Søgeresultater: 18

Bogen bag TV-dokumentaren: Importeret til misbrug. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura Helena er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene. Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

"Med en dybt depressiv mor og alkoholisk far ender Teresa Cooper på børnehjem, allerede da hun er 4 år gammel. Men det system der burde sørge for en tryg tilværelse, svigter totalt den lille pige som bliver sendt fra den ene institution til den anden. Til sidst ender hun på en frygtet kostskole hvor, hun bliver terroriseret af de andre elever, seksuelt misbrugt af skolens ansatte og fyldt med beroligende medicin af skolens læger. 16 år gammel slipper Teresa endelig fri - men hvad hun havde håbet skulle blive slutningen på en forfærdelig tilværelse, viser sig hurtigt blot at være begyndelsen på noget endnu værre..."

"Som voksen finder Mimmi ud af, at hendes stedfar ligger for døden. Sidste gang de to mødtes, var i retten, hvor han stod tiltalt for at have udnyttet hende seksuelt gennem opvæksten. Men på trods af at Mimmi til sidst fandt modet til at fortælle om overgrebene, føler hun sig ikke fri. Hun beslutter sig for at konfrontere sin overgrebsmand på dødslejet – en beslutning, der bliver afgørende for Mimmis videre liv. Dette er en sand beretning, som vidner om de dybe spor, seksuelle overgreb efterlader i et barn, men det er også et stærkt og håbefuldt vidnesbyrd fra en kvinde, som nægter at acceptere sin skæbne, og om den kraft, der ligger i at kunne tilgive og gå videre. Charlotte Sirc, forfatter, redaktør og oversætter, har interviewet Mimmi Kovacevic. Efterord af Eva Rusz, autoriseret psykolog og kognitiv psykoterapeut, som anses for at være en af Sveriges førende eksperter i relationer. Hun arbejder i dag også med udsatte børn i Aruba. Rusz medvirker ofte som relationsekspert i medierne, såvel i aviser som i tv- og radioprogrammer. Hun er også forfatter til otte bøger, hvoraf flere er oversat til andre sprog."

En iskold aften stak Henriette Karlsen af fra sin mors lejlighed og løb på bare tæer gennem Amagers gader. Hun var 15 år og havde fået nok af de voksnes druk og vold — og af, at ingen troede på hende, når hun fortalte om sit liv. I flere måneder levede hun på Christiania, indtil hun blev anbragt på et kommunalt bosted og mistede den sidste gran af tillid til systemet, for her forvandlede tilværelsen sig hurtigt til en endeløs narkofest.
Nu er hun 27 år gammel og tager ordet. Ama'r halshug er hendes rå og ærlige fortælling om at vokse op i et hjem og i et miljø, hvor børn ikke har en stemme , selv om de i årevis bliver svigtet af både forældre og myndigheder.
Hun beskriver, hvordan hun allerede i sine tidlige barndomsår lærte at gebærde sig blandt uforudsigelige voksne på Amagers brune værtshuse, og hvordan den fysiske og psykiske vold hele tiden lå på lur derhjemme. Hun overlevede ved selv at blive en hård, voldelig og opmærksomhedskrævende pige, der forgæves forsøgte at råbe de sociale myndigheder op med sandheder og løgne.
Ama'r halshug giver et sjældent indblik i en verden, som de færreste kender til, og er en ung kvindes modige opgør med sin families sociale arv — og med et velfærdssamfund, der svigter.

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

'Messedreng' er Frederik Roeds personlige og bevægende fortælling om forførelse og misbrug i den katolske kirke i Danmark. Det er også en historie om omkostningerne ved at stå frem og føle sig svigtet. Ikke bare af præsten, men også af kirken, biskoppen, journalister og de mennesker helt tæt på Frederik, der undlod at gøre det rigtige og tage et ansvar. Bogen udkom første gang i 2011.

Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.
De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.
Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.

Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det. Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.

