Søgeresultater: 38

Man taler om, at lærerne svigter, og Kommunernes Landsforening vil af med uduelige lærere. Men hvad med forældrene?

Skolen kan ikke fungere, hvis ikke der er gensidig tillid mellem lærere og forældre; men forældrene har så travlt, at de ikke har tid til at deltage i klasseforældremøder.

Hvordan kan børn opdrages, hvis der ikke er en fælles forståelse for, hvilke værdier skolen og hjemmets opdragelse skal hvile på?

- Asger Baunsbak-Jensen

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med. Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn. Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred? I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura. Om forfatteren: Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

Blå timer er en fritstående fortsættelse af Et år med magisk tænkning og om muligt en endnu stærkere bog. Den handler især om Joan Didions datters død. Om det frygteligt forkerte i at skulle begrave sin voksne datter kort tid efter hendes bryllup. Om at stå magtesløs tilbage. Og mærke alderdommen snige sig ind på en og forstærke denne magtesløshed, hvordan den rent fysisk nærmest tager over.Samtidig - fordi Joan Didion så modigt og fintfølende evner at registrere og reflektere over det, der sker i dette tilværelsens og sjælelivets skumringsland - bliver den tragiske beretning til en intens, livsklog og livsbekræftende bog.Med udgangspunkt i de lykkelige minder netop fra datterens bryllyp og fra de glimt af barndommen, der dukker op i forberedelserne af dette, opruller Joan Didion deres liv sammen. Mor og datter. Og med et helt særligt klarsyn, skærpet af sorgen, beskriver hun både de lykkeligste stunder og de smertelige øjeblikke og oplevelser af afstand, utilstrækkelighed og fravær.Joan Didion formår som få at stille skarpt på og beskrive tilværelsens mange facetter. Her skriver hun dybt bevægende og tankevækkende om at se hele sit liv - ikke mindst kærligheden til sit barn og sin egen rolle som forældre.

Fra hun var helt lille, vidste Helen Macdonald, at hun ville være falkoner, når hun blev stor. Hun lærte alt, hvad der var at lære om at træne falke og læste hele den klassiske litteratur om emnet – inklusiv T.H. Whites mesterværk ’Spurvehøgen’, som skildrer forfatterens kamp med at træne en høg som en åndelig kamp.
Da Helen Macdonalds far pludselig dør, rammes hun af en lammende sorg. Hun bliver besat af tanken om at træne sin egen duehøg. På en øde kaj i Skotland køber hun Mabel og bringer hende med sig hjem til Cambridge. Hun fylder fryseren med mad til høgen og isolerer sig så fuldstændigt for at koncentrere sig om det tålmodighedskrævende og mærkværdige arbejde med at tæmme og træne et vildt dyr.
H for høg er både en fascinerende beskrivelse af relationen mellem menneske og vildt dyr og en hudløst ærlig skildring af sorg. Macdonald bevæger sig ad kringlede omveje rundt omkring hele spektret fra depression, forholdet mellem menneske og natur, død og grusomhed som en uadskillelig del af tilværelsen og til ensomheden som et grundvilkår, ingen undslipper.
 

