Søgeresultater: 20

Svenske Jeanette Lindblad er ung, smuk og rejser rundt i verden og forsørger sig som designer. Da hun kommer til Brasilien, møder hun Carlos - den smukkeste mand, hun nogensinde har set. Jeanette bliver håbløst forelsket, de flytter sammen, og hun bliver hurtigt gravid. Men der går snart skår i glæden, da hun opdager, at Carlos er medlem af kokainmafiaen. Da Carlos mishandler Jeanette første gang, får hun et chok. Men snart bliver vold, trusler, mishandling og politijagter en del af hverdagen. Alene på den anden side af Jorden, og uden støtte fra de svenske myndigheder, kæmper hun for sit og sine to børns liv. En god dag at dø er Jeanette Lindblads fortælling om den kamp, som det mod alle odds lykkedes hende at vinde.

Den 27. oktober 1981 kl. 19.57 stødte den sovjetiske ubåd S-363 med skrognummeret U 137 på grund på Torumskär ved indløbet til Gåsefjorden, ca. 15 km fra flådebasen Karlskrona i Sverige. Positionen, hvor ubåden gik på grund med en fart på 7-8 knob, lå inden for det militære øvelsesområde, hvor almindelig og uvedkommende civil trafik ikke var tilladt. Positionen var ikke alene inden for svensk territorialfarvand, men også langt inde i et forbudt militært område i Skærgården. Vejret var tåget og sigtbarheden ikke særlig god.
Ubåden havde ramt Sverige!
I NATO betegnedes denne sovjetiske ubådstype for WHISKEY-klassen. Derfor blev begivenheden hurtigt kendt over hele verden som "Whiskey on the Rocks".
Siden har der været diskussion om, hvorvidt ubåden blev afsløret under et spiontogt, eller om der var tale om en utilsigtet navigationsfejl.
Men Sverige var rystet! Det havde Sverige i øvrigt været forfærdelig mange gange i årenes løb.

Vasilij Besedin (f. 1952) var politisk officer og den ene af to næstkommanderende på den ubåd, der i 1981 gik på grund ved Sveriges kyst. Efter grundstødningen besøgte han flere gange Sverige og udgav i 2009 på svensk bogen "Inifrån U 137. Min egen berättelse", der nu er oversat til dansk.

"Som voksen finder Mimmi ud af, at hendes stedfar ligger for døden. Sidste gang de to mødtes, var i retten, hvor han stod tiltalt for at have udnyttet hende seksuelt gennem opvæksten. Men på trods af at Mimmi til sidst fandt modet til at fortælle om overgrebene, føler hun sig ikke fri. Hun beslutter sig for at konfrontere sin overgrebsmand på dødslejet – en beslutning, der bliver afgørende for Mimmis videre liv. Dette er en sand beretning, som vidner om de dybe spor, seksuelle overgreb efterlader i et barn, men det er også et stærkt og håbefuldt vidnesbyrd fra en kvinde, som nægter at acceptere sin skæbne, og om den kraft, der ligger i at kunne tilgive og gå videre. Charlotte Sirc, forfatter, redaktør og oversætter, har interviewet Mimmi Kovacevic. Efterord af Eva Rusz, autoriseret psykolog og kognitiv psykoterapeut, som anses for at være en af Sveriges førende eksperter i relationer. Hun arbejder i dag også med udsatte børn i Aruba. Rusz medvirker ofte som relationsekspert i medierne, såvel i aviser som i tv- og radioprogrammer. Hun er også forfatter til otte bøger, hvoraf flere er oversat til andre sprog."

Shahrazad er 16 år, da hun bliver giftet bort til sin ældre fætter som betaling for en gæld. Efter brylluppet flytter de til Sverige, hvor ægtemanden holder Shahrazad spærret inde sammen med deres små børn i parrets lejlighed. Hverdagen er fyldt med voldtægter og mishandling. Men da børnene er blevet større, lykkes det Shahrazad at få et arbejde, og håbet om et liv i frihed bliver tændt. Det bliver en lang og smertefuld kamp, inden det endelig lykkes hende og hendes børn at flygte. De lever nu under beskyttet identitet et sted i Sverige.

