Søgeresultater: 16

I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.

Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder. De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt. Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...

Hallo - Er der hul igennem? tager tråden op fra hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsens foregående succeser Pæne piger og dumme drenge og Seje drenge og superseje piger.

Bogen bygger især på de mange reaktioner og spørgsmål; som Ann-Elisabeth Knudsen har fået stillet af forældre i forbindelse med hendes mange foredrag landet over. Hallo - Er der hul igennem? er således en mere forældrerettet fremstilling af de foregående bøgers hovedtanker om børns udvikling og reaktionsmønstre sat i relation til deres hjernemæssige udvikling.

Psykoterapeut og teenageekspert Lotte Palsteen lærer dig at skabe en bedre relation til din teenager. Du får bedre forståelse for alt det, der ligger bag din teenagers reaktioner – og ikke mindst, hvad der ligger bag dine egne. Lotte Palsteen vejleder i, hvad der skal til, for at din teenager føler sig set, hørt og forstået, og giver dig som forælder mod på at se dig selv i et klart og kærligt lys. Hun kommer rundt om nutidens performance-kultur, der skaber 12-tals-”narkomaner”, og giver råd til, hvordan vi som forældre kan støtte den sunde selvmotivation og selvledelse og undgå den høje rate af unge med stress og depression. Måske tænker du, at teenagetiden er en anstrengende periode, der bare skal overstås? Men du kan bruge den turbulente tid til at lave et grundigt tjek af dig selv og dit liv. Lotte Palsteen er psykoterapeut MPF med mange års erfaring som underviser for børn og unge med følelsesmæssige og sociale problemer og er den mest populære foredragsholder i Danmark på teeageområdet.

Synes dine forældre, at du sover hele tiden, og har de svært ved at forstå, at oprydning aldrig kan blive en topprioritet?
På en både underholdende og omsorgsfuld måde fortæller forfatter Nicole Morgan om, hvad der sker i din hjerne i løbet af teenageårene, og hvad det blandt andet betyder for humøret, kroppen og relationen til dine forældre. Hvorfor er familien så irriterende, hvorfor er du ofte træt, hvorfor hænger følelserne indimellem uden på tøjet osv.
Med bogen får du en ny forståelse af dig selv og din hjerne, og hvis dine forældre læser med, vil de med garanti få et nyt syn på, hvad der egentlig er på spil.
Bogen er desuden fyldt med quizzer og gode råd.

I bogen Pæne Piger og Dumme Drenge fremhæver forfatteren Ann-E. Knudsen, at der faktisk ind imellem er børn, der får det optimale ud af deres hjernemæssige potentiale. Men ét er, hvad børnene har med sig som neutralt grundlag, noget ganske andet er, hvordan de udvikler sig.

Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer, men det er nu oftest sådan, at de mest iøjnefaldende forskelle på børn er kønsforskellene.

Er kønsforskellene ikke bare en forskel på piger og drenge, som altid har været der og altid vil være der? - også uanset hvad vi som forældre og professionelle voksne har som holdning og pædagogisk praksis?

Til dette - og det er hvad denne bog handler om - siger forfatteren: JA, der er forskel på hjerneudvikling og modning hos piger og drenge, og JA, det har betydning for indlæring og skolestart, principielt i pigernes favør.

Men en ting er, hvilken hjerne du er født med, noget ganske andet er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til, (hvilket er, hvad vi kan iagttage i adfærden). Og noget tyder på, at piger ikke får det optimale ud af deres indlæringspotentiale, og at drenge generelt ikke får den hjælp de har brug for.

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Forestil dig to læger, der stiller forskellige diagnoser til patienter med samme sygdom. Eller to dommere ved samme domstol, der giver forskellige domme til mennesker, der har begået identiske forbrydelser. Forestil dig, at beslutningerne afhænger af, om det er morgen eller eftermiddag, om det er mandag eller onsdag, eller om det er lige før eller efter frokost. Det er eksempler på støj: variationer i beslutninger, der burde være identiske
Der vil altid være støj, der gør det svært for enhver at foretage vurderinger og træffe beslutninger. Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein viser i denne bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder – herunder lægevidenskab, jura, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser. Selvom støj kan findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning – ofte med store omkostninger til følge. Med enkle midler udforsker denne banebrydende bog, hvad vi kan gøre for at træffe bedre beslutninger. Daniel Kahneman (f. 1934) er psykolog og bl.a. kendt for bestselleren "At tænke – hurtigt og langsomt". Sammen med Olivier Sibony og Cass R. Sunstein har han skrevet bogen "Støj – Sådan træffer du bedre beslutninger".

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.