Søgeresultater: 19

Fordi vi aldrig må glemme, hvad terror, drab og frygt gør mod mennesker og et samfund. I 2011 var Tonje Brenna var 23 år og generalsekretær i AUF – det norske arbejderpartis ungdomsorganisation. Hun brugte al sin tid på politisk arbejde og på at forberede den årlige sommerlejr på Utøya, hvor hun befandt sig den 22. juli, da det utænkelige skete. 22. juli er en stærk øjenvidneskildring af den ufattelige tragedie på Utøya. Men det er også en bog om at leve videre, blive voksen, få sine egne børn og at se ting med nye øjne. Og om at få tid og plads til at tænke på sig selv som individ – uden at repræsentere en hel gruppe af overlevende. Tonje Brennas bog er en sammenhængende beretning om alt, hvad der pludselig og brutalt ændrede sig den dag i 2011. ”Dette er kanskje den beste boka om terroren som tok 77 liv og ødela mange flere.” Stavanger Aftenblad

David Headley vågnede af en drøm. Han havde set den hellige profet Muhammeds grav i Medina. En mand stod ved graven, og da Headley spurgte, hvem den tomme grav ved siden af profeten var til, svarede manden: "Når du dør, så bliver du begravet her." Osama bin Laden havde også drømme inden større aktioner, og han tillagde dem stor betydning. Headley var ikke i tvivl. Drømmen var velsignet. Og graven var hans belønning, hvis missionen i Danmark lykkedes. To måneder efter terrorangrebet i Mumbai rejste David Headley til København. Med sin Sony Ericsson-mobil tog han billeder af Kongens Nytorv og Livgarden og faldt i snak med en kaptajn, inden han udtænkte en plan. Man kunne kaste en håndgranat mod de marcherende livgardere, tage geværerne fra de lemlæstede soldater, storme Jyllands-Postens kontorer og skyde og halshugge de ansatte. Det ville sende et klart budskab til danskerne: Ingen gik fri i den globale jihad. Halshug er en foruroligende dokumentarisk beretning om en pakistansk-amerikansk terrorist, der med støtte fra al-Qaedas netværk af sovende celler i England, Tyskland og Sverige nåede vidt med sine planer for et angreb i Danmark. Som hjernen bag Mumbai-angrebet i 2008 med 166 dræbte havde han sat en ny og primitiv standard for den islamistiske terror. I København fandt han sit næste mål.

Under en storstilet politiaktion natten til den 5. september 2006 anholder Politiets Efterretningstjeneste ni unge mænd i betonbyggeriet Vollsmose. Gennem mange måneder har en civilagent infiltreret en formodet islamistisk terrorcelle, der i vrede over Irakkrigen og Muhammedtegningerne downloader bombemanualer, fremstiller sprængstof og taler om at bombe Folketinget og Jyllands-Posten. PET’s muldvarp har samlet beviser for alt. Journalist Kaare Gotfredsens bog om terrorcellen fra Vollsmose er en udførlig, prisvindende dokumentarisk bog om den første store terrorsag i Danmark i tiden efter 11. september. Det er en overrumplende fortælling om PET’s hemmelige kamp mod terror og hvervningen af en hjemmeværnsmand med svære psykiske problemer, der gør det til sin mission at optrevle Odenses islamistiske undergrund. Bogen er baseret på adgang til materiale fra domstole og politi, efterladte dokumenter samt stribevis af interviews med kilder tæt på sagen.

Som de eneste danske journalister fulgte Louise Damløv og Cecilie Kallestrup fra DR Nyheder i foråret 2012 hele retssagen mod Nordens største massemorder, Anders Behring Breivik.

I ti uger rapporterede de live på dr.dk fra deres plads i retssal 250 i Oslo Tingrett, hvor de på skift sad - kun tre meter fra Breivik.

I TRE METER FRA BREIVIK skildrer de det dramatiske retsforløb og fortæller gennem øjenvidneberetninger fra retssalen historien om massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo.

Bogen er også et personligt vidnesbyrd fra to unge journalister om, hvordan det er at skulle arbejde professionelt og samtidig undgå at blive overvældet af følelserne i mødet med bundløs sorg – ansigt til ansigt med manden, der er skyld i den.