Når alle masker falder er biografien om Thomas de Oliveira, en nordjysk dreng, der gennem sin opvækst havde behov for særlig støtte. Han var et af de børn, hvor massive omsorgssvigt var en del af hverdagens kost. I dette tilfælde førte tragiske hændelser til, at han blev anbragt i forskellige plejefamilier og på institutioner. Trods omskiftelige omstændigheder besad han ikke desto mindre en gnist og vilje, der allerede som teenager bragte ham ad iværksættervejen og på avisernes forsider.
Men teenageårene var fyldt med stormfulde modsætninger. Weekender i sus og dus som purung iværksætter i det københavnske jetset kontra konfliktfyldte hverdage som plejebarn og specialklasseelev. Det blev til en ungdomsuddannelse, og han nåede endda at være ret velhavende et par år. Men under overfladen lurede opvækstens smerte, og den blev bedøvet af alkohol og hyppige besøg i detentionen og på hospitalet, ligesom han nåede at ryge så meget hash, at han udviklede angst.
Som 18-årig forlod den nu unge mand misbrugsmiljøet, rykkede teltpælene op og forsøgte at få en frisk start på Sjælland. Men spøgelserne fulgte efter og bragte ham som 20-årig i et biluheld, der var millimeter fra at tage livet af ham.
Når alle masker falder er en skildring af de destruktive livsspor, der kan følge af en utryg opvækst – men bogen er først og fremmest en pointering af den afgørende forskel, som nære relationer kan gøre. Således henvender den sig både til de omsorgssvigtede børn og unge samt de voksne fagpersoner, der arbejder med dem.

Zornig - fra vred til voksen er en ærlig, til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling, om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.

Voksne Lisbeth tager også et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

Som otteårig kommer Donya til Sverige fra Libanon kidnappet af sin egen far og hans nye hustru. Siden Donyas mor blev skilt fra sin voldelige ægtemand, har Donyas far kun haft sporadisk kontakt med sin datter, men nu rykker han hende op ved rode fra alt, hvad hun har kært. Når Donya græder og vil hjem til sin mor i Beirut, siger faderens nye hustru: ”Din mor vil ikke vide af dig, din mor er en luder. Glem alt om, at du har en mor!” Livet med stedmoderen bliver hurtigt et helvede. Donya bliver slået af både hende og sin far, og de holder hende i meget kort snor. Hun får hele tiden at høre, at hun er en møgtøs og mishandles mere og mere brutalt derhjemme. Da hun er femten, flygter hun, og med en dødstrussel hængende over hovedet flytter hun ind hos en plejefamilie i en anden del af landet. Manden i det ægtepar, der tager Donya til sig, hjælper hende med at få kontakt til moderen i Libanon, og seksten år gammel rejser Donya alene til Beirut. Men ikke så snart er Donya genforenet med sin mor, før hun igen bliver kidnappet, denne gang af sin fars familiemedlemmer. Hun spærres inde i sin onkels hus, hvor hun holdes isoleret fra omverdenen.

"La familia grande" er en bog om incest og de destruktive følger, det har for ofrene at tie om det. Udgivelsen har ført til en stor debat om seksuelle overgreb i Frankrig.

Som barn forstod jeg aldrig, hvorfor der ikke var nogen, der ville hjælpe os. Når jeg tænker over det i dag, forstår jeg det stadig ikke. "Går du nu, er du ikke længere min datter" er en sand historie om en opvækst med en psykisk syg og alkoholiseret mor. Bogen er skrevet af den dansknorske forfatter Anne Bitsch, der ved hjælp af gamle breve, dagbøger, offentlige arkiver og samtaler med venner og bekendte forsøger at finde svar på, hvordan hendes familie kunne gå i opløsning, uden at nogen greb ind. "Går du nu, er du ikke længere min datter" er en personlig beretning om overlevelse og tilgivelse. Samtidig har bogen til hensigt at belyse emnet, så børn i fremtiden kan få hjælp, når deres forældre drikker. Bogen er oprindeligt udgivet i Norge, men handlingen foregår i Danmark, hvor Anne Bitsch er vokset op. "Går du nu, er du ikke længere min datter" har fået massiv omtale i Norge og har samtidig pustet til debatten om samfundets rolle i sager om psykisk vold, når middelklassens børn bliver svigtet. Bogen vandt i 2017 Kritikerprisen i Norge for årets bedste sagprosaudgivelse.