journalist, filminstruktør og forfatter. Han har tidligere været programchef hos Radio24syv og journalist og studivært hos Danmarks Radio. Nu er Mads Brøgger direktør og ansvarshavende chefredaktør for den digitale nyhedsbrevstjeneste Frihedsbrevet. Nikolaj Thomassen (f. 1973) er en dansk journalist og forfatter. Han har arbejdet med undersøgende journalistik på Politiken, WeekendNu og Dagen. Han har modtaget flere priser for sit arbejde.

I 1992 blev hele Danmark rystet over det grusomme drab på den kun 12-årige Susan Hansen i Fredericia. På trods af den enorme mediebevågenhed og grundigt og utrætteligt politiarbejde blev sagen aldrig opklaret.

20 år senere giver journalisten Mikkel Milsgaard sig til at grave i sagen for at komme nærmere et svar på, hvem der stod bag den rystende forbrydelse. Undervejs taler han blandt andet med ofrets pårørende og de oprindelige efterforskere, han trækker tråde til lignende forbrydelser og sammensætter en psykologisk profil af gerningsmanden. Mikkel Milsgaard er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet skrevet for Nyhedsavisen og Ude og Hjemme. Mikkel Milsgaard står blandt andet bag bøger om autentiske krimisager og en række børnebøger.

I Ti års frihed fortæller Natascha Kampusch for første gang om tiden efter sin flugt. Det er en modig kvindes bevægende og rystende beretning om kampen for at finde tilbage til en normal hverdag. Ti års frihed er den selvstændige opfølger til 3096 dage, der udkom på dansk i 2011.

Om bogen:

23. august 2006 sluttede en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid, da det lykkedes den dengang 18-årige Natascha Kampusch efter 8,5 års fangenskab at fl ygte fra bortføreren Walter Priklopils hus i Østrig.

Men det, der skulle have været en ny start for den nu voksne kvinde, blev i stedet en fortsættelse af hendes klaustrofobiske mareridt. For offentligheden krævede svar på alle spørgsmål om hendes 3096 dage i det fem kvadratmeter store kælderrum – selv de mest private – og spekulerede i alt fra medgerningsmænd til børn født i fangenskab, og om hun selv havde planlagt sin bortførelse. En uforstående og chokeret omverden var og er stadig ikke parat til at slippe et nationalt traume og sætte hende fri. Det er derfor, Natascha Kampusch nu fortæller, hvad der videre skete efter befrielsen. Hun ønsker at sætte et punktum...

Dean var kun 15 måneder gammel, da han blev anbragt uden for hjemmet. Hans mor var stofmisbruger, og hans far var ikke inde i billedet. Deans papmorfar og morens to veninder ville gerne have beholdt ham, men da de ikke havde nogen biologiske bånd til den lille dreng, tog systemet over, og de næste mange år var Dean anbragt skiftevis hos plejefamilier og på opholdssteder.
Bogen om Dean giver et enestående indblik i mødet mellem systemet og de pårørende og viser, hvordan sager om anbringelse af børn kan tage sig meget forskelligt ud alt afhængigt af, hvem man spørger.

"Det er en velskrevet og vanvittig spændende bog, hvor ingen er rene engle eller skurke. Bare mennesker på godt og ondt, der forholder sig til et barn med et behov for et sted at høre til." – Lisbeth Zornig Andersen, forfatter, debattør og stifter af Huset Zornig

"Bogen er både tankevækkende og medrivende ... Bogen kan varmt anbefales til alle, men specielt til dem, der er involveret i børn og anbringelser." – Aase Tromborg, børneneuropsykolog Kirsten Holm-Petersen er uddannet journalist og har siden 2008 arbejdet selvstændigt som kommunikationsrådgiver med speciale inden for det sociale område. I 2018 udgav hun bogen "Dean – Anbringelser, systemer og en helt særlig familie".

Genudgivelse af Kristian Ditlev Jensens 12 år gamle rystende beretning om pædofili set fra ofrets synsvinkel, forsynet med et ca. 50 sider langt, nyt efterskrift, hvori han fortæller, hvad der er sket siden udgivelsen i 2001.

Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.
Dette er historien om Kristian Ditlev Jensens personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men. 3/1

Zornig – vrede er mit mellemnavn er Lisbeth Zornig Andersens vidnesbyrd om sin egen opvækst

Bogen bag TV-dokumentaren: Importeret til misbrug. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura Helena er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene. Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

"Med en dybt depressiv mor og alkoholisk far ender Teresa Cooper på børnehjem, allerede da hun er 4 år gammel. Men det system der burde sørge for en tryg tilværelse, svigter totalt den lille pige som bliver sendt fra den ene institution til den anden. Til sidst ender hun på en frygtet kostskole hvor, hun bliver terroriseret af de andre elever, seksuelt misbrugt af skolens ansatte og fyldt med beroligende medicin af skolens læger. 16 år gammel slipper Teresa endelig fri - men hvad hun havde håbet skulle blive slutningen på en forfærdelig tilværelse, viser sig hurtigt blot at være begyndelsen på noget endnu værre..."

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.

"Som voksen finder Mimmi ud af, at hendes stedfar ligger for døden. Sidste gang de to mødtes, var i retten, hvor han stod tiltalt for at have udnyttet hende seksuelt gennem opvæksten. Men på trods af at Mimmi til sidst fandt modet til at fortælle om overgrebene, føler hun sig ikke fri. Hun beslutter sig for at konfrontere sin overgrebsmand på dødslejet – en beslutning, der bliver afgørende for Mimmis videre liv. Dette er en sand beretning, som vidner om de dybe spor, seksuelle overgreb efterlader i et barn, men det er også et stærkt og håbefuldt vidnesbyrd fra en kvinde, som nægter at acceptere sin skæbne, og om den kraft, der ligger i at kunne tilgive og gå videre. Charlotte Sirc, forfatter, redaktør og oversætter, har interviewet Mimmi Kovacevic. Efterord af Eva Rusz, autoriseret psykolog og kognitiv psykoterapeut, som anses for at være en af Sveriges førende eksperter i relationer. Hun arbejder i dag også med udsatte børn i Aruba. Rusz medvirker ofte som relationsekspert i medierne, såvel i aviser som i tv- og radioprogrammer. Hun er også forfatter til otte bøger, hvoraf flere er oversat til andre sprog."

“Tatoveringerne afspejler det kaos, der har været i hele mit liv,” fortæller Anja Ringgren Lovén åbenhjertigt i Heksebørnenes mor. Fra opvæksten i Frederikshavn med en alkoholisk far og til sammenbruddet efter morens død. Om angst og spiseforstyrrelser – og om kampen for at rejse sig igen og realisere drømmen om at hjælpe børn i Afrika gennem sin egen nødhjælpsorganisation. Og få succes med det.
Hun blev verdenskendt i 2016, da et fotografi af hende, hvor hun redder en udmagret, lille dreng fra en landsby i Nigeria, gik viralt. Drengen, der fik navnet Hope, var blevet udstødt, tortureret og anklaget for at være heks. I dag har Anja sammen med sin kæreste og far til sin søn, hjælpearbejderen David Emmanuel Umem, etableret sit eget børnehjem Land of Hope og reddet over 70 heksebørn i et af verdens farligste lande, Nigeria.

Et stærkt og inspirerende portræt af Lisbeth Johansens rejse fra livet som karrierekvinde i London til Kolkatas slum. I 2009 grundlægger hun organisationen LittleBigHelp, som i dag har 70 ansatte og årligt hjælper hundredevis af børn og kvinder i slummen.

At opbygge en organisation i Indien er hårdt arbejde, og Lisbeth fortæller ærligt om de mange problemer, nedture og ubehagelige oplevelser, der er en del af historien. Samtidig er bogen også en inspiration til, hvordan man selv kan vove sig ud af hverdagens vaner og følge sine drømme.

OM FORFATTEREN
Bogen er skrevet af Mette Skov Hansen, journalist på Kristeligt Dagblad, i samarbejde med Lisbeth Johansen, født 1972.