Søgeresultater: 17

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Formålet med denne bog er at sætte fokus på vigtigheden af at skabe en kollaborativ kultur i sin organisation. En kollaborativ kultur baserer sig på et trygt og lydhørt miljø, hvor der gennem et tæt samarbejde mellem ledere, lærere, pædagoger og ressourcepersoner på tværs af faggrænser bliver skabt grobund for, at man sammen kan løse komplekse problemstillinger i hverdagen. De to vigtigste komponenter i skabelsen af en kollaborativ kultur er psykologisk tryghed og kollektiv mestring. Psykologisk tryghed er bl.a. et udtryk for, at man som frontpersonale føler sig tryg og sikker nok i sin organisation til at turde dele ud af sine erfaringer med kerneydelsen, da man som frontpersonale er tæt på det i hverdagen. Tillige skal en lydhør organisation lytte til frontpersonalets erfaringer og forslag til ændringer og sørge for, at det kommer videre op i systemet. Kollektiv mestring er den fælles tro på, at vi som kollektiv kan gøre en forskel. Så hvis der er tryghed og en kollektiv tro på, at vi sammen kan mestre, så er fundamentet lagt til en organisations kollaborative kultur. Bogen henvender sig i særlig grad til medarbejder- og ledelsesteams på skoler, i dagtilbud og i kommuner, hvis fokus er på det kollektive samarbejde og en øget medindflydelse til frontpersonalet (lærerne og pædagogerne). Derudover er den også oplagt til lærernes, pædagogernes og ledernes grund- og efteruddannelse. Bogen skal ikke alene læses, den kan også bruges som et praktisk hjælpemiddel, da den gennem teori, eksempler og konkrete øvelser introducerer og vejleder til, hvordan man bedst skaber en kollaborativ kultur.

Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.

Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke e sådan naturfaglig dannelse.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Når eleverne i madkundskab eksperimenterer med fødevarer, lærer de ikke bare at lave mad. De arbejder også med et videnskabeligt grundlag for at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Samtidig erfarer de, at deres valg af ingredienser både har æstetisk og etisk betydning. Derfor er madkundskab ikke kun for skolen, men for livet.

Elever går i skole for at lære noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nødvendigt skridt på den vej, vi alle sammen skal gå for at blive rustede til verden uden for klasseværelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lærere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Forudsigelighed og fordybelse er afgørende for, at børn kan være en del af et kreativt fællesskab i skolen. Genbrug og gentagelser giver plads til eksperimenter og praktiske erfaringer i undervisningen, og trygge rammer er vigtige, når lærere vil fremme elevernes kollektive kreativitet.