Søgeresultater: 29

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

De seneste 30 år har Henrik Oryé ofte været med i forreste række, når der var store spektakulære politiaktioner i København.
"I politiets frontlinje" er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne: opgøret med bz’erne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger – og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.
Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Oryé ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for. Siden han blev optaget på Politiskolen i 1986, har Henrik Oryé (f. 1963) blandt andet arbejdet som anklager, hundefører, delingsfører, vagtchef og indsatsleder. Han er i øjeblikket suspenderet fra tjeneste på grund af den omdiskuterede Tibet-sag og venter på afgørelsen fra en ny undersøgelseskommission. "I politiets frontlinje" er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling (f. 1972), der er cand.scient.soc. og arbejder som skribent, redaktør og underviser med speciale i fortællende journalistik.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet. Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.5

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

De hemmelige danske efterretnings- og sikkerhedstjenester har en lang historie, der naturligt nok ikke har været tilgængelig for offentligheden. Her fortæller Bob Ramsing alligevel overraskende åbent om de hemmelige tjenesters historie og deres arbejde under den kolde krig, hvor der stadig var spioner på spil, og hvor den nye elektronik kom til at spille en større og større rolle for efterforskningen. Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

Selvom det næsten er tyve år siden, Uropatruljen blev nedlagt, husker mange den stadig som den mest kontroversielle enhed i det københavnske politivæsen nogensinde. Den autonome patrulje var omgærdet af mystik, og kun urobetjentene selv vidste, hvordan de arbejdede. I Uro’erne kommer! har en række tidligere urobetjente valgt at sætte en stopper for hemmelighedskræmmeriet. De fortæller historien om Københavns Uropatrulje, deres opgaver, de farverige miljøer, de arbejdede i, og ikke mindst om deres deltagelse i de voldsomme konfrontationer på Christiania og med de autonome og bz’erne på Nørrebro.

I 1998 begyndte politiassistent Hans Haahr på Grønland en hemmelig og uofficiel efterforskning af en ung piges død i Nuuk i julen 1997. Sagen var blevet lukket som endnu et tragisk selvmord blandt de grønlandske unge. Det stod hurtigt klart for Hans Haahr, at der ikke bare var tale om drab – der var også tale om en sjusket efterforskning af det grønlandske politi, der bestemt ikke var interesseret i at få sagen genåbnet og komme til at tabe ansigt.

"Morakker" fører læseren ind i det lukkede grønlandske politisystem og fortæller om dets uskrevne regler og krav og den misforståede loyalitet mellem betjentene, der i dette tilfælde blev prioriteret højere end retfærdighed for en ung piges død.

Bogen fortæller også om Hans Haahrs oplevelser, da han blev forflyttet til Aarhus Politi, hvor han på forhånd var stemplet som den korrupte betjent og hurtigt modtog en fyreseddel. I 2011 vendte han tilbage til Grønland for at se fortiden i øjnene og færdiggøre sin efterforskning af pigens død. Men uden et politiskilt i hånden blev det en meget svær opgave. Ellen Stampe (f. 1976) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har dækket flere politisager som kriminalreporter og har udgivet en lang række dokumentariske bøger om mordsager, der har været oppe i medierne.

I mere end 30 år har politiassistent Rud Ellegaard haft sin daglige gang på Vesterbro - ikke mindst i "den hårde ende". Her han mødt bagsiden af det danske samfund, hvor stoffer og prostitution hører til hverdagen. Politimanden beretter til Preben Lund om menneskeskæbner fulde af elendighed, men han ser også glimt i mørket, f.eks. de fixerum, som har haft livsvigtig betydning for kvarterets narkomaner. Det er en personlig beretning fra politiarbejdets inderste, der især konfronterer os med velfærdsamfundets dystre sider.

"Hvis man gerne vil læse om, hvordan nogle af samfundets hårdest belastede lever, skildret af en der omgås dem på tæt hold, er dette bogen" - Helga Berg på dinboganmelder.dk

Preben Lund (født 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Som forfatter og journalist har han udgivet flere bøger, bl.a Sindssyg i gerningsøjeblikket (2011), Statsadvokaten (2012) og senest Landbetjenten på Stenbroen (2014).

Nogle forbrydelser er så ufattelige, at alle står måbende over hvad der netop er sket. Men politiet skal handle hurtigt og korrekt for at få de skyldige. I "Politiaktioner og forbryderjagt" får læseren en unik indsigt i politiets arbejde efter nogle af verdens mest chokerende mord og forbrydelser - mordet på John F. Kennedy, mordet på Olof Palme, mordet på Martin Luther King og forfølgelsen af ​​den storkriminelle Jacques Mesrine, der lykkedes med at bryde ud af det supersikre Santé-fængsel i Frankrig. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Joakims nabo Thomas er politibetjent, og Joakim får lov at komme med på patrulje. Han ser, hvad politiet arbejder med lige fra at holde orden ved demonstrationer til cykeltyverier til røverier og trafikuheld. Han synes, at politiets arbejde er meget spændende.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes “Aktion Möwe”, som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien. politibetjente, politi, besættelsestiden, historie, Danmark, 1940-1949

Tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen åbner i denne meget aktuelle bog døren til sit eget liv, som han for første gang nogensinde åbnede PET´s dør for offentligheden.

Det er historien om en dreng, der voksede op i grænselandet med sårene fra 2. verdenskrig helt inde på livet. En ung mand, der flirtede med venstrefløjen og om politimanden fra Rejseholdet, som endte i PET. En mand, der har taget turen fra 2. verdenskrig over Den Kolde Krig til vore dages krig mod terror - en tur, han i dag forholder sig både kritisk og reflekterende til.

Et af hans liv og virkes ledetråde er ondskab og ondskabens karakter, der ligger i os alle. Hans Jørgen Bonnichsen har mødt ondskaben i alle dens afskygninger, og han fortæller os, at vi ikke må vende ryggen til. Kun ved at stå ansigt til ansigt med det onde kan vi få det til at gå væk.

Bonnichsens afdæmpede indtrængende stil og livslange insisteren på et tolerant menneskesyn ofte med påvisning af forudgående omsorgsvigt bag forbryderen gør stort indtryk. En spændende sympatisk bog med appel til erindringslæsere med interesse for politiarbejde. - Lektørudtalelsen.