Søgeresultater: 28

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

Bander, bomber og bagmænd er Mogens Lauridsens historie om sine 40 år i politiet, år, som har budt på lidt af hvert.

Vlado Lentz brænder for sit arbejde i færdselspolitiet. I over 30 år har han kørt de danske veje tyndt i patruljevognen eller på sin store motorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre. Han har set det meste, men kan stadigt forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken.

Landbetjent i storbyen er politiassistent Rud Ellegaards fortælling fra et liv som gadebetjent på stenbroen. Her er menneskeligt armod hans arbejdsfelt, og til dagligt møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, både på gaden og i de mange dårlige boliger.

JØRN MOOS BLEV SOM UNG BETJENT ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle. Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald. Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.

POLITIASSISTENT ANDREAS HOGSTED TROEDE, HAN HAVDE LAVET SIT LIVS SAG Efter tips fra meddelere i det kriminelle miljø og en velplanlagt ransagning i Frederiksværk var det lykkedes at anholde en mand med Bandidos-relationer med halvandet kilo amfetamin i en plasticpose. Det var en af politikredsens største narkofangster det år, og det lignede en formssag, mandens øjeblikkelige tilståelse taget i betragtning. Men hjemme på stationen udviklede efterforskningen sig til et ydmygende forhør af den unge betjent, spundet op på sladder, skidtsnak og en grundløs anklage om ulovlige metoder. Da den 7. november 2013 var omme, havde karrierens største dag forvandlet sig til Andreas Hogsteds sidste i dansk politi. Den 9. kreds er en fortælling om en retskaffen ung mand, der gik ind i politiet for at bekæmpe rockere og narko, men efter 12 år måtte indse, at hans drøm ikke kunne udleves i Danmarks 9. politikreds. Med afsæt i en whistleblower-historie og snesevis af kilder fra politiets rækker afdækker journalist Kristian Brårud Larsen, hvordan Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har været styret af jagten på bonusser og karrierehop frem for lov og orden. Det er historien om sminkede statistikker, nypressede uniformer og rockere, der har en safe haven i det rigeste hjørne af Danmark, mens nordsjællændernes tryghed daler, og mængden af uopklarede forbrydelser stiger.

De seneste 30 år har Henrik Oryé ofte været med i forreste række, når der var store spektakulære politiaktioner i København.
"I politiets frontlinje" er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne: opgøret med bz’erne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger – og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.
Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Oryé ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for. Siden han blev optaget på Politiskolen i 1986, har Henrik Oryé (f. 1963) blandt andet arbejdet som anklager, hundefører, delingsfører, vagtchef og indsatsleder. Han er i øjeblikket suspenderet fra tjeneste på grund af den omdiskuterede Tibet-sag og venter på afgørelsen fra en ny undersøgelseskommission. "I politiets frontlinje" er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling (f. 1972), der er cand.scient.soc. og arbejder som skribent, redaktør og underviser med speciale i fortællende journalistik.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet. Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.5

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

I 1977 begyndte 18 kvinder på Politiskolen. De blev Danmarks første kvindelige politibetjente, og de var med til at bryde en af samfundets allersidste rent mandsdominerede bastioner ned.

I "Selvfølgelig kan vi det" fortæller 14 tidligere og nuværende kvindelige betjente om modtagelsen hos politiet, om jobbet og om udviklingen i forholdet mellem mænd og kvinder – både i samfundet, på arbejdsmarkedet, i hjemmene og på uddannelsesinstitutionerne. Preben Lund (f. 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Sara Wiese (f. 1988) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun er ansat ved DR og har tidligere blandt andet været chefredaktør ved Kjerteminde Avis.