Søgeresultater: 13

Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.

Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”.

En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.

Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende:

Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund.

Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...

Amdi bliver til genskaber de første og formative 30 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.
Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.
Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.
Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.
Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.
Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.
Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier

En grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.

Denne bog henvender sig til alle, der arbejder professionelt med at udvikle miljøer for børn og unge, som giver dem bedre muligheder for at være med – med til at udvikle sig, lære noget, trives og danne sig som selvstændige personligheder og deltagere i samfundslivet.

Teoribogen giver et hurtigt og præcist overblik over og indblik i kendte og grundlæggende pædagogiske tænkere. Et teoretisk overblik som du kan anvende direkte, både når du skal skrive en opgave, eller et projekt, og når du skal til en mundtlig prøve, og naturligvis når du skal i praktik. Og et teoretisk indblik, der giver dig ideer til at foretage pædagogiske valg og handlinger og ideer om, hvad deres konsekvenser kan blive: Hvilke teoretikere skriver fx noget om magt? Og hvordan kan den læste teori anvendes direkte i en praksiskontekst, eller i en skriftlig opgave på uddannelsen?             Teoribogen præsenterer således 15 pædagogiske tænkere. Hver tænker er udredt kort med:

• deres centrale teorier
• hvordan du kan arbejde med disse
• faktabokse med deres centrale begreber
• studiespørgsmål, der udfordrer dig til at tænke nye pædagogiske tanker og foretage nye pædagogiske handlinger på baggrund af teorier og begreber.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Børn elsker spil. Alt lige fra "Ludo" til "Grand Theft Auto" sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de også lære en masse ved at sidde foran en skærm. Spillets store og små brikker skal lærere og pædagoger sørge for at have styr på. Det er kun dem, der kan tilføje spil den afgørende pædagogik.