Jakob Søe Esmarch er præst i Holstebro. I 2013 får sønnen Simon på ni år konstateret en kræftsvulst på hjernestammen. »En varm, kærlig og livsklog beretning om mødet med et barns alvorlige sygdom og død. Fortalt usentimentalt, livsnært og hudløst ærligt. Bogen er en gave til enhver pårørende, der som medvandrer bliver hjulpet på vej af de reflekterende dagbogsoptegnelser fra tiden under og efter Simons sygdomsforløb og død, samt af de mange relevante henvisninger af psykologisk, teologisk og litterær karakter. Det er en af de bedste, ærligste og viseste bøger, jeg har læst om sorgen, fortvivlelsen og håbet på trods. Her er ingen forsimplede løsninger – men livsvisdom fra et menneske, der har taget livtag med Gud.« Henrik Stubkjær, biskop i Viborg »Hvor er jeg glad for, at denne bog nu er kommet. Og hvor er jeg ked af, at den skulle være nødvendig. For nødvendig, det er den. Og livsnær! Både i sin sorg, i sin modvilje mod sentimentalitet, i sin længsel efter mening og glæde, i sin vrede og frustration over en tavs Gud. Og i Simons egen undren over, hvorfor Gud ikke fjerner hans kræftsvulst. Den er livsnær i noget af det, Jakob også lærer af sine egne børn og af Henriette: om ærlighed, kærlighed, livsglæde og et konkret evighedshåb. Troen på Kristus er der stadig. Udfordret – ikke som en svagere tro, men som en »flosset overbevisning«. Bogen er smertelig, længselsfuld og håbefuld. Og godt skrevet.« Leif Andersen, forfatter og lektor emeritus i praktisk teologi

For nogle står skoletiden i et forklarelsens lys, hvor sommerferierne ustandseligt afbrød glade skoleår med gode kammerater, venlige lærere og dag for dag en lykkelig opstigen ad lærdommens silkestige. Andre tænker tilbage på tiden ved kundskabspumpen med mere blandede følelser. Nogle husker ligefrem årene med ubehag. Det er de sidste, der har skrevet denne bog. Ikke mindst under indtryk af den nuværende skoledebat, hvor gamle dyder atter sættes i højsædet under navn af værdier.

Hele Danmarks læge – kendt fra DR’s Lægen flytter ind – trækker på egne erfaringer fra opvæksten med en psykopatisk far og sit virke som læge, når hun giver gode råd og skaber forståelse for den vrede, fysisk såvel som psykisk, som mange ligger under for i en presset tid. Vredeshåndtering er et fokusemne i dag. Med bogen viser forfatteren en vej ud af et liv domineret af negative følelser. Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer. Vreden har vi alle i os. Den er en naturlig del af følelsesregisteret. Hos Charlotte Bøving har den altid haft for fremtrædende en plads. Engang troede hun, at målet var at slippe af med den. Men sådan er det ikke. Det er ikke muligt at ændre personlighed. Vreden er i og med hende alle dage. Men hun har lært at mærke den, styre den, bruge den fornuftigt og ikke lade sig overrumple af den. For at få det bedste fra vreden, kræver det først og fremmest en erkendelse af, at den er der, men også hvorfor. Dernæst skal man være villig til at arbejde med den. Det ér muligt at: - styre vreden, når den er i snor, er det dig, der bestemmer - få det bedste fra vreden, hvis man kender dens slagsider og potentialer - tæmme den indre løve og sætte helt nødvendige grænser og nå sine mål

I julen 2003 blev Joan Didion og hendes mand, John Gregory Dunnes, datter alvorligt syg. Nogle dage senere, netop hjemvendt fra et besøg hos hende på hospitalet, sætter de sig til at spise aftensmad, da John pludselig falder død om, ramt af et hjerteslag.Et år med magisk tænkning er Didions smukke, ærlige og usentimentale forsøg på at forstå "de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg". Dybest set håber hun på, at han vender tilbage, og det er denne irrationelle tankegang, der er magisk tænkning. 

Da Mette mistede sin mand Thomas efter 23 års sjælevenskab og kærlighedsforhold, mistede hun også sin fremtid og fortællingen om Den eneste ene. Men hun nægtede at tage enkerollen på sig med alle dens kulturelt indlejrede forventninger. I stedet kastede hun sig med det samme ud i at generobre magten over eget liv og genopfinde den kvinde, hun ønskede at være uden Thomas. I bogen skildrer hun ærligt sin dannelsesrejse gennem de første to år efter Thomas’ død og sit hårdnakkede forsøg på, midt i fortvivlelsen, at lade ny kærlighed give mening og fylde i det eksistentielle tomrum.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.