ANMELDERNE SKREV
"En barsk og intens skildring af retssagen mod Anders Breivik fra to danske journalister, som fulgte hele sagen fra retssalen."
- Bibliotek.dk

"’Tre meter fra Breivik’ giver et godt referat af hændelsesforløbet og især af retssagen."
- Bogvægten.dk

I februar 2004 lander et fly i Karup. Efter 747 dage på en amerikansk flådebase på Cuba bliver en 30-årig mand diskret lempet tilbage til det danske samfund. For første gang fortæller Slimane Hadj Abderrahmane om sine oplevelser på Guantánamo-basen, hvor USA tilbageholder over 600 fanger i kampen mod terror. Samtidig sætter han ord på sin religiøse vækkelse og den lange rejse, der førte ham på flugt gennem krigen i Afghanistans bjerge til Pakistan. Han var fast besluttet på at drage i hellig krig, men endte efter amerikansk tortur i interneringslejren i Det Caribiske Hav. »Uden Allah var jeg blevet sindssyg«, siger danskeren fra Guantánamo.


For første gang fortæller den danske fange fra Guantànamo om sine oplevelser i den amerikanske fangelejr. Samtidig beretter han om krigen mod terror, sin religiøse vækkelse og hvad, der fik ham til at drage i hellig krig, parat til at dø for Allahs sag.

Det blev den mest afgørende samtale i hans liv, da advokat Geir Lippestad den 23. juli 2011 tog telefonen og blev bedt om at forsvare Anders Breivik, manden, der dagen før havde dræbt 77 nordmænd i en uhørt terrorhandling. Lippestads instinkt denne lørdag var at afvise sagen, men hans kone fik ham på andre tanker: "Du har fået en opgave, og du har et ansvar. Pas dit arbejde," sagde hun med henvisning til det værdigrundlag, der alle dage har drevet Lippestad: At menneskelivet skal forsvares – uanset hvad!

Igennem det næste år kom Lippestad tættere på Breivik end nogen anden. Han stod frem over for verdenspressen, og han førte hans forsvar i retssalen. Han gjorde det, fordi Breivik ikke skulle få sin vilje og detonere demokratiet. Men omkostningerne var store. Presset udefra var kolossalt, arbejdsbyrden enorm og gruen i mødet med Breiviks gerninger og logikken bag uhyrlig. Samtidig kostede det på hjemmefronten, men Lippestads hustru og otte børn bakkede ham op. Og så hentede han styrke i de erfaringer med livets skrøbelighed, som hans dødsmærkede datter Rebekka gav ham.

DET VI STÅR FOR er en dybt personlig bog fra manden, der blev kaldt "Djævlens advokat", men i 2012 blev kåret til "Årets Navn" i Norge.

"Siri Marie er på sin første AUF-lejr på Utøya i juli 2011. For Siri er øen lige netop det, som statsminister Jens Stoltenberg, har kaldt den: et paradis. Lige indtil en mand klædt i falsk politiuniform går i land på øen og begynder at skyde. AUF’s sommerlejr forandres til et helvede, og Siri må flygte ned af en rå skarp fjeldside i jagten på et gemmested. På land oplever hendes far sit livs mareridt: Vil datteren overleve dramaet, som udspiller sig på Utøya? Jeg lever, far er en dramadokumentarisk fortælling om det, der skete under terrorangrebet mod Oslo og Utøya den 22. juli 2011. Bogen fortæller Siri og Eriks historie den dag, det skete og deres kamp for at rejse sig efter den rystende oplevelse og komme videre i livet."

Den 18. oktober 1977, begik ledelsen af den tyske byguerillagruppe Rote Armee Franktion selvmord i deres celler i Stammheimfængslet nær Stuttgart. Bogen fortæller historien om terrorgruppen, der igennem 28 år spredte død og ødelæggelse i Tyskland og portrætterer adskillige af gruppens hoved- og bipersoner. Vi kommer bl.a. tæt på de kendte ansigter som grundlæggerne Ulrike Meinhof, Gudrun Ensslin, Horst Mahler og Andreas Baader.

