Søgeresultater: 28

Einer Lind begyndte som gadebetjent på Nørrebro i 1959 og sluttede karrieren i 1995 som chefpolitiinspektør i Københavns Politi. I erindringsbogen "Bisser og bananer" ser han tilbage på sine 36 år i politiet og beskriver blandt andet livet som gadebetjent, opbygningen af politiets antiterrorkorps i 1970’erne, terrorangrebet 22. juli 1985, opgøret med BZ’erne og urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993. Einer Lind (f. 1932) er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han voksede op på Nørrebro og blev først uddannet møbelsnedker. Senere kom han til politiet, hvor han var i 36 år. Han har skrevet bogen "Bisser og bananer" om sin lange og spændende karriere.

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz’ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.
For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række tidligere urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz’ere og rockere fortæller også deres side af historien.
"Uropatruljen" er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han også udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt, født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand. Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt. For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene." En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele. I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Bander, bomber og bagmænd er Mogens Lauridsens historie om sine 40 år i politiet, år, som har budt på lidt af hvert.

Vlado Lentz brænder for sit arbejde i færdselspolitiet. I over 30 år har han kørt de danske veje tyndt i patruljevognen eller på sin store motorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre. Han har set det meste, men kan stadigt forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken.

Landbetjent i storbyen er politiassistent Rud Ellegaards fortælling fra et liv som gadebetjent på stenbroen. Her er menneskeligt armod hans arbejdsfelt, og til dagligt møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, både på gaden og i de mange dårlige boliger.

JØRN MOOS BLEV SOM UNG BETJENT ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle. Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald. Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.

POLITIASSISTENT ANDREAS HOGSTED TROEDE, HAN HAVDE LAVET SIT LIVS SAG Efter tips fra meddelere i det kriminelle miljø og en velplanlagt ransagning i Frederiksværk var det lykkedes at anholde en mand med Bandidos-relationer med halvandet kilo amfetamin i en plasticpose. Det var en af politikredsens største narkofangster det år, og det lignede en formssag, mandens øjeblikkelige tilståelse taget i betragtning. Men hjemme på stationen udviklede efterforskningen sig til et ydmygende forhør af den unge betjent, spundet op på sladder, skidtsnak og en grundløs anklage om ulovlige metoder. Da den 7. november 2013 var omme, havde karrierens største dag forvandlet sig til Andreas Hogsteds sidste i dansk politi. Den 9. kreds er en fortælling om en retskaffen ung mand, der gik ind i politiet for at bekæmpe rockere og narko, men efter 12 år måtte indse, at hans drøm ikke kunne udleves i Danmarks 9. politikreds. Med afsæt i en whistleblower-historie og snesevis af kilder fra politiets rækker afdækker journalist Kristian Brårud Larsen, hvordan Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har været styret af jagten på bonusser og karrierehop frem for lov og orden. Det er historien om sminkede statistikker, nypressede uniformer og rockere, der har en safe haven i det rigeste hjørne af Danmark, mens nordsjællændernes tryghed daler, og mængden af uopklarede forbrydelser stiger.

De seneste 30 år har Henrik Oryé ofte været med i forreste række, når der var store spektakulære politiaktioner i København.
"I politiets frontlinje" er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne: opgøret med bz’erne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger – og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.
Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Oryé ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for. Siden han blev optaget på Politiskolen i 1986, har Henrik Oryé (f. 1963) blandt andet arbejdet som anklager, hundefører, delingsfører, vagtchef og indsatsleder. Han er i øjeblikket suspenderet fra tjeneste på grund af den omdiskuterede Tibet-sag og venter på afgørelsen fra en ny undersøgelseskommission. "I politiets frontlinje" er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling (f. 1972), der er cand.scient.soc. og arbejder som skribent, redaktør og underviser med speciale i fortællende journalistik.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet. Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.5