Søgeresultater: 18

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

En sommeraften i 2009 bliver en gruppe kvinder arresteret på en restaurant i Sudans hovedstad, Khartoum. Deres forbrydelse: De har bukser på. Lubna Ahmad al-Hussein var en af de kvinder, der blev arresteret den aften. Hendes held var, at hun er en kendt journalist – og havde modet og kræfterne til at gøre modstand. Hun nægtede at bøje ryggen og tage sin straf i stilhed. I stedet råbte hun op og fik hele verden til at lytte. I Sudan bliver over 43.000 kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral. Ofte uden at vide, hvad de har gjort forkert. Straffen er pisk, fængsel eller bøde, og de bærer den i stilhed, i skam. En personlig og medrivende historie om en kvinde, der gjorde oprør mod fordømmelse, undertrykkelse og udstødelse. En kvinde, der kæmper for at give tusindvis af kvinder en stemme – og et bedre liv.

I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab. Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.

Feministisk selvforsvar rummer viden om sexisme, vold og overgreb, øvelser i selvforsvar og beretninger fra mennesker, der har oplevet at blive krænket. Samlet skaber Feministisk selvforsvar et overskueligt overblik over et komplekst problem, der aldrig er en privat sag – af samme grund kommer forandringerne derfor først, når vi alle får indsigt og nye redskaber.

Feministisk selvforsvar er en håndbog med konkrete bud på, hvordan nye tanker og handlinger kan skabe en tryggere verden. Ambitionen er, at flere formår at sætte grænser og råbe nej – i fællesskab.  

De sidste tre år har den norske journalist Lene Wold tilbragt meget tid i Jordan sammen med en far, som har dræbt både sin mor og en af sine to døtre for at genoprette familiens ære. Wold har snakket med den anden overlevende datter, som sad flere år i fængsel efter drabsforsøget for at beskytte hende mod sin egen familie. Forfatteren har besøgt fængsler og moskeer, gennemsøgt avis- og retsarkiver og opsøgt imamer, landsbyledere og drabsmænd. Ved hjælp af et unikt kildemateriale belyser hun en hidtil ukendt side ved æresdrab. Vi får historien fra gerningspersonens perspektiv, og Wold viser at æresdrab ikke handler om islam, men om traditioner og kulturelle regler, som kan udfordres og forandres. Æret være mine døtre er en rystende dokumentarisk fortælling om hvad der får en far til sætte fællesskabets værdier før sine børns liv. Det er en unik og hjerteskærende historie, som ikke vil lade læseren uberørt.

Shahrazad er 16 år, da hun bliver giftet bort til sin ældre fætter som betaling for en gæld. Efter brylluppet flytter de til Sverige, hvor ægtemanden holder Shahrazad spærret inde sammen med deres små børn i parrets lejlighed. Hverdagen er fyldt med voldtægter og mishandling. Men da børnene er blevet større, lykkes det Shahrazad at få et arbejde, og håbet om et liv i frihed bliver tændt. Det bliver en lang og smertefuld kamp, inden det endelig lykkes hende og hendes børn at flygte. De lever nu under beskyttet identitet et sted i Sverige.

Et stærkt og inspirerende portræt af Lisbeth Johansens rejse fra livet som karrierekvinde i London til Kolkatas slum. I 2009 grundlægger hun organisationen LittleBigHelp, som i dag har 70 ansatte og årligt hjælper hundredevis af børn og kvinder i slummen.

At opbygge en organisation i Indien er hårdt arbejde, og Lisbeth fortæller ærligt om de mange problemer, nedture og ubehagelige oplevelser, der er en del af historien. Samtidig er bogen også en inspiration til, hvordan man selv kan vove sig ud af hverdagens vaner og følge sine drømme.

OM FORFATTEREN
Bogen er skrevet af Mette Skov Hansen, journalist på Kristeligt Dagblad, i samarbejde med Lisbeth Johansen, født 1972.

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads enestående evne til at komme helt tæt de personer, hun portrætterer, og samtidig beskrive en af samtidens store konflikter, foldes atter ud - nu i bogen TO SØSTRE. I den har Åsne Seierstad på nærmeste hold fulgt en norsk-somalisk families opløsning, da de to søstre i familien lader sig hverve som Jihad-brude i Kalifatet.

En oktoberdag i 2013 forlader søstrene Ayan og Leila deres hjem i en lille norsk by. Da det sent om aftenen går op for familien, at døtrene ikke kommer hjem fra skole, er det for sent. Pigerne er på vej til Syrien. Deres far rejser efter pigerne i en desperat jagt på at finde dem.

