Søgeresultater: 25

EN VINTERNAT I 1998 kappede freelancefotografen Michael Forsmark hovedet af Den lille Havfrue, filmede forbrydelsen og solgte billederne. Der var hurtige penge i de første billeder fra et gerningssted, og den havde Michael Forsmark for længst regnet ud. Han var også på pletten, da en gummiged væltede fængselsmuren i Vridsløselille i 1995. Og han skød de bedste billeder under attentater og drab, da rockerkrigen rasede i 1990'erne. I denne bog fortæller journalist Jens Høvsgaard den forunderlige historie om en mand, der gennem en årrække fristede en tilværelse som rocker-supporter og pressens gadedreng. Som storkriminel. På mediernes yderste mandat. Men bogen er ikke kun kulørt kriminalhistorie. Med adgang til myndighedsregistre og børneværnsrapporter tegner Jens Høvsgaard også et tankevækkende portræt af et barne- og ungdomsliv præget af misbrug, vold og svigt. Af sociale myndigheder, der i et halvhjertet forsøg på at hjælpe en dreng væk fra skråplanet banede vejen for en helhjertet kriminel.

Den 1. januar 1990 skød og dræbte den 18-årige Abel syv af sine kammerater i en ungdomshybel i Narsaq. Dommen lød på ubestemt tid i anstalten Herstedvester.

En dokumentarisk historie om Abel, hans forældre, hans lærer, kammerater, de pårørende, præsten og indbyggere i Narsaq, en lille by i Sydgrønland, hvor livet blev ændret i løbet af en nytårsnat.

"Undercover" er et indblik i en verden af organiseret kriminalitet, hvor der kræves menneskelig indsigt og helt særlige metoder for at afsløre bagmændene.
Gennem seks år lever Tony Lindkold et dobbeltliv som undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste. I denne bog fortæller han om, hvad der kræves for at blive undercoveragent – og om den pris han betaler for at leve under falsk identitet. Tony Lindkold fortæller også om sin tid i Aktionsstyrken, som træner ham i at præstere under ekstremt pres, og om hvad han lærer, da han som den første udlænding gennemfører FBI’s undercoverkursus i USA.
Da en stor europæisk operation er tæt på at gå i vasken, siger han ja til en opgave hjemme i København – velvidende at der er en enorm risiko for at blive afsløret. Det får da også store konsekvenser for ham, og han tvinges til at tage sit liv som undercoveragent op til revision. Tony Lindkold (f. 1967) er vokset op i Lejre og i København. Han blev uddannet på Politiskolen i København 1991-1994 og derefter tilknyttet Station Bellahøjs civilpatrulje. Han var medlem af Aktionsstyrken fra 1999 og blev i 2003, som den første udlænding, optaget på FBI’s kursus for undercoveragenter. I 2008 forlod han politiet og startede eget byggefirma. I dag driver han også en virksomhed, der leverer fotos og droneoptagelser til bl.a. reklamebureauer. Lars Vestergaard (f. 1971) er uddannet journalist og har siden 2004 skrevet og redigeret en lang række biografier, samtalebøger og spændingsromaner.

En kendt gangster, der soler sig i sin berømmelse. Hans søster, der kender den iskolde sandhed om ham og frygter for sit liv. Et retssystem, der ikke er i stand til af få manden bag tremmer uden tre kvinders livsfarlige indsats, og en familiehistorie, der er så brutal og så tragisk, at bogen om den har rystet Holland og er blevet en sensation af en bestseller både nationalt og internationalt.
Willem Holleeder blev i 1983 dømt for at stå bag kidnapningen af den hollandske øl-millionær Freddy Heineken. Sagen gik verden rundt, og Willem henrettede senere sin egen svoger, der var medskyldig i kidnapningen og som lige inden han blev skudt, gav Willem øgenavnet Judas. Astrid Holleeder har i hele perioden været så tæt på sin bror, at hun uden tøven kalder ham seriemorder, og hendes vidneudsagn har ført til, at hun nu lever med en konstant dødstrussel hængende over hovedet.
Judas er en rystende beretning om en barndom fyldt med vold og overgreb. Først fra en alkoholiseret far og dernæst fra broren Willem, der i over tredive år holdt Holleeder-familien i et mafialignende jerngreb.

En morders bekendelser er en historisk true crime-fortælling fra den danske guldalder om Ole Kollerød, der blev henrettet for mordet på en papirkusk. Dette er hans erindringer fra månederne før henrettelsen, som nu for første gang udgives på moderne dansk med tilhørende kommentarer af forfatter Niels Peter Juel Larsen.