En sommeraften i 1965 findes en ung kvinde død i sit hjem i en forstad til Stockholm. Politiet affærdiger det først som selvmord, men snart står det klart, at kvinden er blevet myrdet. Men hvordan og af hvem? Sådan begynder den største og mest komplicerede mordefterforskning i svensk historie før Olof Palme-mordet.

Sagen vækker stor opmærksomhed – og frygt – for det viser sig, at gerningsmanden er gået til værks med en usædvanlig koldblodighed, og politiet frygter, at han vil slå til igen. Da morderen til sidst pågribes, viser det sig, at han har befundet sig lige for næsen af politiet hele tiden. Og ikke nok med det: Han bliver frikendt i byretten, flygter og anholdes på ny i Danmark.

Mordet på Söndagsvägen er en dokumentarisk fortælling om en usædvanlig forbrydelse, skrevet af en af Sveriges mest anerkendte historikere og baseret på et omfattende arkivmateriale og interview med personer, der var tæt på begivenhederne dengang. Det er også fortællingen om rekordåret for den skandinaviske velfærdsstat, om velstanden og fremtidsoptimismen – og dens fortrængte og mørke bagside.

Klanerne er fortællingen om, hvordan Sverige på få år har bevæget sig fra bunden til toppen af EU's liste over skuddrab. Men vold og bandekrig er kun toppen af isbjerget. For bag de mange avisoverskrifter om endnu et bandedrab findes et uhyggeligt mønster. Det er fortællingen om infiltration af banker og forsikringsselskaber, om narkohandel, bedrageri og afpresning. Og fremfor alt om en organisationsform, der har vist sig uhyre effektiv i det kriminelle miljø: klanen.Klanerne var blandt de mest solgte nonfiktion-bøger i Sverige i efteråret 2023. Forfatternes opdagelser er uomgængelig viden for alle, der vil forstå baggrunden for de seneste års bandekrig i Sverige og på tværs af landegrænser, herunder i Danmark.Denne danske oversættelse udgives med forord af journalist og forfatter Carsten Norton."Der er al mulig grund til at sætte sig ind i klanernes verdensbillede og magtstrukturer, hvis man vil forstå deres rolle og betydning i underverdenen. I den forbindelse leverer forfatterne til denne bog gennem imponerende kildearbejde et både unikt og overordentlig grundigt indblik i en notorisk lukket verden. Hvor afpresning, vold og drab er legitime redskaber til at opretholde familiens ære. Hvor magt og penge vægter tungere end menneskeliv. Hvor fejder hverken kender grænser eller udløbsdato."Fra Carsten Nortons forord

"I Järva-området nordvest for Stockholm udspiller der sig en konflikt mellem banderne Dødspatruljen og Shottaz. De indblandede kalder det selv for en krig, og i krig er alt tilladt. Hovedpersonerne mangler fuldstændig respekt for retsvæsenet, for voksne, for kriminelle hierarkier og for menneskeliv. Men bag den spektakulære facade af narkotika, våben og rapmusik, som vises frem på sociale medier, hænger det ubesvarede spørgsmål i luften: Hvorfor slår I hinanden ihjel? ”Bandekrigen mellem Shottaz og Dødspatruljen” beretter om en tabt generation af unge mænd, om mennesker der lever med de mest brutale konsekvenser af samfundets svigt, og om nogen som nægter at opgive håbet. Den svenske journalist Diamant Salihu (f. 1983) har i de sidste ti år dækket nogle af Sveriges største rets- og kriminalsager. Bandekrigen mellem Shottaz og Dødspatruljen er hans første bog."

Den 22. november 2017 – midt i #MeToo-bevægelsens rasen – offentliggjorde Sveriges største avis, Dagens Nyheter, en dybdeborende artikel om seksuelle overgreb, og det blev starten på en række afsløringer, som rystede den internationale litterære verden og tvang det Svenske Akademi, landets fornemmeste kulturinstitution, som hvert år beslutter, hvem der skal have Nobelprisen i litteratur, i knæ. Som en konsekvens af afsløringen blev denne prestigefyldte litteraturpris ikke uddelt i 2018.

I Klubben - en undersøgelse fremlægger Matilda Gustavsson adskillige nye afdækninger og giver stemme til en række vidner, som oplevede denne rystende, internationale skandale på første hånd, og forfatteren maler et dybdegående portræt af magtens dynamik og privilegier indenfor kunstens verden. Forfatteren trækker tråde langt udover avisoverskrifterne, og med grundig research og spidset pen udstiller hun, hvorledes en patriarkalsk struktur gennemsyrer hele det humanistiske parnas.

