Søgeresultater: 13

Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. Kunsten at sige nej er at lære at afgrænse og definere sig slev uden at krænke eller såre andre. I det lange løb er det kun muligt at sige et helhjertet ja til sig selv og hinanden, hvis vi også føler os frie til at sige nej, når det er det mest autentiske svar. Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. br br Kunsten at sige nej er skrevet i dyb respekt for en forældregeneration, der som den måske første i verdenshistorien skal skabe deres forældrerolle indefra - fra deres egne tanker, følelser og værdier, fordi de hverken har en kulturel eller en saglig konsensus uden for sig selv, som de kan støtte sig til eller kopiere. Samtidig skal de forsøge at skabe parforhold som er ligeværdige og på en og samme tid båret af respekten for det enkelte menneske og fællesskabets krav om forpligtelse og samarbejde. Hvis det skal lykkes, må man lære sig Kunsten at sige nej br

Alle familier er forskellige og der findes ikke en opskrift på at være en perfekt familie, men i alle familier opstår der problemer og konflikter, som bunder i de samme grundvilkår for menneskeligt samvær. I dag er rollerne ikke fastlagt på forhånd, og det er derfor op til den enkelte familie at afgøre, hvordan de ønsker at være familie.

Kontant og energisk giver Jesper Juul sit bud på, hvad deagens familier skal være opmærksomme på, for at få hverdagen til at fungere mindre konfliktfyldt.

Din kompetente familie indeholder 21 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er derfor velegenet som grundlag for samtale i familien om en aktuel konflikt.

Hvad er du allermest bange for? Er det slanger, bankrøvere eller måske at være alene hjemme? I verdens farligste bog fortæller 20 børn om det, som de er allermest bange for. Vi er alle bange for et eller andet, men måske er det slet ikke så farligt, når det kommer til stykket. Eller måske mener du slet ikke, at du er bange for noget som helst? Men det kan du så finde ud af, hvis du altså tør åbne verdens farligste bog.

Her er jeg! Hvem er du? handler om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn.

I bogen beskriver Jesper Juul godt og kontant, hvordan vi kan afgrænse os i forhold til andre mennesker, så ingen kommer til skade, og samværet bliver så tilfredsstillende som muligt for alle. Og der er masser af eksempler og konkrete bud på, hvordan vi kan omsætte alle vores kærlige følelser til kærlige handlinger - til gavn for både store og små.

Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle? Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjældent provokerende, svar på disse spørgsmål - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer på, hvad der dybest set gør livet værd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed ødelægger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nærmest tvinger os til at revurdere og ændre meget af dét, vi udsætter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne Tænkepause bør kunne give rig anledning til.

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. Kærlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spænder vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prædikanter eller popsangere været i tvivl: Størst er kærligheden.

En bog om kærlighed til alle, der ved, den findes og håber på, at den varer ved. Og til dem der stadig tvivler på begge dele. Hvordan danser man med kærligheden? lyder spørgsmålet fra forfatter Sissel-Jo Gazan og fotograf Sif Meincke til ti meget forskellige danske præster. Et vigtigt spørgsmål i en skilsmissetung tid og en udfordring som de ti mænd og kvinder tager på sig i en række kraftfulde, provokerende og ikke mindst livsbekræftende samtaler om kærlighedens betingelser, modstandere og muligheder. Resultatet er en varm konstatering af, at livslang kærlighed findes, hvis man tør aflive forestillingen om, at den er problemfri. Denne bog giver således alle, der gerne vil have parforholdet til at lykkes, en enestående mulighed for at kaste den lyserøde drøm på porten og hilse den virkelige kærlighed velkommen.

Man taler om, at lærerne svigter, og Kommunernes Landsforening vil af med uduelige lærere. Men hvad med forældrene?

Skolen kan ikke fungere, hvis ikke der er gensidig tillid mellem lærere og forældre; men forældrene har så travlt, at de ikke har tid til at deltage i klasseforældremøder.

Hvordan kan børn opdrages, hvis der ikke er en fælles forståelse for, hvilke værdier skolen og hjemmets opdragelse skal hvile på?

- Asger Baunsbak-Jensen

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand.

For nogle står skoletiden i et forklarelsens lys, hvor sommerferierne ustandseligt afbrød glade skoleår med gode kammerater, venlige lærere og dag for dag en lykkelig opstigen ad lærdommens silkestige. Andre tænker tilbage på tiden ved kundskabspumpen med mere blandede følelser. Nogle husker ligefrem årene med ubehag. Det er de sidste, der har skrevet denne bog. Ikke mindst under indtryk af den nuværende skoledebat, hvor gamle dyder atter sættes i højsædet under navn af værdier.

"Den ultimativt bedste børneopdragelse er endnu ikke opfundet og bliver det selvfølgelig heller aldrig. Børneopdragelse er ikke nogen statisk størrelse, men udvikler sig hele tiden. Juuls bog er et frugtbart skridt på vejen. Jordnær, erfaringsbaseret og hvilende på et sympatisk menneskesyn. Befriende blottet for indviklet fagsprog vil den kunne læses af alle interesserede." - Litteratursiden

I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder men udspringer af samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed, selvfølelse og selvtillid. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv.  Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor aggression bare medfører mere aggression og vold. Som voksne kan vi snakke med hinanden og opklare årsagerne. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske.
 
"Der er ingen tvivl om, at vi fødes med forskellige temperamenter. Nogle er filosofiske og tilbageholdende, andre er sprudlende og initiativrige og nogle er aggressive - "krigerne" kalder jeg dem. De synes at se på enhver udfordring eller forhindring som noget, der skal nedkæmpes med al den kraft krigeren besidder."
- Jesper Juul

"Lærere, pædagoger, forældre og professionelle behandlere kan få megen stof til eftertanke i Jesper Juuls livskloge bog om en tabuiseret, almenmenneskelig følelse." - Litteratursiden

LEKTØRUDTALELSE
"Tankevækkende, velskrevet og vigtigt indlæg i "opdragelsesdebatten". Forfatterens stærke personlige engagement, faglige grundlag og mange års erfaring giver pointerne gennemslagskraft." - Laura Michelsen, lektør

Kys, krav og kommunikation! Så enkelt er det faktisk. Skoleleder Lise Egholm elsker børn, men er ikke bange for at stille klare krav til dem – eller til deres forældre og lærere. Børnene skal lære noget – også dem, som ikke har det hele med hjemmefra – mor og far skal være ordentlige forældre, og lærerne skal gøre deres arbejde. Lise Egholm siger tingene ligeud, nogle gange uden at være særlig politisk korrekt. Men målet er altid det samme: at give vores børn de allerbedste muligheder her i livet. Denne bog er til inspiration for alle os, som indimellem mangler mod og vilje til at stå ved det, vi mener, og gøre noget ved det. Det er en bog til forældre, til lærere og ledere. Det er en bog om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse – af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede – og det er en bog om, hvordan man bevarer energien og viljen til at tage kampene, når de skal tages. Lise Egholm er leder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København og har i flere år været en markant stemme i debatten om bl.a. folkeskolen, integration og socialt belastede familier. I 2011 blev hun kåret som årets leder.