"Der findes mange myter og forestillinger om, hvordan det er at sidde i fængsel i Danmark: Det er en feriekoloni. Bander og rockere styrer med vold og terror. Man bliver mere kriminel af at sidde i fængsel. ‘Der hvor solen aldrig skinner’ går bag om myterne og skildrer via en række skæbnefortællinger den sande historie om hverdagen bag de høje ringmure. Ærligt, råt og uden moraliseren om rigtigt og forkert fortælles historien om en ung drabsmand, der afsonede i Horsens Statsfængsel, en graffitimaler, der røg på sygeafdelingen på Vestre fængsel og narkohandleren, der fik en straksdom på et års fængsel, som han afsonede blandt brutale indsatte i et arresthus. Om den autonome, der smed æg i hovedet på statsministeren og mange andre historier fra indenfor murene. I bogen kommer læseren helt tæt på hverdagen blandt langtidsfanger i lukkede fængsler og kortidsfanger i åbne fængsler, og giver et ærligt billede af hvordan det rent faktisk er at sidde i fængsel i Danmark."

""Jeg vil fortælle, hvordan jeg gik fra at være et uskyldigt barn til at blive dobbeltmorder. Samtidig vil jeg fortælle, at der findes en vej ud, uanset hvor meget lort, man sidder fast i." De kalder mig Solvallamorderen er svensk-finske Janne Raninens selvbiografiske beretning om sit liv. I tre dele følger vi ham gennem opvæksten i et nedslidt boligområde i forstaden Jordbro, syd for Stockholm, hvor han som barn er vidne til, at hans mor bliver brutalt mishandlet i hjemmet. Oplevelsen mærker ham for livet og bliver hans afsæt ind i en stadig mere hårdkogt kriminel tilværelse, der ender med en livstidsdom. Janne fortæller både om likvideringen på en gangsterboss på travbanen Solvalla, som han begik som 20-årig, og om mordet på sin barndomsven, der blev begået i efterdønningerne af Arlandarøveriet. Han beretter om livet bag tremmer, om kampen for et familieliv som indsat, og om vejen tilbage til et liv i frihed. Bogen giver et skræmmende og spændingsmættet indblik i Sveriges og Finlands kriminelle underverden."

Hvordan er det at være politimand i Danmark? Som dreng oplevede jeg stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand. For mig var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da jeg blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag. Jeg har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven. I min historie vil jeg forsøge at give læserne et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Jeg har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab. Jeg har arbejdet undercover på Vesterbro. Jeg har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania. Jeg har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet. Jeg har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.

Det kan være let at komme på kant med loven, hvis man er desperat, sulten og truet på livet. Men nogle vælger bevidst livet som lovløs. Det kræver for det første uimodståelig charme, som hos fupmageren Robert V. Miller alias grev Victor Lustig. Dernæst stor frækhed, som hos den tidligere faldskærmssoldat Albert Spaggiari, der røvede 50 millioner franc fra Frankrigs sikreste bank. Og endelig frygtløshed, som piraten Sortskæg, der drev gæk med den engelske flåde. Nogle steder er hele samfund funderet på forbrydelser, fx korsarbyerne i 1600- og 1700-tallet på Nordafrikas kyst, der levede af slavehandel. Kriminalitet kan også være et ældgammelt mønster, der går i arv fra far til søn, som i de kinesiske triader, der siden 1300-tallet har opretholdt en hemmelig, lyssky organisation, og den italienske mafia, der med succes i 1800-tallet bredte sit virke til Amerikas storbyer. I bogen her fortæller vi om de værste slyngler, verdenshistorien hidtil har budt på. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

I en tid hvor der jævnligt er fokus på det danske fængselssystem, giver denne bog læseren en almindelig fængselsbetjents beretning om, hvordan livet bag murene udformer sig - en beretning, der kaster lys over både fangers og personales vilkår.

Gennem 16 år havde fængselsbetjenten Preben Lund sin daglige gang blandt nogle af landets mest kriminelle. I sine erindringer fortæller han råt for usødet om livet bag murene. Her er blandt andet historierne om den unge mand, der uforvarende er kommet til at slå sin bror ihjel, den 17-årige højgravide narkoman, som bliver sendt på hospitalet for at føde og asylsøgeren, der vælger at hænge sig ved hjælp af en læderrem.

Preben Lund beretter om sine oplevelser i en personlig og eftertænksom tone, mens han uden at lægge fingre imellem gør det klart, hvornår han mener, at han selv, systemet eller fangerne begår fejl.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.