Vold, grådighed og grænseløs ambition: Dette er historien om, hvordan magt og indflydelse blev groft udnyttet i kulturlivets helligste haller – og fortællingen om, hvordan kunst kan skabes og liv ødelægges som et resultat heraf.

"Jeg snurrer rundt på stedet. Vakler. Ser mig omkring. Rummet er gråt, støvet og rodet. Sådan cirka som en lille garage eller en byggeplads. Eller som et beskyttelsesrum, en … En bunker. Da Isabel Eriksson vågner, ved hun først ikke, hvor hun befinder sig. Det første hun ser er et bliktag med træbjælker, hun har en kanyle i armen og ved siden af den seng, hun ligger i, sidder en mand og stirrer på hende. Han fortæller, at han har kidnappet hende og har tænkt sig at holde hende indespærret. Hun skal være hans kæreste - måske slipper han hende fri om et par år, måske ikke. Isabel indser, at den eneste måde hun kan komme væk derfra er ved på en eller anden måde, at få manden til at slippe hende fri. Det bliver en psykologisk kamp, hvor det gælder om at spille sine kort rigtigt eller blive i bunkeren for altid. Den 38-årige læge, Martin Trenneborg, som i september 2015 bedøvede og kidnappede Isabel Eriksson og holdt hende indespærret i seks døgn, blev i medierne kendt som “bunkerlægen”. Han blev tilsidst idømt ti års fængsel. Han ankede dommen og den blev reduceret til otte år. For Isabel Eriksson fortsætter mareridtet. En del af hende vil altid være i bunkerlægens vold. Her fortæller hun for første gang om sin frygtelige oplevelse i bunkeren og hvordan det lykkedes hende at komme væk derfra. ISABEL ERIKSSON er ikke hendes rigtige navn og hun lever idag under beskyttet identitet."

"Sarah møder Mats på en datingside og deres kærlighedshistorie tager sin begyndelse. Mats er en anerkendt videnskabsmand og Sarah er ph.d.-studerende. De er perfekte for hinanden og forholdet udvikler sig hurtigt. Mats vil giftes med det samme og han er ovenud lykkelig over det barn, de venter. De rejser, køber et smukt hus og får deres længe ventede barn. Handlekraften bliver til kontrol, krænkelser og psykisk vold bliver hverdag."

17-årige Natasja drømmer om et bedre liv, men i stedet for at få tilbudt et job i udlandet, ender hun som offer for trafficking og spærres inde i en lejlighed i Stockholm. Mod sin vilje tvinges hun til at sælge sin krop til forskellige mænd, men hun opgiver aldrig håbet om, at hun en dag vil få sin frihed tilbage. I Næsten fri, som er den selvstændige fortsættelse til Solgt, fortæller Natasja, hvad der er sket, efter at hun blev befriet. Hvordan livet først virker lyst, men atter bliver fyldt med frygt, angst og skam. Hvis Natasja skal begynde at leve igen, må hun overvinde sin frygt. Men vover hun at vidne mod de mænd, som gjorde hendes liv til et mareridt? Vejen tilbage til ægte frihed viser sig langt vanskeligere, end Natasja troede. Alligevel indvilger hun i at optræde som sagsøger, for at sandheden skal sejre.

"Natasja vokser op i en fattig landsby i Rusland. Hun drømmer om et bedre liv i storbyen, og 17 år gammel flytter hun til Sankt Petersborg for at studere. Men hun bliver ikke optaget på universitetet. Efter forgæves at have søgt forskellige jobs, bliver Natasja lokket af et tilbud om at blive barnepige i Sverige. Men det hun tror, er en billet til frihed og rigdom, viser sig at blive værre end det værste mareridt. Gang på gang sælges Natasja til forskellige mænd, men på trods af, at hun langsomt bliver nedbrudt både fysisk og psykisk, nægter hun at give op og begynder i al hemmelighed at planlægge sin flugt. "Solgt" er Natasjas fortælling om, hvordan hun mod alle odds slap fri fra en helt ufattelig tilværelse som sexslave."