Søgeresultater: 21

Den 22. november 2017 – midt i #MeToo-bevægelsens rasen – offentliggjorde Sveriges største avis, Dagens Nyheter, en dybdeborende artikel om seksuelle overgreb, og det blev starten på en række afsløringer, som rystede den internationale litterære verden og tvang det Svenske Akademi, landets fornemmeste kulturinstitution, som hvert år beslutter, hvem der skal have Nobelprisen i litteratur, i knæ. Som en konsekvens af afsløringen blev denne prestigefyldte litteraturpris ikke uddelt i 2018.

I Klubben - en undersøgelse fremlægger Matilda Gustavsson adskillige nye afdækninger og giver stemme til en række vidner, som oplevede denne rystende, internationale skandale på første hånd, og forfatteren maler et dybdegående portræt af magtens dynamik og privilegier indenfor kunstens verden. Forfatteren trækker tråde langt udover avisoverskrifterne, og med grundig research og spidset pen udstiller hun, hvorledes en patriarkalsk struktur gennemsyrer hele det humanistiske parnas.

Vold, grådighed og grænseløs ambition: Dette er historien om, hvordan magt og indflydelse blev groft udnyttet i kulturlivets helligste haller – og fortællingen om, hvordan kunst kan skabes og liv ødelægges som et resultat heraf.

"Et nyt liv er Torey Haydens gribende fortælling om, hvordan hun med utrættelig tålmodighed formår at hjælpe en lille håndfuld børn til en bedre tilværelse. Det første Torey Hayden ser, da hun træder ind i gården på den skole, hvor hun skal undervise adfærdsvanskelige børn, er en lille sort pige, der sidder på toppen af en mur. Det er 7-årige Venus Fox, som alle mener er døv og stum. Da stedfarens seksuelle misbrug af Venus afsløres, kommer hun i familiepleje hvor hun begynder at tale og udvikle sig normalt."

'Messedreng' er Frederik Roeds personlige og bevægende fortælling om forførelse og misbrug i den katolske kirke i Danmark. Det er også en historie om omkostningerne ved at stå frem og føle sig svigtet. Ikke bare af præsten, men også af kirken, biskoppen, journalister og de mennesker helt tæt på Frederik, der undlod at gøre det rigtige og tage et ansvar. Bogen udkom første gang i 2011.

Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.
De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.
Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.

Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det. Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.

"Jane Elliott bærer på en frygtelig hemmelighed. Fire år gammel bliver hun sin stedfars slave - på alle tænkelige måder. Hun bliver domineret, tyranniseret og seksuelt misbrugt af sin stedfar, og han holder hende fanget i et følelsesmæssigt og fysisk mareridt i 17 år. Da Jane er 21 år, lykkes det hende at flygte fra sin stedfar for at være sammen med den mand, hun elsker og deres to børn, men det tager endnu fem år, hvor hun og familien må leve skjult, før hun finder mod til at gå til politiet. Næsten alle de vidner, der kan bekræfte, hvilken ond og voldelig psykopat stedfaren er, tør ikke stå frem. Retssagen bygger derfor udelukkende på, om dommer og jury vil tro på Janes hjerteskærende historie."

"Hun er 12 år. På vej til skole på en splinterny cykel. Så sker det ufattelige: En varebil kommer op på siden af hende, døren går op, og en mand river hende af cyklen. Han tvinger hende ind i bilen, binder hende og får med magt nogle piller i hende og tager hende med sig. Sådan begynder det, der skal blive til 80 dage i fangenskab hos en af de mest berygtede pædofilidømte i europæisk retshistorie. Da Marc Dutroux-sagen blev kendt i 1996, rystede den hele verden. 'Uhyret fra Belgien' nåede at bortføre seks unge piger, før han blev taget. Bare to slap fra det i live - en af dem var Sabine Dardenne. I denne rystende beretning fortæller hun, hvad der skete. Modig og lavmælt lader hun os få et indblik i den virkelighed, som skjuler sig bag avisoverskrifterne. For selv en gang at få fred. Og, som hun selv siger, for at sørge for, atingen dommer nogensinde igen skal løslade pædofile midt i afsoningstiden på grund af 'god opførsel'."

Da Misty var seks år gammel, valgte hendes familie at skifte garderoben ud og leve efter amish-bevægelsens regler. Hendes mor og stedfar holdt Misty og hendes søster som slaver på en gård i bjergene, hvor de næsten helt isolerede fra omverdenen blev udsat for seksuelt misbrug og ekstrem fysisk vold. Da Misty blev teenager, frygtede forældrene, at hun og søsteren ville flygte, så familien flyttede til et amish-samfund, hvor de blev døbt og optaget. Få år efter blev Misty udsat for et seksuelt overgreb af samfundets biskop. I amish-bevægelsen er det yderst tabubelagt at henvende sig til politiet, og man foretrækker at komme overens og selv ordne tingene i sager om seksuelt misbrug inden for egne rækker. Som Misty selv beskriver det: ”Amish-overgrebsmænd bliver bare udelukket fra kirken i halvanden måned; en straf, der sjældent har nogen som helst effekt.” Men Misty var fast besluttet på at beskytte samfundets yngre medlemmer og fandt modet til at melde biskoppen til politiet. Fra det øjeblik havde hun ikke andre muligheder end at forlade amish-bevægelsen, og snart fandt hun sig selv i en fremmed og moderne verden, kun udrustet med skolegang til og med 2. klasse, uden hverken identitetspapirer eller CPR-nummer. I dag er Misty uddannet sygeplejerske og arbejder sideløbende med at oplyse offentligheden om misbrug af børn. Dette er hendes historie.