Gruppen ville bekæmpe det borgerlige kapitalistiske samfund med alle midler og lod sig indrullere i den internationale terrorisme. For at nå deres mål benyttede de sig af mord, røverier og flykapring. I 1977 kidnappede gruppen den tyske arbejdsgiverformand Hans-Martin Schleyer og myrdede ham. Gruppens ledere blev fængslet og valgte at begå kollektivt selvmord, men en ny generation af fanatikere var da allerede i gang og blev først uskadeliggjort i 1993. I alt kostede gruppens aktiviteter 61 døde, 230 hårdt sårede, en mægde traumatiserede menneskeliv og et tysk samfund, der havde svært ved at finde balancen i opgøret med terroristerne.

Gruppen er dengang som nu et vigtigt emne i samfundsdebatten i Tyskland.

OM BOGEN
Berlingske Tidendes tidl. chefredaktør Peter Wivel har skrevet en bog om Rote Armee Fraktion. Det er en dygtig skrælning af en række tyske bøger om terrorgruppen - Berlingske Tidense

Blekingegadebandens tyske storebrødre - Velskrevet værk portrætterer Rote Armee Fraktions nøgleskikkelser og fortæller historien om den venstreekstremistiske terrorgruppes opkomst og deroute udi radikalisering, voldsromantik og intellektuel selvformørkelse. Med Baader-Meinhof har Peter Wivel skrevet en sober og klar, gennemresearchet og særdeles læseværdig version af historien om den såkaldte Baader-Meinhofgruppe - Information

Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien.

Den 7. februar 2014 blev Jeppe Nybroe sammen med sin kollega Rami Aysga kidnappet i en libanesisk landsby på grænsen til Syrien. Bagbundet og med en hætte over hovedet blev han smidt ind i en bil og kørt af sted. I fire uger var han spærret inde uden dagslys og med slag, spark og anden mishandling. Kidnapperne truede dagligt med at parterre ham levende og sende de afskårne legemsdele til hans familie. Der blev udstedt en fatwa over ham, der lød på, at han kunne handles for penge - eller slagtes. Samtidig kæmpede hans familie og venner desperate på at skaffe penge nok til en løsesum. Kidnappernes første krav lød på 20 millioner dollar. Kidnappet er Jeppe Nybroes beretning om de 28 dages fangenskab. Om angsten og de fysiske overgreb og om de direkte forhandlinger mellem kidnapperne og familie derhjemme, som er bevaret gennem internettjenesten Skype og bringes i uddrag. Samtidig er det en beretning om at overleve - også mentalt. Hvordan bevarer man håbet og i sidste ende sin forstand, når man hver dag trues på livet af bevæbnede mænd, der kalder sig jihadkrigere, mens granaterne fra krigen i Syrien kommer stadig tættere på? Efter sin frigivelse har Jeppe Nybroe opdaget, at flere af mændene bag hans kidnapning i dag opererer åbenlyst under Islamisk Stats sorte flag. Bogen sætter focus på konsekvenserne af terrorisme og det stigende antal kidnapninger i regionen - ikke mindst den trussel, de udgør mod muligheden for, at journalister kan rapportere og verdenssamfundet begribe krigens virkelighed og dens mange ofre.

Det var ikke en fremmed terroristgruppe, som stod bag det største angreb på Norge i fredstid, men en ung mand fra Oslo. Siden den 22. juli 2011 har man i Norge og norden forsøgt at forstå, hvad der drev massemorderen Anders Behring Breivik. Med udgangspunkt i et unikt kildemateriale har Åsne Seierstad fundet en dreng og en ung mand, som i mange år kæmpede for at finde en plads inden for samfundets rammer, men som endte med at bryde med dem på den mest brutale vis.

En af os – en fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik er også en fortælling om dem, som blev ramt. To søstre fra Nesodden, som glædede sig til AUFs sommerlejr, årets højdepunkt. Og en flok venner, som tog afsted med samme destination. Kun nogle af dem kom tilbage.

Den prisbelønnede forfatter Åsne Seierstad har tidligere rapporteret fra krigszoner ude i verden. 22. juli 2011 var det hendes eget land, der var centrum for voldelige begivenheder. Dette er hendes første bog om Norge.

Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP.
Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare.
Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen.
Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter.

Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to.

Indlæst af Torben Sekov.
  ]]