Søgeresultater: 25

En bog om sorg hos voksne, der mister deres nærmeste. Inspireret af tabet af sin hustru Signe Ørum, sætter forfatter Poul Ørum sig for at undersøge psykologien bag sorg og vrede og det samfundsmæssige tabu, som disse kraftfulde følelser er belagt af. Men sorg kan ikke ties ihjel. Så forstener den. Sorgens følelser må gennemleves, for at man kan komme ud på den anden side igen. Ud i livet. Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

"Tabte drømme – kvinder og spontan abort" er skrevet til dig, der har været igennem en ufrivillig, spontan abort eller har haft det tæt inde på livet.
Måske føler du, at din sorg er for stor, når spontan abort er så normalt? Måske er du bange for at blive gravid igen? Eller måske føler du, at din familie og dine venner ikke forstår dit tab?
Du er ikke alene.
Hvert år i Danmark slutter 20.000 graviditeter alt for brat. Langt de fleste i første trimester. I denne bog fortæller forfatteren hudløst ærligt om sine egne tre spontane aborter. På overfladen så alt godt ud, men indvendigt var følelserne ved at overmande fornuften. Sideløbende deler 15 andre kvinder også deres personlige historier om at miste, og jordemoder Lise Unmack sikrer det faglige fundament.
Beretningerne er alle et vidnesbyrd om den flodbølge af følelser og tanker, der følger en spontan abort. Christina Lassen-Andersen er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og har tidligere gjort karriere i medicinalindustrien. I dag lever hun af at være forfatter. Lise Unmack er uddannet jordemoder i 1986 og har siden bragt et utal af børn til verden. De sidste 10 år har hun primært beskæftiget sig med fertilitet og har fulgt og støttet kvinder igennem hele processen.

"Min Usynlige Søn" er en bog om at leve med sine døde. De går nemlig ikke væk. Som den nyeste sorgforskning viser, er sorg med os resten af livet. Bogen beskriver Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen, efter at han mistede sin syvårige søn Sebastian. Men den er samtidig fyldt med research og interviews med eksperter og andre, som breder perspektivet ud. Sorg er ikke noget, vi skal kureres for, skriver Esben Kjær - sorg er en kæmpe kraft, en livslang transformation af, hvem vi er som mennesker. Bogen hjælper med at svare på det måske vigtigste spørgsmål for nuværende og kommende efterladte: "Hvem vil jeg være, når sorgen rammer mig?" For det gør den.

Esben Kjær er forfatter og journalist, han er gift og far til tre børn – to på jorden og ét i himmelen.

Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv.

Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold.

Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

Min sorg min dannelse er en samlet, lettere revideret udgave af Charlotte Bork Høvsgaards bøger om at miste en ægtefælle og om at skulle leve videre bagefter. I bogens første del, ”Så er Thomas væk,” beretter Charlotte om sygdomsforløbet og om sin egen rolle som pårørende. Hun beskriver det overvældende møde med magtesløsheden, da hun oplever at stå alene tilbage med sin søn i en evigt forandret verden. Bogens anden del, ”Her bor de levende,” anskuer sorgen og sorgbearbejdelsen i et længere tidsperspektiv. Hvad gør årene ved sorgen? Hvad vil det sige at være enke, og hvad svarer man, når folk spørger, om man er ved at være kommet videre? Charlotte Bork Høvsgaard (f. 1972) er cand.mag. i Dansk sprog og litteratur og Filosofi, underviser i gymnasiet og holder foredrag om tab og sorg med udgangspunkt i bøgerne om Thomas’ død. To af Danmarks bedste sorgbøger i samlet PB. Indsigtsfuld og sørgelig bog om døden. ***** POLITIKEN Uendelig fin bog om at miste … dybt, dybt troværdig. KRISTELIGT DAGBLAD TankevækkendeSympatisk … usentimental. WEEKENDAVISEN

Den natmørke sø er en dybt personlig og altopslugende fortælling om år ét efter at have mistet et barn.

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem.
Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie.
I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst.
Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

I julen 2003 blev Joan Didion og hendes mand, John Gregory Dunnes, datter alvorligt syg. Nogle dage senere, netop hjemvendt fra et besøg hos hende på hospitalet, sætter de sig til at spise aftensmad, da John pludselig falder død om, ramt af et hjerteslag.Et år med magisk tænkning er Didions smukke, ærlige og usentimentale forsøg på at forstå "de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg". Dybest set håber hun på, at han vender tilbage, og det er denne irrationelle tankegang, der er magisk tænkning. 

Da Mette mistede sin mand Thomas efter 23 års sjælevenskab og kærlighedsforhold, mistede hun også sin fremtid og fortællingen om Den eneste ene. Men hun nægtede at tage enkerollen på sig med alle dens kulturelt indlejrede forventninger. I stedet kastede hun sig med det samme ud i at generobre magten over eget liv og genopfinde den kvinde, hun ønskede at være uden Thomas. I bogen skildrer hun ærligt sin dannelsesrejse gennem de første to år efter Thomas’ død og sit hårdnakkede forsøg på, midt i fortvivlelsen, at lade ny kærlighed give mening og fylde i det eksistentielle tomrum.

Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg.
Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe.
Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag.
I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko.
Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling.
Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.