To søstre er en stærk familiefortælling om at prøve at finde sin egen identitet i en anden kultur. Det er samtidig et globalt samtidsportræt, hvor verdens kulturelle- og religiøse sammenstød mere og mere insisterende banker på døren, også i en lille norsk by.

17-årige Natasja drømmer om et bedre liv, men i stedet for at få tilbudt et job i udlandet, ender hun som offer for trafficking og spærres inde i en lejlighed i Stockholm. Mod sin vilje tvinges hun til at sælge sin krop til forskellige mænd, men hun opgiver aldrig håbet om, at hun en dag vil få sin frihed tilbage. I Næsten fri, som er den selvstændige fortsættelse til Solgt, fortæller Natasja, hvad der er sket, efter at hun blev befriet. Hvordan livet først virker lyst, men atter bliver fyldt med frygt, angst og skam. Hvis Natasja skal begynde at leve igen, må hun overvinde sin frygt. Men vover hun at vidne mod de mænd, som gjorde hendes liv til et mareridt? Vejen tilbage til ægte frihed viser sig langt vanskeligere, end Natasja troede. Alligevel indvilger hun i at optræde som sagsøger, for at sandheden skal sejre.

"Natasja vokser op i en fattig landsby i Rusland. Hun drømmer om et bedre liv i storbyen, og 17 år gammel flytter hun til Sankt Petersborg for at studere. Men hun bliver ikke optaget på universitetet. Efter forgæves at have søgt forskellige jobs, bliver Natasja lokket af et tilbud om at blive barnepige i Sverige. Men det hun tror, er en billet til frihed og rigdom, viser sig at blive værre end det værste mareridt. Gang på gang sælges Natasja til forskellige mænd, men på trods af, at hun langsomt bliver nedbrudt både fysisk og psykisk, nægter hun at give op og begynder i al hemmelighed at planlægge sin flugt. "Solgt" er Natasjas fortælling om, hvordan hun mod alle odds slap fri fra en helt ufattelig tilværelse som sexslave."

I 1977 begyndte 18 kvinder på Politiskolen. De blev Danmarks første kvindelige politibetjente, og de var med til at bryde en af samfundets allersidste rent mandsdominerede bastioner ned.

I "Selvfølgelig kan vi det" fortæller 14 tidligere og nuværende kvindelige betjente om modtagelsen hos politiet, om jobbet og om udviklingen i forholdet mellem mænd og kvinder – både i samfundet, på arbejdsmarkedet, i hjemmene og på uddannelsesinstitutionerne. Preben Lund (f. 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Sara Wiese (f. 1988) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun er ansat ved DR og har tidligere blandt andet været chefredaktør ved Kjerteminde Avis.

Modtageren af Nobels Fredspris 2018, Nadia Murad, fortæller i sin intense biografi om at blive holdt fanget som sexslave hos IS, om flugten – og om at bruge sine oplevelser til at blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.
Nadia Murad voksede op i den lille landsby Kocho i det nordlige Irak, hvor størstedelen af verdens cirka 700.000 yazidier bor. Et religiøst mindretal, der af IS betragtes som vantro.
Indtil august 2014 lignede hendes liv de fleste andre 21-åriges, men det endte brat, da Islamisk Stat erobrede Kocho og indledte det, som FN siden har kaldt et folkedrab mod yazidierne i Irak. IS dræbte et stort antal af landsbyens yazidier – deriblandt seks af Nadias brødre og hendes mor.
Selv blev Nadia taget til fange og transporteret til Mosul, hvor hun sammen med tusinder af andre yazidi-kvinder blev tvunget til at være sexslave for IS. Nadia blev gentagne gange voldtaget og tortureret, før det efter flere ugers fangenskab lykkedes hende at flygte. 
Nadia Murad er siden blevet et talerør for verdens flygtninge, mod menneskehandlen og sexslaveri og har sat IS’ brutalitet over for yazidierne på dagsordenen. En kamp, der har indbragt hende Nobels Fredspris – og en plads på talerstolen i FN. 
Den sidste pige er hendes personlige beretning om en krig og en brutalitet, der ændrede hendes liv og rev hendes familie fra hinanden. Den er et kærlighedsbrev til et krigsramt land – og et vidnesbyrd om, at det gode i mennesket vil overleve på trods.
Bogens forord er skrevet af Amal Clooney, der er menneskerettighedsadvokat og er gået med Nadia Murad ind i kampen mod IS.