Søgeresultater: 19

Begrebet mentalisering har de seneste år vundet indpas i den psykologiske forståelse af børn og unge og deres udvikling. Mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov, tanker hos sig selv og andre. Mentalisering i mødet med udsatte børn fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan børn gennem deres udvikling, i samspil med deres forældre, udvikler sig og lærer at mentalisere. Bogen gennemgår, hvad det betyder for børns udvikling, når de udsættes for omsorgssvigt og traumer. Forfatteren viser, hvordan man på baggrund af denne viden om udvikling kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge mentaliserende, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række bevægende casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof. Denne opdaterede udgave af bogen er udvidet med en praksisorienteret gennemgang af den nye PTSD-diagnose, ligesom den sidste nye viden om traumer er medtaget. Den udvikling, der er sket inden for mentaliseringsfeltet i det seneste årti, er ligeledes inddraget, og bogen er opdateret med figurer, modeller og værktøjer, der understøtter det praktiske arbejde med teorien. Janne Østergaard Hagelquist er psykolog og grundlægger af Center for Mentalisering. Hun har udgivet en række bøger om mentalisering og har mange års erfaring med at arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.

Inden for de seneste årtier er tempoet i børnelivet steget. Forældre kører med fuld skrue på job og med personlige mål. I skolen og i institutionerne vokser krav og forventninger. Der er langt flere aktiviteter og gøremål i børns liv i dag end for bare 10 år siden og en katastrofal mangel på åndehuller. Al den støj og uro får børn til at reagere på forskellig vis. Mange børn mistrives, mens stadigt flere får en decideret diagnose, og antallet af børn, der defineres som ’særligt sensitive’, er inden for de seneste tre-fire år eksploderet. Dette er et symptom på en spidsbelastning, der skal gøres noget ved, og der kan gøres noget. For det er ikke børnene, der har ændret sig – det er deres omgivelser! Sætter de voksne fart og mål ned, bliver børnene roligere. I Må vi så få ro! beder Lola Jensen forældre og alle, der har med børn at gøre, om at stoppe op og reflektere over børnelivet. Den anerkendte familievejleder giver kærlige og kontante råd til, hvordan forældre på enkel vis kan skrue ned for støj og tempo og skabe mere nærvær i hverdagen. Selv små justeringer giver luft og ro til overophedede pandelapper og dæmper symptomer og uro. På børns vegne: Må vi så få ro!

Denne bog er skrevet til alle dem, som har flyskræk eller har en flyvefobi, men også til de pårørende med en med flyskræk i deres nærhed. Desuden er bogen tiltænkt dem, som har flyvning som deres job.

Mette Kroier har som psykolog selv måtte sande, at der er mere i flyskræk end hendes lange uddannelse, megen egenterapi samt endnu længere erfaringer inden for psykologien kan forklare og gøre kål på. En af og til pinlig konstatering for hende, som har efterladt mange lårklaskende grineanfald hos diverse tilhørere. Men andre har pludselig opdaget, at der er lidelsesfæller på alle faglige planer: Hvis Mette som psykolog tør sige, hvordan hun har det, så er der håb endnu.

"Flyskræk" fører læseren igennem alle faserne ved flyvningen forklaret af Sanne Røhe, som er pilot. Hun afliver myter og gør op med mange forkerte forestillinger om flyvning. Samtidig afprøver Mette på egen krop det brede udbud af behandlinger for flyskræk.

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er skrevet til alle dem, som har flyskræk eller flyvefobi, men også til pårørende der har brug for viden om emnet (...) Det er der faktisk kommet en ganske spændende bog ud af (...) En meget grundig og informativ bog, som er skrevet i et let sprog og med en blanding af teori og historier fra det virkelige liv."

ANMELDERNE SKREV
"Bogen, som er skrevet i et ganske hverdagsagtigt og ligetil sprog med gode eksempler, har som formål at aflive myter og gøre op med mange forkerte forestillinger om flyvning (...) Jeg vil gætte på, at mennesker, der lider af brofobi, tandlægeskræk og andre fobier, også kan have stor glæde af bogen."
- Tidsskriftet Epsilon

Hvis bare der var mere tid til fordybelse! Så ville vi begynde at meditere, læse flere gode bøger og føre dybe samtaler med vores venner. Eller ville vi nu også det? Fordybelsen er slet ikke så let at opnå. Den kræver ikke bare tid, men også rum og rammer, og den kræver øvelse og vedholdenhed. Nogle gange. Andre gange indfinder den sig helt af sig selv. Vi kommer i flow og glemmer alt omkring os. Vi bliver måske så opslugte, at vi ender med at fortabe os – fx i et sjovt spil, en god tv-serie eller vores yndlingshobby. Kan man fordybe sig i fordybelse på kort tid? Nej, faktisk ikke. Men så måske alligevel i denne Tænkepause, der præsenterer dig for fordybelsens glæder og goder og også dens udfordringer og bagsider.

Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.

Mobning opstår oftest i fællesskaber, der er kommet på afveje, og det er langtfra altid nemt at få øje på, når et barn bliver mobbet i skolen. Derfor er vigtigt, at lærere forstår mobningens mønstre og ved, hvad de skal være opmærksomme på, når de vil spotte tegn på mobning.

I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.