"Jeg snurrer rundt på stedet. Vakler. Ser mig omkring. Rummet er gråt, støvet og rodet. Sådan cirka som en lille garage eller en byggeplads. Eller som et beskyttelsesrum, en … En bunker. Da Isabel Eriksson vågner, ved hun først ikke, hvor hun befinder sig. Det første hun ser er et bliktag med træbjælker, hun har en kanyle i armen og ved siden af den seng, hun ligger i, sidder en mand og stirrer på hende. Han fortæller, at han har kidnappet hende og har tænkt sig at holde hende indespærret. Hun skal være hans kæreste - måske slipper han hende fri om et par år, måske ikke. Isabel indser, at den eneste måde hun kan komme væk derfra er ved på en eller anden måde, at få manden til at slippe hende fri. Det bliver en psykologisk kamp, hvor det gælder om at spille sine kort rigtigt eller blive i bunkeren for altid. Den 38-årige læge, Martin Trenneborg, som i september 2015 bedøvede og kidnappede Isabel Eriksson og holdt hende indespærret i seks døgn, blev i medierne kendt som “bunkerlægen”. Han blev tilsidst idømt ti års fængsel. Han ankede dommen og den blev reduceret til otte år. For Isabel Eriksson fortsætter mareridtet. En del af hende vil altid være i bunkerlægens vold. Her fortæller hun for første gang om sin frygtelige oplevelse i bunkeren og hvordan det lykkedes hende at komme væk derfra. ISABEL ERIKSSON er ikke hendes rigtige navn og hun lever idag under beskyttet identitet."

"La familia grande" er en bog om incest og de destruktive følger, det har for ofrene at tie om det. Udgivelsen har ført til en stor debat om seksuelle overgreb i Frankrig.

Denne bog handler om noget, som mange piger frygter, nemlig at blive bedøvet og voldtaget i forbindelse med en fest, en festival eller på et diskotek. Bogen belyser forskellige aspekter af voldtægt og fænomenet drug rape, huller i lovgivningen, forløbet på hospitalet efter voldtægten, og de konsekvenser voldtægten har for ofret, selvom hun ikke kan huske noget fra selve overgrebet. Arne Schmidt Møller er en dansk journalist med speciale i kriminal- og retsreportage. Lone Juul er journalist med speciale i nyhedsreportage. Kim Barren er journalist ved Fyens Stiftstidende, og Jørgen Lange Thomsen er professor og statsobducent ved Syddansk Universitet. Sammen har de udgivet bogen "Voldtægt og drug rape" i 2007.

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

Da en lille pige fra udkanten af Tønder i august 2005 ser politiet føre sin far væk, markerede det afslutningen på et barneliv som incestoffer og sexslave. Udadtil fik hendes forældre hende til at fremstå som en prinsesse i tyl og strutskørt. Indadtil blev hun mishandlet af sin far, en psykisk syg invalidepensionist, der spejlede sig i Sylvester Stallone. Efter at pigen var fyldt ti år blev hun solgt til fremmede mænd, der betalte faderen med pizza, alkohol og små pengebeløb. Men en af gæsterne i huset sladrede til politiet, og siden har myndighederne afdækket, hvad der har vist sig at være den største sag om pædofili i Danmark nogensinde. Tolv mænd er idømt fængsel for overgreb mod pigen, og flere venter på at komme for en dommer. Men politiets efterforskning har stadig ikke besvaret et centralt spørgsmål: Hvordan kunne det ske?

I "Grænselandet" forsøger journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen at give svar på dette spørgsmål. I kraft af et enestående kildemateriale, der omfatter fortrolige dokumenter, efterretningsrapporter, dagbøger, breve og mere end hundrede interviews med sagens hovedpersoner, har de begået en foruroligende skildring af en by i provinsen.

De prisbelønnede journalister Mads Brügger og Nikolaj Thomassen har tidligere skrevet bestsellerne "Ingen kender DAGEN" og "Abemanden".

Mads Brøgger (f. 1972) er en dansk journalist, filminstruktør og forfatter. Han har tidligere været programchef hos Radio24syv og journalist og studivært hos Danmarks Radio. Nu er Mads Brøgger direktør og ansvarshavende chefredaktør for den digitale nyhedsbrevstjeneste Frihedsbrevet. Nikolaj Thomassen (f. 1973) er en dansk journalist og forfatter. Han har arbejdet med undersøgende journalistik på Politiken, WeekendNu og Dagen. Han har modtaget flere priser for sit arbejde.