Søgeresultater: 22

Selvom det næsten er tyve år siden, Uropatruljen blev nedlagt, husker mange den stadig som den mest kontroversielle enhed i det københavnske politivæsen nogensinde. Den autonome patrulje var omgærdet af mystik, og kun urobetjentene selv vidste, hvordan de arbejdede. I Uro’erne kommer! har en række tidligere urobetjente valgt at sætte en stopper for hemmelighedskræmmeriet. De fortæller historien om Københavns Uropatrulje, deres opgaver, de farverige miljøer, de arbejdede i, og ikke mindst om deres deltagelse i de voldsomme konfrontationer på Christiania og med de autonome og bz’erne på Nørrebro.

I 1998 begyndte politiassistent Hans Haahr på Grønland en hemmelig og uofficiel efterforskning af en ung piges død i Nuuk i julen 1997. Sagen var blevet lukket som endnu et tragisk selvmord blandt de grønlandske unge. Det stod hurtigt klart for Hans Haahr, at der ikke bare var tale om drab – der var også tale om en sjusket efterforskning af det grønlandske politi, der bestemt ikke var interesseret i at få sagen genåbnet og komme til at tabe ansigt.

"Morakker" fører læseren ind i det lukkede grønlandske politisystem og fortæller om dets uskrevne regler og krav og den misforståede loyalitet mellem betjentene, der i dette tilfælde blev prioriteret højere end retfærdighed for en ung piges død.

Bogen fortæller også om Hans Haahrs oplevelser, da han blev forflyttet til Aarhus Politi, hvor han på forhånd var stemplet som den korrupte betjent og hurtigt modtog en fyreseddel. I 2011 vendte han tilbage til Grønland for at se fortiden i øjnene og færdiggøre sin efterforskning af pigens død. Men uden et politiskilt i hånden blev det en meget svær opgave. Ellen Stampe (f. 1976) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har dækket flere politisager som kriminalreporter og har udgivet en lang række dokumentariske bøger om mordsager, der har været oppe i medierne.

DEN 18. MARTS 2003 sneg to aktivister sig ind på Christiansborg og angreb Anders Fogh Rasmussen. Med rød maling. Få dage senere blev Frank Martinsen ringet op af Politiets Efterretningstjeneste og håndplukket til et job i livvagternes a-kæde. De næste ?re år levede han som en skygge bag Fogh, klar til at beskytte landets ultimative VIP. Med alle midler. Dette er historien om en rod fra Kalundborg, der som ung betjent blev optaget i Politiets Aktionsstyrke og deltog i nogle af 90'ernes heftigste politiaktioner. Om knivskarp træning og endnu skarpere operationer. Om opstarten af Gamma 21, det hemmelige team bag statsministeren. Om det pres, terrortruslen lagde på de folk, der bevogtede Fogh dag og nat. Og om hvordan Frank Martinsen til sidst mistede grebet om sit eget liv i sit forsøg på at beskytte statsministerens.

I mere end 30 år har politiassistent Rud Ellegaard haft sin daglige gang på Vesterbro - ikke mindst i "den hårde ende". Her han mødt bagsiden af det danske samfund, hvor stoffer og prostitution hører til hverdagen. Politimanden beretter til Preben Lund om menneskeskæbner fulde af elendighed, men han ser også glimt i mørket, f.eks. de fixerum, som har haft livsvigtig betydning for kvarterets narkomaner. Det er en personlig beretning fra politiarbejdets inderste, der især konfronterer os med velfærdsamfundets dystre sider.

"Hvis man gerne vil læse om, hvordan nogle af samfundets hårdest belastede lever, skildret af en der omgås dem på tæt hold, er dette bogen" - Helga Berg på dinboganmelder.dk

Preben Lund (født 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Som forfatter og journalist har han udgivet flere bøger, bl.a Sindssyg i gerningsøjeblikket (2011), Statsadvokaten (2012) og senest Landbetjenten på Stenbroen (2014).

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.Frederik Strand, f. 1975, cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Leder af Politimuseet i København. Han holder foredrag, laver podcast og har tidligere bl.a. udgivet ”Uropatruljen – Politiets hårde halse”, ”De forbudte billeder”, ”Rejseholdets historie” (s.m. Ove Kryger Rasmussen) og ”Efterforskningens anatomi”.Anders Brandt Lundager, f. 1988, cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet og ansat på Politimuseet i København. Han holder foredrag, skriver artikler og laver podcast om dansk politihistorie og har tidligere bl.a. udgivet jubilæumsskrifter for Politiets Sprogforbund, Politiets Idrætsforening og Københavns Politiforening.

Hvordan er det at være politimand i Danmark? Som dreng oplevede jeg stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand. For mig var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da jeg blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag. Jeg har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven. I min historie vil jeg forsøge at give læserne et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Jeg har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab. Jeg har arbejdet undercover på Vesterbro. Jeg har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania. Jeg har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet. Jeg har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.

POLITIASSISTENT ANDREAS HOGSTED TROEDE, HAN HAVDE LAVET SIT LIVS SAG Efter tips fra meddelere i det kriminelle miljø og en velplanlagt ransagning i Frederiksværk var det lykkedes at anholde en mand med Bandidos-relationer med halvandet kilo amfetamin i en plasticpose. Det var en af politikredsens største narkofangster det år, og det lignede en formssag, mandens øjeblikkelige tilståelse taget i betragtning. Men hjemme på stationen udviklede efterforskningen sig til et ydmygende forhør af den unge betjent, spundet op på sladder, skidtsnak og en grundløs anklage om ulovlige metoder. Da den 7. november 2013 var omme, havde karrierens største dag forvandlet sig til Andreas Hogsteds sidste i dansk politi. Den 9. kreds er en fortælling om en retskaffen ung mand, der gik ind i politiet for at bekæmpe rockere og narko, men efter 12 år måtte indse, at hans drøm ikke kunne udleves i Danmarks 9. politikreds. Med afsæt i en whistleblower-historie og snesevis af kilder fra politiets rækker afdækker journalist Kristian Brårud Larsen, hvordan Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har været styret af jagten på bonusser og karrierehop frem for lov og orden. Det er historien om sminkede statistikker, nypressede uniformer og rockere, der har en safe haven i det rigeste hjørne af Danmark, mens nordsjællændernes tryghed daler, og mængden af uopklarede forbrydelser stiger.

Landbetjent i storbyen er politiassistent Rud Ellegaards fortælling fra et liv som gadebetjent på stenbroen. Her er menneskeligt armod hans arbejdsfelt, og til dagligt møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, både på gaden og i de mange dårlige boliger.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt, født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.